Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14. SANDEHERRED
283
føde, og Stedet altsaa er betegnet som et nærsorat Sted (jfr. matland, Land,
hvor der er Forraad af Mad), eller et saadant Navn kan bero paa, at man
har pleiet at hvile og spise der paa Reise. Det er dog vel rimeligere med
J. Jakobsen (Aarbøger f. nord. Oldkyndighed og Hist. 1901 S. 131) at antage,
at der har været et Ord mat n. med Betydning: Maal, Mærke, Giændse,
Grændseskjel, og at ialfald Navne som Matberg, Mataasen, Mathammer
indeholde dette Ord. Saaledes synes ogsaa nogle shetlandske Stedsnavne, der
begynde med Mat-, Mad- at være at forstaa.
Skafto DN. IX 274, 1445. Schafton 1664. Scbaftoen 1723. (Nu
under GN. 102).
S k a f t ó, vel sms. af skaf n., Skav, Kviste og Smaatræer. hvis Bark
benyttes til Kreaturfoder, og t ó f., Græsplet, liden Grønning mellem Klipper
og Krat (Indl. S. 81). Jfr. Vaale GN. 69.
Fitt, nm Fitena DN. I 137, 1318. i Fitinne i Slenesbygden DN.
III 399, 1398. i Fytenne RB. 58 s. i Fitenne DN. I 475; 1418. i
Fytænne, Fitenne DN. V 402, 1427. [Fitthen NRJ. IV 129]. Fitten
1723. (Nu under GN. 72).
Fit f., tildels i best. Form; jfr. GN. 124.
Vbolarud RB. 56. Aabellerrudt St. 60 b.
Begge Former kunde maaske være Forvanskninger af Abólaruð, d. e.
Rydning udgaaet fra Gaarden Ab ól i r (se GN. 38). Det kan dog ikke at
RB. sees, om dette Sted har ligget nær ved GN. 38.
i Haughastæini RB. 31. 50. Hougestenn ved Jaaberg St. 60 b.
Haugasteinn. Haugesten findes nu som Gaardnavn i Borge Sml.,
Haugsten i Raade og Haugstein i Enebak. 1ste Led kan forstaaes baade om
Gravhauger og om naturlige Høider, s t e i n n baade om Baustastene og om
Fjeldknatter (Indl. S. 53. 79). Se Bd. I S. 2G9.
Ballazosengh (Part af GN. 92) DN. III 430, 1409 (samtidig
Paategning). Ossengen smst. (senere Paategning). Oßenngenn St. 60 b.
Den samtidige Paategning paa Brevet fra 1409 er i den trykte Udgave
(DN.) gjengivet saaledes: Bre f vm witnisburdh vm ertuga bol j
Sunde er Ballazos engh. Dette giver imidlertid ingen Mening, og
der staar heller ikke saa i selve Brevet. Det første Bogstav i Ball- er
sikkert ikke b, men k, og der staar: er kallaz os engh, d. e. som kaldes
Oseng. Stedets Navn er altsaa O s e n g, saaledes som det ogsaa er angivet
i den senere Paategning paa Brevet. 1ste Led er ó s s m., her vel i
Betydningen: Elvemunding; ved GN. 92 løber en liden Bæk ud i en Yik af
Mid-fj orden.
i Arnarudi RB. 55. 57 s. DN. V 402, 1427. i Arnærudi RB. 206.
Arnaruð, af Mandsnavnet Arni, eller maaske *Arnarruö, af
Mandsnavnet Qrn; jfr. Sande GN. 47. Se PnSt. S. 12.
i Haughabærghj RB. 31.
Haugaberg; jfr. Andebu GN. 40.
Rodan allan RB. 201. (= GN. 71??).
Om Navnet paa GN. 71, Rønn, er opstaaet af det her foreliggende R
o-dan, er vist yderst usikkert. Isaafald maa Rodan være Akk. i best. Form
af et svagt bøiet Hankjønsord r o ð i, og dette stemmer ogsaa med det tilføiede
allan. Lønset i Opdal synes at være opstaaet af Loöinssetr (Bd. XIV
S. 186). Maaske er Rønn da samme Navn som Raaen i Krødsherred (GN.
190), udt. Rå’en, som skrives Rudenn i St. og kan være best. Form af et
*roöi m., der kunde staa i Forbindelse med ryöja, rydde. Mulig kan
dog Rodan være best. Form af det under Vaale GN. 139 omtalte r o ð o f.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
