Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•300
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
IV 133. 250. Klepagger .1593. 1600. Klepager 1604.Vi, Vi 1664.
1723.
Kl ep pak r, sms. med k lep pr m., egentlig: Klump, brugt t. Ex. om
Fjeldknatter (Indl. S. 60). — Om Þossoy se under «Gamle Bygdenavne»
ved Herredets Slutning.
90. Spetalen. Udt. spe tålen. — i Spvtalenom DN. III 397,
1398. [Spetalaleenn (!) NRJ. IV 133]. Spittallenn 1593. Spetalenn
1600. 1604. Vi. Spitalen 1664. Spittalen 1723.
Spitali m.; betyder: Hospital (Sygehus). Findes som Gaardnavn
ogsaa i Glemminge, i Raade, i Stange, i S. Odalen og i Fjære; desuden har
der været en Gaard af dette Navn paa Toten, og en Plads Spetalen findes
endnu i Eidsvold, paa Sydsiden af Mistberget. Lange (De norske Klostres
Historie 2den Udg. S. 75) antager, at dette Navn som Gaardnavn har sin
Oprindelse af, at der paa Stedet i den katolske Tid har været et
«Klosterlio-spitium», et Herberge for Veifarende, oprettet og underholdt af et Kloster.
Denne Formodning er yderst usandsynlig. Den passer ikke til den virkelige
Betydning af det oldnorske spitali, og noget Bevis for disse Hospitieis
Tilværelse, udenfor det formentlige, som skulde ligge i Gaardnavnet, er ikke ført.
Det samme gjælder forøvrigt om de mange andre Klosterhospitier, som Lange
antager paa forskjellige, lige saa svage Grunde. — Om Navnets virkelige
Oprindelse lader maaske intet sig sige med Sikkerhed. At der skulde have
været Hospitaler i MA. paa de Steder, hvor Navnet lindes, er ikke tænkeligt,
men det var vel muligt, at det kunde skrive sig fra, at et Hospital i en af
Byerne har eiet Gaarden eller en Part deraf. Her kan man vel antage, at
Stedet har tilhørt et Hospital i Tønsberg. Se Bd. I S. 307. III S. 170.
91. 96—98. Sandnes store, ostre, mellem og sondre. Udt.
sannes (ogsaa opg. -nis). ■— Sannes (norste) RB. 50. Sannæs i
Þoss-øynæ RB. 53. Flatasannes RB 53. Flotasandnes DN. IX 276, 1445.
ßannes NRJ. IV 133. 134. [Sannes NRJ. IV 250], Sanndnes St.
55 b. Sandness 1593. Sandnes 1604.Vi, Vi, Vi- Sannes 1664 (de
to af Gaardene kaldes ovre og mellem). Sandnes store, ostre, mellem,
Sandenes søndre 1723.
Sandnes, hyppig forekommende Navn. Flatasandnes er et
Pavt-navn, sms. med Adj. flatr, flad. Paa Rektangelkartet er feilagtig skr.
Sandene.
92. 93. Hem ostre og vestre. Udt. hcejnm. — i Hæme i
Þoss-øvnne RB. 52. a Hæme DN. III 381, 1393. a Hæm DN. III 301,
1374. II 496, 1422. i Hææm DN. V 403, 1427. [Hems (Gen.) DN.
XVI 6, 1320 (efter Oversættelse fra 1555)]. Heem NRJ. IV 133. Hem
[NRJ. IV 250], St. 55 b. 1600. Hæmb’ 1604.Vi, Vi- Hemb ostre,
vestre 1664. 1723.
Hæm r; se Hof GN. 30. Den Høide, som her kan have givet Anledning
til Navnet, er liden.
94. Yannøen. Udt. vannøia, gvannøia. — Wanoen 1664.
Wandøen 1723.
Efter den ene Udtaleform med Gv- (jfr. Ramnes GN. 144) maa Navnet
væie opr. * H v a n n ø y, sms. med Plantenavnet hvonn f., Kvanne (angelica).
95. Rod. Udt. rø. — Sannæsrud RB. 50. (i Þorsoy) 56.
Sannes-rud RB. 51. 189. (i Þossoy) 201. Sandnesrudt St. 62 b. Rudt St.
55b. Rodt 1600. 1604.»/i." Roed 1664. 1723.
Det gamle Navn Sandnesruð viser, at Rydningen er udgaaet fra
Gaarden Sandnes (GN. 91).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
