Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14. S ANDEHER KED
281
151. Skolmerød. Udt. slcølmeré.
lste Led er maaske det alm. Ord Skolm, oldn. skalm f., der bruges i
forskjellige Betydninger om noget tvedelt, tvekløftet, saaledes om Bælgplanters
Frøhus, om Muslingskaller, om Benene i et Par Buxer osv.; men hvorledes
det isaafald er at forstaa her, ved jeg ikke.
152. Pinsle. Udt. pVnsle. — i Pislum Fornm. s. IX 55. Pintlar
(sondre) RB. 55 s. Pinsla (Akk.) DN. VIII 278, 1404 (sondre).
Peingßle St. 61. Pindsle 1625. Pindtzle 1664. Pintsle 1723.
Pinslar (Pislar), Flt. af p i n s I f., Skriftsprogets Pinsel, det at
pines. I hvilken Mening dette kan være blevet Navn paa en Gaard, er ikke
let at tænke sig. Kanske at opfatte som «nedsættende Navn» (daarligt,
pinsomt Sted, jfr. Indl. S. 39). Findes som Navn paa et beboet Sted i
Sørke-dalen (i Pinslum RB. 301) og som Gaardnavn foruden lier i Nore og paa
Eker (Fiskum S.). Se Bd. II S. 124.
153. Elgesem. Udt. 3’ljesåmm (ogsaa opg. hø’lje-). — Øylghisin
DN. VIII 278, 1404. Elyßoe NRJ. IV L2G. Elleßem’ 1593. Ellißenn
1600. Ellesienn 1604. Vi- Ellesemb 1625. 1664. Elgesem 1723.
*01gisin? Det sidste Led er vin; men Navnet er nu i Udtalen
forandret, som om det var sms. med heimr, hvad der er adskillige Exempler
paa. lste Led maa vel være et Intetkjønsord paa -i; men dets Form og
Betydning er ikke sikker. S. B. har (Norges Indskrifter med de ældre Runer.
I S. 166) forklaret det som * ø 1 g i, en Afledning paa -i af et med gotisk
a 1 h s f., Tempel, beslægtet Substantiv, som har sigtet til Fredhellighed paa
Stedet. Da der paa Gaarden har været en anseelig Gravplads fra den ældre
Jernalder, mener han, at lste Led kan have betegnet «en Samling af
fredhellige Mindesmærker», og Gaardnavnet altsaa «en Gaard, ved hvilken der
findes en Samling af fredhellige Mindesmærker». En Afledning af Hunkjøn
(ei gr) finder han i det Ord, der i Gen. Elgjar- forekommer som lste Led
i endel sms. Gaardnavne, hvis opr. Form er Elgjartún, Elgj arnes, jfr.
Bd. IV, 2 S. 91.
154. Haga. Udt. haga. — Haghe RB. 266. i Hagha RB. 31.
i Haghanum RB. 57 s. Haffue 1625. Hauge 1664. 1723.
H a g i m., indhegnet Jordstykke, se Indl. S. 52.
155. 156. Solberg nedre og ovre. Udt. solher. — a
Sol-bergom RB. 569. DN. III 449, 1414? Sol bete 1593. Solberg NRJ.
IV 126. 127. 1600. 1604.Vi, Vi, Vi- Soelberg nedre, ovre 1664.
1723.
Solbergar, se Strømmen GN. 8; her ganske vist at opfatte paa samme
Maade som der antaget.
157. Holmen. Udt. hßlmen. — Holmen 1593. Holmenn
1604.Vi- Holmen 1664. Holmen med Lille H. 1723.
Se under GN. 134. Gaarden ligger paa et Nes i Goksjøen.
158. Nes vestre. Udt. nes. — Neß 1604.Vi. Næß 1664. Næs
1723.
Kaldet «vestre» i Forhold til GN. 80. Se under «Forsvundne Navne» i
Tjølling Herred.
159. Ro. Udt. hø. — a Bæ DN. I 402, 1396. i Bo RB. 56 s.
57 s. 232. DN. II 597, 1452. a Bœœ DN. XI 144, 1438. [Boo
NRJ. IV 126], Bø 1593. 1600. Boe 1604.Vi. 1664. 1723.
Bær m., se Indl. S. 47.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>