Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. TJØLLING
289
været holdt paa dette Sted, da dette Ting ialfald fra 14de Aarh. af sees at
være holdt ikke paa Þjóðalyng, men paa andre Gaarde i Nærheden. Han
tager derfor her ])jóð i samme Betydning, som Ordet har t. Ex. i J j ó ð á,
Hovedelv, og antager, at det har været Hovedtinget, som har været holdt her;
endnu saa sent som i 1557 holdtes et Ting paa Tjølling for Almuen i hele
Brunla Len (DN. I 820). Hvis Navnet virkelig opr. har betydet et Tingsted.
maa (let være meget gammelt; men dets Brug som Sognenavn kan naturligvis
først skrive sig fra en forholdsvis senere Tid.
Kirken var ifølge RB. 51 i den katolske Tid viet til Maria og Michael;
efter DN. V 596, 1459 (et Afladsbrev fra 3 Kardinaler) var den derimod viet
til St. Sunniva.
Gaardenes Navne: 1. Gon. Udt. gón. — Goenn St. 55b.
Godenn 1593. Godden 1600. Guoden 1604. Vi. Goenn 1625. 1664.
Goen 1723.
* G o r n, se Tjømø GN. 55. Heller ikke her kan jeg sige, livad Navnet
sigter til.
2. Rækkeviken. Udt. ræhlcevika. — Rækauikin RB. 51.
Rage-wick NRJ. IV 133. [Ragewig NRJ. IV 134. 250], Regwigenn St.
55 b. Regeuig 1593. 1600. 1625. Reguig 1604. Vi. Regwig 1664.
Reggevig 1723.
Rek a vik, hvis Iste Led enten er Gen. Ent. af reki m., Sted, hvor
Ting, som flyde paa Søens Overflade, pleie at drive i Land, eller Gen. Flt.
af rek n., Ting, som flyde saaledes om. Jfr. ogsaa rekastrond hos
Fritzner (II S. 74). Foruden dette Navn findes Rækeviken og Rægevig(en)
paa adskillige Steder i Landet samt paa et Par Steder Reknes, at, forklare
enten som her eller tildels af Elvenavnet Reka.
2,23. Roliglieden. Udt. rdWiéta.
3. 4. Østre Halsen. Udt. halsen.
*Hal s m., hvorom se Indl. S. 53. Er en smal Hals paa Østsiden af
Laagens Udløb, mellem denne og Hølen, en Vik af Larvikstjorden. Vestre
Halsen ligger paa den anden Side af Laagens Munding.
5. Steinsnes. stei’nsnes. — Stensnes 1664. Steensnes 1723.
*Steinsnes, sandsynligvis sms. med Mandsnavnet Stein (S t e i n n).
Neset ligger udenfor den under frg. GN. omtalte Hals. Se PnSt. S. 235.
6. Gloppe. Udt. glappe. — Gloppe NRJ. IV 132. 134. 1593.
1600. 1604.Vi, Vi- 1664 (2 Gaarde). Gloppe østre og vestre med
Laugeroe 1723 (under Laurvigs Grevskabs Residents).
* G 1 o p p a f., Hule, Kløft i Berg, bråt Fordybning i Jorden, se Indl.
S. 51. En Gaard med samme Navn i Søndeled; Sideformen Gluppa findes i
Skiptvet og i Glemminge (Bd. I S. 87. 306). Beslægtet er Fjordnavnet Gloppi.
— Laugerøe er GN. 17.
7. Brekke. Udt. brække. — i Brækko DN. IX 274, 1445,
Brecke NRJ. IV 134. 1593. 1604.Vi. Breche med Nummesall 1664.
Bræehe med Nommesal 1723.
Brekka f., se Indl. S. 45. — Om Underbruget se under GN. 25.
8. Berge. Udt. l&rje. — i Berghi RB. 52. Berge St. 55 b.
Berie 1604. Vi. Berrie 1625. Berie 1664. 1723.
Berg n.; Formen er Dat.
Rygh. Gaardnavné VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
