Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•282
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
160. Skjelbrei. Udt. sjillbrei. — Skielbreedt NRJ. IV 126.
Skelbrede DN. XI 767, 1547. Skielbre 1593. Skieldbre 1600.
Skelbred 1604. Vi. Schilbrett 1664. Schielbred 1723.
. Se Andebu GN. 78. Navnet kan her sigte til den Haug, paa hvilken GN.
161 ligger.
161. Hein. Udt. hæmm. — a Hæm DN. III 301, 1374. a
Hæme (søndre) DN. III 381, 1393. Hææm RB. 207 s. Heem NRJ.
IV 126. Hem 1593. 1600. Hemb 1604. Vi. 1723.
H æ m r, se Hof GN. 30.
162. Lasken. Udt. lassisen. — Laschen 1723.
Se Sem GN. 143.
FORSVUNDNE NAVNE.
Kiætiulsberg DN. II 416. 417, 1396. I 405, 1397. Ketilsberg
DN. III 398, 1398. Kæitiulsbærg RB. 55. Ketilberg DN. I 663, 1478.
Kelßberrig (under Præstegaarden) St. 60 b. (Nu Kjelberg ved Nordby,
fremdeles hørende til Præstegaarden).
Ketjulsberg, sms. med Mandsnavnet Ketjull, Sideform til Ketitl;
jfr. Vigj ull, i Stedsnavne Sideform til Vifill, Skoger GN. 68. Se PnSt.
S. 159.
a Hundstyrdi, Hundstyrdz (Gen.) DN. VII 341, 1402. Hundstaal
1625. Sees at have ligget ved Marum.
O. R. synes at have opfattet sidste Led som -s ty r di, Gen. -styrdz.
Dette maa isaafald vistnok sættes i Forbindelse med oldn. s t o r ð f., Græs,
gron Stilk (se Fritzner under Ordet); man maa vel nærmest tænke sig, at der
har existeret et Plantenavn *hundstorö (jfr. i det nuværende Folkesprog:
Hundhegg, Huudkjeks, Hundsløkja og andre med Hund sms. Plantenavne),
og at et deraf dannet *hundstyrði n, Sted bevoxet med "hundstorð,
er blevet brugt som Gaardnavn. Man kan dog ogsaa dele Navnet
Hunds-tyröiog i tyröiseet ellers ukjendt Intetkjønsord, afledet af torð n.,
Skarn, og antagelig med samme Betydning som torðrúga, se under
«Forsvundne Navne» i Borre Herred. En Betegnelse: «Sted, hvor der findes
Hundeskarn», synes dog ikke med synderlig Rimelighed at kunne være
anvendt som Gaardnavn. I ethvert Tilfælde maa Genitivformens Slutning -rd z
være samendraget for - r ð i s.
Smærbrækka DN. I 400, 1396. 402, 1396. III 397, 1398. II
447, 1406. RB. 56. (Nu under GN. 129. 130).
Smjorbrekka, Smørbakken. Jfr. under Botne GN. 74 og Indl. S. 39.
i Flatakkrom DN. III 562, 1443. (Gaaet ind under GN. 56).
F 1 a t a k r a r, de flade Agre.
Matbergh (søndre) DN. II 640, 1465. Madtberrigh St. 60 b.
Navnet Matberg findes nu i Akerø og i Levanger. Der gives temmelig
mange med Mat- begyndende Stedsnavne, Mataasen, Matberg, Matklep,
Matland, Matvik, Matøen o. fl., som Bd. III S. 224 forklares af m a t r m., Mad,
saaledes at der dels kan tænkes paa Mad for Kreaturer, dels paa Menneske-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
