Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•268
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
IV 128. Vndebereg 1593. Vnndebierg 1600. Vndeberg 1604.Vi.
Wndeberrig St. 60 b. Unneberg og U. lille 1664 (U. lille 2 Gaarde).
1723.
*Unnarberg, af det gamle Kvindenavn U n n r, der endnu bruges i
flere Egne i Norge, mest i Formen Unna, som ogsaa er alm. i den senere MA.
og, som det vil sees, forekommer i dette Gaardnavn i et Par af de ovfr.
anførte Kilder. Gaardnavnet Unneberg synes ellers i Regelen at have en
anden Oprindelse: Und ir bergi, under Bjerget, jfr. Sem GN. 87. Se
PnSt. S. 272.
52. Herre-Unneberg. Udt. hærr-unnebcér. — Unneberg med
Melløst, Hougen og Sivevolden 1723 (under Laurvigs Grevskabs
Residents).
Om Tillægget Herre-jfr. Andebu GN. 78. Ogsaa denne Gaard har været
en adelig Sædegaard Den var i 17de Aarh. Sæde for Lensherrerne i Brnnla
Len (Kraft, Norges Beskr. lste Udg. II S. 847).
52. 3. Sjuevolden. Opg. kaldet vållane. — Sioghaualla (Akk.)
DN. III 371, 1391. Sivevolden 1723 (da Underbrug).
Vel Sjóva vellir, hvis lste Led er Gen. af Navnet paa det
nærliggende GN 83, hvortil Gaarden altsaa opr. maa have hort. 2det Led Flt.
af voll r m , Vold, Slette (Indl. S. 87). Maaske kan dog Formen fra 1391
forstaaes som * S j ó v a r v e 11 i r, hvori lste Led bliver Gen. af Fællesordet
sj ór (sær), Sø (Indl. S. 81).
53. Mjølløst. Udt. mjøløst (ogsaa opg. -lest). — Mielausth NRJ.
IV 128. Melloß St. 64. Melost 1593. JN. 93. Miellost 1600. Melust.
1604.Vi. Melløst 1723 (da under GN. 52).
*Mjollaust, n. af et Adj. mjollauss; betegner Stedet som deu
rnelløse Gaard, vel fordi der engang i Tiden ikke har været dyrket Korn paa
Gaarden, eller at den har været et daarligt Kornland. Et Navn med samme
Betydning er Mjølløs, hvorom se Lardal GN. 25.
54. Haraldsrød. Udt. harrålsré. — Haralssrudt NRJ. IV 128.
Harildtzrødt 1593. 1600. 1604.7i. Harrildzrøed 1664. Haralsrøed 1723.
•Haralds r uð, af Mandsnavnet Ha r aldr. Se PnSt. S. 116.
55. 56. From søndre og nordre. Udt. frömm. — i Fraun
DN.’Ill 261, 1363. 310, 1376 (midtre). 346, 1385. II 422. 423,
1399. Fraunagardar, Fraunar DN. II 383, 1386. Fraunagardar DN.
III 371, 1391. i Fraun, i Fraunum badum DN. I 394, 1393. i
Fraunum gharddum badum DN. VII 335, 1393. a Frænom DN. I
406, 1398. i Fraun RB. 196. a Fraun (nordre), i Fraunagardom DN.
III 441, 1412. Frogn DN. III 562, 1443. Frawgn DN. III 715, 1492.
Fronn St. 62 b. Froenn St. 70. From 1593. 1600. [DN. XIV 20,
1402 (efter Oversættelse fra 18. Aarh.)]. Fromb 1604.Vi, Vi- 1625.
Fromb med Flotagger (2 Gaarde) 1664. From sondre, F. nordre med
Flatager 1723.
Fraun f., et meget gammelt Ord, der er brugt usammensat i adskillige
Gaardnavne, i Regelen i Flertalsform; Entalsform foruden her kun i Frogn.
Gaard- og Sognenavn i Akershus Amt. Navnet findes næsten udelukkende
paa Ostlandet (fra andre Landsdele er kun at anføre det sms. F r a u n d a 1 r,
nu Frondal, i Aurland, hvis dette hører hid). Ordet har endnu ikke fundet
nogen sikker Forklaring S. B. har fremsat den Formodning, at det kunde
være afledet af det vistnok gamle Ord Fraud in , som i den nordlige Del af
Landet bruges i Betydningen: Gjødsel. F/a Meningens Side kunde dette nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
