Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. TJØLLING
291
GN. 38. Udtalen med -t i Navnets Slutning kan isaafald maaske skrive sig
fra Paavirkning af Gaardnavnene Skallist og Syrrist (GN. 81—83), i hvilke
-st har en ganske anden Oprindelse. Jfr. dog Sandeherred GN. 63, hvorefter
sidste Led mulig kunde være -laust. 1ste Led er ialfald ikke sker n. i
Betydningen: Skjær i Søen, da Gaarden ligger inde i Landet; men det kan
være sker i Betydningen: bar Klippe, som stikker op af Jordmark (Tndl.
S. 75), og Navnet maa da fremhæve Gaarden som en Modsætning til
omliggende Gaarde med grundere Jord. Efter de senere Kilders Skrivemaade
kan man maaske tænke paa skyr n., Surmelk. Navnet vilde isaafald
henhøre til den under Lardal GN. 25 omtalte Klasse Gaardnavne. Ifølge en
urigtig Forstaaelse har det alm. været skr. Sølyst.
16. Kil. Udt. tøi. — i Kilenum RB. 207? (henført til Hedrum S.).
Kiill 1664 (da Underbrug til GN. 18). Kiel 1723.
Kiil, se Ramnes GN. 33. Her maa Navnet vistnok sigte til
Beliggenheden ved en liden Vik i Laagen.
17. Laagerøen. Udt. lagreia, lagrøia. — Lauerøen 1625.
Lougerøed 1664 (da Underbrug til GN. 18). Laugerøe 1723 (da
Underbrug til GN. 6).
*L aga røy; er en 0 i Laagen, og Navnet er sms. med den gamle Gen.
af 1 <i g r, brugt som Betegnelse for Elven. Med Hensyn til Udtalen jfr. Stokke
GN. 18. Har tidligere været skr. Laugerø.
18. Bisjord. U’ssjöl. — Bisgrede(i) NRJ. IV 132. [Bisgarde
NRJ. IV 249], Bißgiord 1600. 1604.»/i. 1625. Bisgiord med Kiill og
Lougerøed 1664 (da Sorenskrivergaard). Bisiord 1723.
Maaske * B i t s g e r ö i, af b i t n., Beite, Græsgang. Mindre rimeligt er
det vel at gjette paa *ßersageröi, af Mandsnavnet Besse (Bers i), hvortil
Besjord i Fyresdal er henført PnSt. S. 36, og hvorpaa O. R. har tænkt ved
Bisserød i Skjeberg (udt. ßi’se-, Bi’sse ). Muligt er maaske * Bisku p sger ð i,
hvis Gaarden kunde antages at have været Biskopsgods; naar B i s k u p s- i
Stedsnavne forkortes, bliver det dog ellers til Bus- eller Busk- (se Bd. IV, 1
S. 6. XVI S. 328). Navnet vilde isaafald have Sidestykker i Busjord i Dovre
og Biskopsjorden i Borge i Nordland. Det findes imidlertid ikke anført i RB.
under Oslo Bispestols Gods, saa at der af den Grund er liden Sandsynlighed
for denne Forklaring.
19. Hegdal. Udt. hæ’ggdæl. — Hegdall 1664. Hegdal med
Asmundrød 1723.
* Hegg da lr, sms. med Trænavnet h e g g r. —- Underbruget er GN. 23.
20. 21. Kauan ovre og- nedre. Udt. rauann. — i Raudunum
RB. 49. 50. 262. Rødene DN. VIII 503, 1522. [Rodhen DN. VIII 783,
1538], 786, 1539. Roudenn, Rouden NRJ. IV 132. Raadenn St. 62 b.
Ro enn 1600. 1604. Vi, Vi. Raaen 1625. 1664. Raaen øvre, nedre 1723.
Vel *Rauðarnir, Flt. i best. Form af et Hankjønsord af Stammen
r a u Ö-. Oldn. r a u ð i m. betyder Myrmalm (Indl. S. 69) og kan maaske
være brugt ikke alene i sms. Stedsnavne, men ogsaa usammensat som
saadant. Navnet kan dog vel sigte til Jordbundens Farve paa Stedet; Tjølling
Kirke ligger saaledes paa en mindre Moræne, der bestaar af rød Sand og
Aur (Helland, Jordbunden i Jarlsberg og Larviks Amt S. 182). I Skaatø
findes et Sted ved Navn Rauane (GN. 24,4), som vel er det samme Navn.
Gaarden ligger lige ved Grændsen mod Hedrum S., og Hedrum GN. 34 har
opr. hort sammen med denne.
22. Kjøndal. Udt. 1çø"nndcel. — i Tiarmadale (!) RB. 189.
Kiøn-dal 1723 (da Underbrug til Hedrum GN. 34).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
