Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•278
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
Efter O. R. maaske af det gamle Mandsnavn H i s i n g r, tildels skr.
Hýsingr, hvortil han ogsaa henfører Hystad i Borge Sml. og i Sparbuen,
for hvilke Gaarde ingen Form fra MA. er bevaret. «Det turde kanske være
muligt heraf at forklare ogsaa Hystad, 129 Sandeherred, med hvilket Navns
rette Form man allerede i MA. maa have været i Vilderede efter de stærkt
afvigende Maader, hvorpaa det skrives» (PnSt. S. 132). Hysingstad i Stord
udtales nu ligesom dette Navn; det findes ved 1520 skr. Hysyngstad. Men de
mange Former fra MA. med anden Vokal end y synes mig ved det her
omhandlede Gaardnavn at gjöre denne Formodning yderst tvivlsom, uden at det
dog er muligt at sætte nogen anden fuldt sikker Forklaring i Stedet. Man
skulde nærmest tro, at Vokalen i 1ste Stavelse opr. har været e; y kan være
indkommet under Paavirkning af Nabogaardens Navn, Lystad. S. B. har
meddelt mig en Formodning, som vel har meget for sig, at det er opr.
*Hersis-staðir, af li er sir m., en Herse, som har Sideformen li es sir (Flatøb. I
570), eller maaske af H e r s i r som Mandsnavn. Da et dette nærstaaende
svensk Mandsnavn i Runeindskrifter findes skr. Haursi (Liljegren,
Ruu-Urkunder. No. 303. 1550), synes Ordet tildels at kunne liave havt en ø-Lyd i
lste Stavelse, som vel foreligger i Formen Høysistada fra 1406. Formen
med y bliver da en senere Ændring af Formen med ø. — Om Smørbreckenn
se under »Forsvundne Navne» ved Herredets Slutning.
130. 7. Stranden. Udt. stra’nna.
131. Lofterød. Udt. läftere. — Loftrudh DN. I 402, 1396.
III 397, 1398. II 447, 1406. Lofftrudt NRJ. IV 126. [Lofftrut NRJ.
IV 248], Loffterud 1593. Loffterød 1600. Loffterud 1604.Vi.
Loffte-røed 1664. Lofterød 1723.
* L o p t s r u ð, se Nøtterø GN. 106. I dette Navn er altsaa Genitivens
-s bortfaldt allerede for 1400. Se PnSt. S. 177.
132. Bergan store. Udt. bdírjænn. — a Berghonom i
Hystad-grænden DN. II 447, 1406. Bergenn 1600. Bergen 1604.Vi, Vi.
1664. Bergen store 1723.
Ber gar, se GN. 31.
133. Belgu. Udt. bcVlju. — i Bergaughom DN. X 30, 1332
(efter Afskrift fra 1416). Belgaw NRJ. IV 127. 133. [Belgau NRJ.
IV 250]. Belgw 1593. Belgae 1600. 1625. Belgu 1604.Vi- Belgouff
med Kisterøed 1664. Belgow med Kiserøed 1723.
Navnet skulde efter den ældste Form være opr. Bergliaugar; men
den nuværende Udtale kan neppe være fremkommet deraf. Man maa vel
derfor antage Berg- for en Feil i Afskriften istedetfor Belg, saa at Navnet
bliver en Sammensætning af h a n g r med b e 1 g r m., Dyreskind, som er
af-flaaet helt uden at opskjæres i Bugen, ogsaa om en af et saadant Skind dannet
Pose. Ordet findes brugt usammensat som Gaardnavn og som Navn paa Skjær,
Indsøer og Sund; det antages ogsaa at liave været Fossenavn (Bd. 1 S. 126).
Maaske kan det sidste liave været Tilfælde lier.
133,7. Kiserød. Udt. JçVsere.
*Kísaruð. Vel sms. med et Ord kis i m., som har været sat i
Forbindelse med tydsk Kies, Grus. og som isaafald i Stedsnavne maatte sigte til
gruset Jordsmon. Kisi findes usammensat som Gaardnavn i Nes Hdm., paa
Eidskogen, i 0. Toten, i Gjerpen og i Saude, og som gammelt Bygdenavn i
Ullensaker; som Iste Led i sms. Navne mulig i dette Navn og i Kiserud i
Spydeberg. Se Bd. I S. 71. III S. 63.
134. Holmen. Udt. hø’lmen. — i Holmenom RB. 54. pa
Holme DN. II 766, 1511. Holmen NRJ. 127. Holme St. 64.
Holmen 1593. 1600. Holmenn 1604.Vi. Holmen 1664. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
