Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. SEM
’223
berg lille, Aaßeberg med Wbberod og Wolden 1668. Oesseberg lille,
Osseberg med Ubberoed og Wolden 1723.
Kan vistnok være * O s u b e r g, sms. med Gen. af Kvindenavnet Asa,
jfr. Oserød i Ramnes (GN. 68). O. R. har PnSt. S. 15 ogsaa formodet, at
det kan være sms. med Gen. Flt. af óss m., Elvemnnding; Stedet ligger
ved to Bækkes Sammenløb. Den sidste Forklaring er dog vel temmelig
usikker, da man neppe vilde bruge Flt. ó s a r i samme Betydning som
ámót. Det i Nærheden af Larvik liggende Oseberget liar derimod Navn
efter Laagens Munding (óss). Paa Grund af Gaardens Beliggenhed lige ved
GN. 88. 95. 96 og 97 (* B a 1 d r s b e r g, H a ð s e i m r og H Q r g i n)
fremsætter S. B. folgende Formodning: «’"Ösaberg kunde indeholde Gen. Flt.
af Gudernes Navn æ s i r. Heraf forklares det svenske Stedsnavn Edsberga i
Östergötland, skr. Aesberghæ i 1337 (Lundgien, Språkliga intyg om
liednisk gudatro i Sverge. S. 19), og det tydske Asen berg (Ilte Aarh.),
nu Hasenbnrg, i Vest for Nordliauseii (Forstemann, Namenbuch. II. 2. Bearb.
S. 91). Vokalen O- kan enten ved Analogi være overført til Gen. Flt. fra
andre Former af Ordet, som Nom. Ent. ó s s, eller ogsaa forklares som
fremkommen under Indflydelse af et folgende vv; jfr. gotisk Gen. Flt. s u n i w e.
Naar en fornem Kvinde ved Midten af 9de Aarh. er bleven begravet paa
denne Gaards Grund i det Fartøi, som blev udgravet lier i 1904, saa er dette
vel skeet, fordi der lier har været et Centrum for den hedenske Gudsdyrkelse.»
— Underbruget LTbberød er opr. "Ubbaruð, hvis 1ste Led vel er et
Mandsnavn U b b i, formodentlig opr. en «Kjæleform» (af Ulfr? jfr. Indl.
S. 37), der ikke kjendes fra Norge eller Island, men brugtes i Danmark og
Sverige. I norske Stedsnavne haves det foruden her ogsaa i Ubberud i Enebak
(Bd. II S. 220) og maaske i et forsvundet Navn i Strømmen Herred (se S. 6
foran).
106. 2. Tolden. — Underbrug 1668. 1723.
107. Li. Udt. li. — Lbj 1604.Vi- Lij 1605. Li 1668. Lie
1723.
* L i ð f.; se Indl. S. 65.
108. 109. 111. 113—115. Roin sondre, mellem, ostre,
mellem, vestre og nordvestre. Udt. romm. — i Room (vesteste
sonste) DN. XI 77, 1396. i Gudulfs Room RB. 79. i Danss Room
(øvre) RB. 58 (jfr. Dan aa Room RB. 63). Rom, Room RB. 191. i
Room RB. 198. 278 s. i Room (vestre) DN. III 643, 1469. Romb
1593. 1604.Vi, Vi, Vi. Vi, Vi, Vi- Romb søndre, mellem, østre
(herunder indgaaet Inlauget, egen Gaard 1723. Indlaugett 1668), Romb
(o: GN. 113) med Rachaas, Romb vestre og Romb (o: GN. 115) 1668.
1723 (GN. 115 paa det sidste Sted kaldet Romb nordre).
Róar (Sideform til rar), Flt. af ró f., Vraa (Indl. S. 69 under rd);
har her fæstet sig i Dativformen Róm, ligesom det bekjendte
gndbrands-dalske Bygdenavn Lom, der er Dat. af det opr. L ó a r, og i flere andre
Tilfælde. Navnet er vistnok givet efter Beliggenheden bagenfor (nordenfor) de
fra GN. 88 af anførte Gaarde. Samme Navn med samme Oprindelse ogsaa i
Askim (Bd. I S. 48). — De to anførte Partnavne ere betegnede ved Eieres
Navne, Guðulfr og Danr; jfr. GN. 110. — Om Indlaget se Sande
GN. 105, 1.
110. Kroks-Rom. — Krogßromb 1668. Krogsromb 1723.
Part af Gaarden Rom, benævnt efter en Eier af Navnet Krókr (PnSt.
S. 170).
112. Kaltvet. Udt. Jcdütvät. — Kalthued 1604.Vi- Kalltued
1605. Kaltuet 1668. Kaltuedt 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
