Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•22
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
GAMLE BYGDENAVNE.
Bygdenavn i gammel Tid for Bygdens sydøstlige Del (Halvøen
mellem Viksfjorden og Havet): Þórsoy. [Skrives i Þossoy (-øvne,
-øvnæ, -øynne) RB. 52. 53. 189. 201. i’Þosoynne DN. IV 445, 1391.
Tossøøn DN. XVI 6, 1320 (efter Oversættelse fra 1555). Hertil er
henført GN. 88. 89. 91. 96—98. 92. 93. 95. 101. 102. 104—106 og
den nu forsvundne Gaard Sandakr.
* Þ ó r s ø y, sms. med Gudenavnet Þ ó r r; øy her som ofte om en Halvø,
jfr. «Forsvundne Navne» under Sandeherred.
[Et gammelt Bygdenavn, som har været knyttet til denne Egn, er
Skiringssalr. Det tindes i følgende gamle Former: i Skiringssal
Hkr., Finnur Jonssons Udg. I S. 77 (et Haandskrift har Scíris-); i
Skirns sal Fagrsk., Finnur Jonssons Udg. S. 384; i Skiringssal
Sçgu-brot Kap. 10 (Fornaldar s. I S. 388); i Skirikx saal DN. I 476, 1419;
Skirisall DN. IX 274, 1445. Desuden gjengives dette Navn efter
Haalogalændingen Ottars Beretning til den engelske Konge Ælfred den
store i et Skrift af denne Konge i Formen of Sciringes heale (King
Alfred’s Orosius. Ed. by H. Sweet. S. 19). Stedet kaldes af Kong
Ælfred for en Havn (port); men hvor man i de norske Kilder kan se,
hvad Navnet betegner, er det altid et større Omraade, en Bvgd].
Skiri n gasair sees af Hkr. og Fagrsk. at have ligget paa Vestfold.
I det gamle Digt Ynglingatal siges S k æ r e i ð (eller efter Finnur Jonsson
maaske hellere S k e r e i ð) at have ligget i Skiringssal 1 (Hkr., auf. Sted).
Da vi imidlertid ikke med nogensomhelst Sikkerhed kan sige noget om den
nærmere Beliggenhed af dette Sted, have vi heller ikke i Digtet nogen
Veiledning til at bestemme den nærmere Beliggenhed og Omfanget af Distriktet
Skiringssalr; naar Munch siger (Norge i MA. S. 178), at Skæreið
rimeligvis er Gaarden Eide i Tjølling (GN. 85), er dette klin en usikker
Gjetning. Nærmere Oplysninger finder man derimod i to norske Diplomer
fra MA., hvad allerede Kraft har gjort opmærksom paa (Beskr. 1ste Udg. II
S. 879). DN. I 476 (1419) henføres nemlig Gaarden G u d r i n a (Akk.) til
Skiringssal; at dette er Gaarden Guri i Tjølling (GN. 28) fremgaar af DN. I
572, hvor det siges, at G u d r i n e ligger i Tjølling Sogn. I et andet Brev, DN.
IX 274 (1445), anføres endvidere under Skiringssal følgende 5 Gaardnavne: i
Monom, Namfnesale, i Brækko, Klæpakre, Næsium vestra.
Da nu 3 af disse Navne tilhøre Tjølling Sogn, nemlig Namfnesale (se
under GN. 25), i Brækko (GN. 7) og Klæpakre (GN. 88. 89), og da i
samme Brev Skirisall forekommer i en Opregning af Sognenavne fra
Vestfold paa en Plads, hvor det kan svare til Tjølling Sogn, som ellers vilde
savnes, har man sluttet, at Skiringssalr svarer eller i det væsentlige
svarer til Tjølling Sogn, maaske lidt større eller mindre i Omfang end dette,
og at 2 af de nævnte 5 Gaardnavne, i Monom og Næsium vestra,
maa have tilhørt to nu forsvundne Gaarde i dette Sogn (Munch i en
Afhandling fra 1850 i Saml. Afhandl. II S. 352 ff.; O. Rygh i Indl. S. 73 under
salr og i «Forsvundne Navne» ovfr.; G. Storm i Arkiv f. nord. fil. XV
S. 113 ff. og i Hist. Tidsskr. 4 R. I B. 220 ff). Den Havn eller
Søhandels-plads, som omtales af Kong Ælfred, har man da troet at maatte søge ved
den nuværende Gaard Kaupang i Tjølling (se GN. 12), og den fra Ynglinge-
1 S. B. anser det ikke for afgjort, at Skæreið virkelig er et Stedsnavn; hvis det ikke
er det, kan man heller ikke med Vished slutte af Ynglingatal, at Skiringssalr
i Digtet betegner et Distrikt og ikke et enkelt Sted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
