Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•238
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
Bjarkøy, af Trænavnet bjqrk. Den anden af de fra RB. anførte
Former indeholder bjarkar, Gen. Ent., jfr. Strømmen GN. 16; men dette
kan ved en saa stor O som denne vist ikke være rigtigt.
32. Hvalø. Udt. va li. — Kualøy RB. 200. Hualøv RB. 232.
Hualløen 1668. Hvaløen 1723.
H v a 1 ø y, sms. med Dyrenavnet h v a 1 r. Kvaløen er et hyppigt
Ønavn langs Kysten, og Navnet grunder sig vel oftest paa, at Hvaler jevnlig
viste sig ved Øen, eller at en Høide paa den har været kaldet Kvalen (jfr.
Bd. I S. 258)’; her er vel Foranledningen den førstnævnte.
33. Gaasø. Udt. qase (ogsaa opg. gäsi). — Gaasøe 1723 (da
Underbrug til GN. 34).
* G ås øy; Navnet vel givet, fordi Gjæs have holdt til her.
36. Rubberød. Udt. rullere. — Rubberrud St. 65 b.
Rubbe-roed 1593. Ruberodt 1604.74. Robberød 1668. Robberøed 1723.
*RubbaTuð; Rubbi maa have været en Sideform til R o b b i, der
forekommer brugt som Mandsnavn et Par Gange i MA. og vel egentlig er
en Kjæleform (af Re fr?, eller af det oftere forekommende Róðbjartr?).
Se PnSt. S. 206.
37. Føikaas. Udt. føi’kås (ogsaa opg. fø’Jcås). — Føikias RB.
185. Føykiaas RB. 200. Fvgaas 1593. Fygaaß 1604.7!. Fychaas
med Natvold 1668. 1723.
Føykiåss; synes at maatte betyde: Aas, hvor det pleier at fyge.
Oldn. føykja betyder egentlig: bringe noget til at fyge (især omVinden),
men har ogsaa intransitiv Betydning: fare hurtig afsted; paa samme Maade
har i Folkesproget føykja ogsaa Betydningen: fyge, drive t. Ex. om Sne.
38. Natvall. Udt. ndttvall. — i Knatuallum RB. 195. i
Hnat-fallum RB. 200. Natvold 1668. 1723 (paa begge Steder da
Under-brug til GN. 37).
Knattvellir. Oldn. knottr har som lste Led i sms. Stedsnavne
alm. Betydningen Fjeldknat; men i det paa 3 Steder forekommende
Gaardnavn Knattvqllr, -vellir (foruden her Natvall i Sandeherred og
Kuat-vold i Hurum) ligger vistnok en anden gammel Betydning af Ordet, «Bold»,
til Grund. Navnet maa da betegne en Slette, hvor man i gamle Dage har
forsamlet sig til Boldleg. Se Indl. S. 61. Naar Navnet RB. 200 er skr. i
Hnatfallum, beror dette paa den samme Forvexling i RB. mellem v q 11 r
og fall, som er paavist Bd. IV. 2 S. 138, og som vel har sin Grund i, at
v tildels kan have været udt. som f, hvor lste Led endte paa en stemmeløs
Konsonant.
39. Bergan. Udt. l<É*rjann. — i Berghunum RB. 195. Bergenn
St. 62. 1593. 1604.Vi. Bergen 1668. Bergian 1723.
Ber g ar f., Flt. i best. Form af berg n. (Indl. S. 11).
40. Skallestad. Udt. skallesta. — i Skallastadhom RB. 185.
200. 206. Skallestadt St. 62. 1593. Schallestadt 1604.Vi.
Schallestad 1668. Schallevold(l) 1723.
Skallastaðir, se Skoger GN. 65.
41. Ulvø. Udt. ulve. — Vlfoy RB. 66. 185. 200. Vlffoenn St.
62. 1593. 1604. Vi. Vlffoen 1668. " Ulføen 1723.
U 1 f ø y; udentvivl af Dyrenavnet Div (u 1 f r). Stedet ligger paa
Nøtterø ved Kysten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
