Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•220
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
81. Præstegaard en. Kaldes lø’tte. — Lortte St. 67 b. 1668.
Lørdte 1723. — Jfr. GN. 51, 2.
Maaske samme Navn som Lorta i Biri, af Lort: Smuds, Dynd, Sole;
Navnet har vel isaafald sin Grund i sumpigt Jordsmon. Da Stedet ligger
ved en Bæk, kan man ogsaa tænke paa det under «Forsvundne Navne» i
Botne ved Lortoteigr nævnte Elvenavn Lorta.
82. Lofs-Eik. Udt. laffscik. •— i Eik i Loftsgaardenom DN.
VI 462, 1431. Lofftzeik smst. (efter Afskrift fra 1584). Egh 1604.
Vi, Vi, Vi. Lofftseeg 1668. Lofs Eeg 1723.
Eik f., se Strømnieu GN. 20. Man skulde nærmest tro, at Betegnelsen
af Gaarden som Lopts-Eik har sin Forklaring i, at denne Part af deu
opr. Gaard Eik (jfr. GN. 83. 84) er kaldet eller en Eier af Navnet Loptr
(hvorom se under Hof GN. 81), ligesom dette er antaget om Lo pt s-Br år i
Ramnes (GN. 29). Efter den ene af de ældste Former synes det dog muligt,
at Lopts-Eik er et kortere Udtryk for LoptsgarÖr i Eik, og
Lopts-garðr er vistnok som Gaardnavn sms. med Fællesordet lopt n., Bygning
paa to Stokværk, ikke med Mandsnavnet Loptr (se PnSt. S. 29G).
82,5. Askerydningen. Udt. dsskerønningen.
82,23. Lovberg. Udt. lø’bcér.
83. 84. Eik inellein og sondre. Udt. eik. — a Æik RB. 63.
303. Egh 1593. Eegh mellem og sondre 1668. Eeg mellem og
søndre 1723.
Eik, se GN. 82.
84. 15. Kjonelokken. Udt. Jço’neløkka.
Af Kjona f, Tørreindretning til Korn, oldn. k y 1 li a.
85. 86. Veile sondre og nordre. Udt. vcélle. — i Vælli RB.
205 (norste, vestre og sondre). Wellj 1593. Velde 1604 Vi,
Vi-Welde 1605. VVelde søndre og nordre 1668. Wælde søndre og nordre
1723.
V e 11 i, Dat. af v o 11 r, Vold, Græsslette.
85, 3. Pletten. Udt. ple’tten.
Ogsaa skr. Trættepletten; om Trætte- i Stedsnavne se Skoger GN. 78.
87. Undeberg. Udt. unnebtér. — i Vndaberghi RB. 205.
Wnneberg 1593. Vnneberg 1604. Vi. Wnneberg 1668. Unneberg
1723.
*Undir Berg i, under Bjerget, «Præpositionsnavn», se Indl. S. 16.
Præpositionen sees her som ikke sjelden ellers allerede i MA. at være voxet
sammen med Hovedordet til ét Ord, der igjen liar faaet Præpositionen i
foran sig.
«
88. Basberg sondre. Udt. bdssbåér. — Baldzberg RB. 205
(nordre og søndre). 79. Baldraasberg DN. II 119, 1320 (efter daarlig
Afskrift fra 1409). Baßberrig St. 72 b. Beßbierg, Baßbierg 1593.
Baßbergh 1604. Vi, Vi, Vi, Vi, lU- Basberig 1605. Baßeberg sondre
1605. Basseberg søndre 1723.
Synes at være *Baldrsberg, af Gudenavnet Baldr. Der gives
endel Stedsnavne, som komme eller kunne formodes at komme af dette
Gudenavn; sikrest er vel Ballesliol i Nes Hdm. (a Balldrshole DN. 1 274,
1356. a Baldissole DN. I 240, 1358), Balleseim i Fuse, Balsnes paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
