- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 6. Jarlsberg og Larviks amt /
243

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12. NØTTEKO

243

88. Smaavik. Udt. småvik. — Smaavig 1668. 1723.
Betyder vistnok «den lille Vik». Munch anfører («Norge i MA.» S. 177)

som gammel Form Smokavik, men uden at aDgive nogen Hjemmel derfor.
Jfr. Lardal GN. 43.

89. Tinvik. Udt. tæ’nnvik. — i Þynnæuikenne RB. 200.
Thynuigenn St. 62. Thinduig 1668. Tindvig ’l723.

• P y r n i v 1 k, antagelig af ]) y r n i n., Sted bevoxet med Tornebuske.
Maaske har Tinvik i Tjølling (GN. 110) samme Oprindelse, men derimod ikke
Tinvik i Brunlanes (GN. 65).

90. Skjerpe. Udt. sj&rpe. — i Skerpo RB. 66. Schierpe
med Boeghoeldt 1668. Schierpe med Bogholt 1723.

S k e r p a f. Kan sikkert paavises som Gaardnavn paa nogle Steder;
lier i Amtet har der tidligere existeret en Gaard af dette Navn i Sem Herred
(se under «Forsvundne Navne» der). Undertiden kan det ikke, naar gamle
Former mangle, med fuld Sikkerhed skilles fra det med vin sms. Skerpin.
Begge Navne komme af Adj. s kar pr, skarp. Her er en liden Bæk, og
Navnet er under Tvivl anført NE. S. 219 som mulig opr. Elvenavn.
Hvorledes en Afledning af s kar pr som Elvenavn vilde være at opfatte, hvad
Betydning angaar, er ganske usikkert, og rimeligvis sigter Navnet ogsaa her, som
det andensteds maa antages, til tør, mager Jordbund. Jfr. Bd. III S. 293.

— Om Underbruget se under «Forsvundne Navne» ved Herredets Slutning.

91. 92i Grotterod sondre og nordre. Udt. grø"ttere, grø’tere.

— Griotrud RB. 66 (sønste). 195. Grøtherud DN. IV 150, 1554.
Grøtterrudt St. 68 b. Grøtterød med Harperød 1668. Grøtterøed 1723.

Grjótruð, se Yaale GN. 27.

91,1. Horperød. Udt. liø’rpre. — Underbrug 1668.
Endel andre Stedsnavne, der nu begynde med Harpe-, Horpe-, antages
NE. S. 92 at indeholde et Elvenavn Harpa som lste Led. Dette kan ikke
være Tilfælde her, da der intet Vandløb findes vod Stedet. Man kan maaske
gjette paa, at lste Led indeholder et Persontilnavn; Horpa f. bruges nu om
en rask, men skjodesløs Person (Ross).

94. Tømmerholt. Udt. tø"mmerhålt.

Vilde i gammel Form hede Timbrholt, Holt, liden Skov, hvor der
findes Tømmertræer. Samme Navn ogsaa i Tune og i Strinden.

95. Snipetorp. Udt. snipetørp.

lste Led maaske det hos Aasen anførte Snipa f., Næb, Snabel; isaafald
vel efter Jordveiens Form. Det er mulig dette Ord, der forekommer som
Gaardnavn i 0. Toten. Forøviigt forekommer som Gaardnavn i Romedal et
Snipen (Dat. Snipa) og i Brandval et Snipa, som Bd. III S. 132 antages at
kunne være en ellers ukjendt Form af Snipp m., Snip, Hjørnestykke, der ofte
tindes som nyere Gaardnavn.

96. Grinden. Udt. gri’na.
Om dette Navn se Indl. S. 62.

97. Samstykket. Udt. sdmynstøTcke.

98. Rydningen. Udt. rø’nningen.

99. Snarrydningen. Udt. snar rønningen.
lste Led er Snar n., Kratskov.

100. Glomstein. Udt. gWmmstein. — Glommesteen 1668.
Glumsteen 1723.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:34:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/6/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free