Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•258
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
*Kolubekkr, som er sms. med et ældre usammensat Elvenavn Kola,
der er dannet af k o 1 og kan formodes at betyde: den sorte (jfr. Bd. IV, 1
S. 91. 129).
48. Ottersti. Udt. ó’ttersté. — i Otræstiigh RB. 200. Ottherstig
St. 62. Aatterstj St. 69. Ottestj 1593. 1604.Vi Otheslj 1600.
Otterstj 1664. Otterstie 1723.
Otrastigr, sms. af Dyrenavnet otr, Otter, og s t i g r m., Sti.
48. 3. Sobodsanden. Udt. sjølmsann’.
49. Eidene. Udt. ei ane. — Eidenn 1593. Eide 1600. Eienn
1604.Vi. Eidenn 1625. Ejene 1664. Eiene 1723.
* E i ð a r, Hunkjonsord, Flt. lil eið n., Eid (Indl. S. 48). Ligger paa
den smaleste Del af Tjømø. Om Brugen af Flt. og Forandring af Kjøn se
Indl. S. 10 f.
50. Kjære ode. Udt. \cere. — i Kiærre RB. 193. Kier NRJ.
IV 135. Kerre DN. IV 105, 1555. Kiere 1593. 1600. Kierre
1604.Vi, Vi. 1625. Øde Kier 1664. Kiere øde 1723.
Kjarr n., Krat (Indl. S. 00). Formen er udgaaet fra den gamle
Dativform.
51. Kjære nedre. — Kierre 1664. Kiere nedre 1723.
52. Kjære ovre med Pyt. Udt. pøtt. — V Kierre 1664.
Kierøe øvre 1723. — 2) i Pyt RB. 67. Pyttin RB. 288 s. Pitthenn
NRJ. IV 135. [Pyte NRJ. IV 250], Pøttinn 1600. Pottenn 1604.Vi.
Pøtt 1664. 1723. ’
Pyt er oldn. pyttr m., Vandpyt. Findes som gammelt Gaardnavn
ogsaa i Eidsberg, i Vestby, i Brunlanes (i best. Fonn) og i Sandsvær (i
Fler-taIsform), udt. Pytt og Pøtt. Se Bd. II S. 7.
53. Ormelet. Udt. ørmelætt. — [i Ormelete DN. XV 6, 1320
(efter Afskrift fra 1555)]. Ormelett NRJ. IV 135. Ormlidt 1593.
Ormelj 1600. Ormledt 1604.Vi. Ormelid 1625. Ormelitt 1664.
Orm ei ed 1733.
Navnet betyder: Ormeleie, Ormebol, og dets gamle Form antages Tbj.
VSS. 1882 S. 42 at være *Ormaldtr, sms. med látr n., Liggested,
hvilket Ord forekommer baade som Iste og 2det Led i norske sms.
Stedsnavne. Udtalen -lætt viser dog, at sidste Led ikke her kau være I á t r,
men maa være et af dette afledet Ord, der ikke er bevaret i Oldnotsk, men
har svaret til Folkesprogets Letre n., Liggested, eller maaske til den af Ross
anførte Enstavelsesform Lætr, Leetr.
54. Ostjordet. Udt. ø’ssjöla. — i Austagerdi RB. 67.
Auster-giordi RB. 200. Østgiordenn St. 69. Oustgiordt 1593. Ostgiordt
1604. Vi. Østgiord 1668. 1723.
Austrgerði, det østlige Jorde; om geröi n. se Indl. S. 61.
55. Gon. Udt. gon. — Goorn RB. 182. Godhen NRJ. IV
135. Goenn St. 69 b. Goddinn 1600. Goudenn 1604.Vi. Goen
1664. 1723.
Vistnok G o r n f., Tarm. Samme Gaardnavn i Rygge, i Vestby og i
Tjølling (GN. 1). Gaarden i Vestby skrives i MA. Gorn og Goon (RB.
123. 127 s.), hvor den førstnævnte Form bestyrker, at Endelyden i dette Navn
opr. var -rn. Ordet udtales vistnok nu som Fællesord med aabent o, men
Udtale med lukt Vokal var vel tænkelig, ligesom man nu paa Østlandet kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
