Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•242
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
Iste Led er maaske Folkesprogets Skrabb m., tør, stenig Plet i Eng eller
Ager (Aasen); fra dette Amt anfører Ross Skrabba f., stenig Plet. 2det Led
er vel isaafald sker n., som da her maa betyde: bar Klippe, som stikker op
af Jordmark (Indl. S. 75). Imidlertid kunde dog s i -skjær høre til Iste Led
som Genitivendelse; 2det Led maatte isaafald være kjarr n., Krat (Indl.
S. 60), men dette Ord passer efter sin Betydning ikke godt til Sammensætning
med Skrabb. Derimod kunde kjarr godt tænkes sms. med et Ord, der
svarede til angelsachsisk s c r o b, engelsk shrub, lav Busk; men noget saadant
Ord kjendes ikke i Oldnorsk.
81. Styrsvik. Udt. stø’ssvik (ogsaa opg. stø’rsvik).
*Styrsvik, sms. med Mandsnavnet Styrr. Se PnSt. S. 239.
82. Skogen. Udt. skauen. — Skoffuer 1593. Schouffuen
1604. Vå. 1668. Skouffuen 1605. Schoug 1723.
"Skogr m., se Indl. S. 75.
83. Seviken. Udt. se’víka. — Sidouik RB. 65. Sewigenn St.
68 b. Seyvig 1668. Seiviig 1723.
Siðuvík. Man kan mulig sammenstille dette Navn med Søvik i
Fane (skr. Sidvik 1520) og i Borgund i Søndmør. Med større eller mindre
Sandsynlighed kan hertil føies ogsaa Søvigen i Søgne, Sevik i Vold S. i
Romsdalen og i Kvernes (Ssiehewich 1490). Tvivlsomt er kanske Søvik i
Alstahaug. (O. R.). K. Rygh sammenstiller ogsaa Sævik i Klingen (Sewick NRJ.
III 219) med disse Navne. Ialfald her i Nøtterø synes dette Navn at maatte
have Subst, síða f., Kyst, til Iste Led; K. Rygh er mere tilbøielig til at
tænke paa Adj. s i ð r, sid, langt nedhængende, men dette synes ikke at være
et rimeligt Tillægsord til vik, med mindie síðr i Oldn. ogsaa kau have
havt samme Betydning som sid i Angelsachsisk: bred, vid, meget stor.
Vokalen i Iste Stavelse maa være forkortet, sandsynligvis fordi Hovedtonen
engang har ligget paa 2det Sammensætningsled; jfr. Sandeherred GN. 20.
84. Landsrod. Udt. lannsre. — i Nanzrudi RB. 232. i
Nanzstrudi RB. 66. Landzrød 1604.Vå. 1668. Langerøed(l) 1723.
N a n n s r u S. Iste Led synes at maatte være en til det ellers
forekommende Mandsnavn Nanni svarende stærkt bøiet Sideform Nan nr; i
Dansk synes Nan at forekomme ved Siden af N a n n e (O. Nielsen S. 67).
Overgang af N- til L- skyldes Dissimilation, jfr. Lunneteien af ældre
Nunn-teigen, Ramnes GN. 31. I den anden af de fra RB. anførte Foryner haves et
tidligt Exempel paa de senere saa hyppige Indskud af t mellem s og r; i
dette Tilfælde har dog ikke denne Udtale trængt igjennem. Landsrud i V.
Slidre (Bd. IV, 2 S. 288) kjendes kun i den Form, Navnet nu har
(Lanndz-rudt 1592).
85. Tangen. Udt. tangen.
85. 1. Grasrydningen. Udt. gra srønningen.
85,2. Skjerverydningen. Udt. sjcesrverønningen.
Hvis dette er det paa Kartet anførte Sted af dette Navn, der ligger i
Nærheden af GN. 108, har det sit Navn efter denne Gaard.
86. Kjøbinandskj ær. Udt. kjø’mmannsjær.
Sidste Led betyder vel her: bar Klippe eller lign. (se Indl. S. 75 under
sker).
87. Tokenes. Udt. tolkenes. — Tokanæs RB. 185. Thoggennes
St. 68 b. Tagenes 1593. Thogenes 1604.Vi. 1605. Togenes 1668.
Toegenes 1723.
Tókanes, af Mandsnavnet Tók i. Se PnSt. S. 253.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
