Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. TJØLLING
305
kongernes Historie kjendte Kongsgaard Geirstaðir, som siges at have
ligget paa Vestfold, har man alm. anlaget for at væte Gaarden Gjerstad i
dette Sogn (se GN. 34. 35).
Derimod formoder S. A. Sørensen (Det gamle Skiringssal. I. Kra. 1900),
at de to Navne i Monomog Næsium vestra ikke have tilhørt
for-svuudne Gaarde i Tjølling, men at dermed menes to Gaarde i Sandeherred,
Mo GN. 41 og Nes vestre GN. 168. Hvis dette er rigtigt, vilde S k i r i il g
s-salr have havt en adskillig større Udstrækning end hidtil alm. antaget, og
man kunde søge det gamle Handelssted udenfor Tjølling. Sørensen
henlægger ogsaa dette til Stedet for den nuværende By Sandefjord, ligesom han
holder Gjekstad i Sandeherred for at være Kongsgaarden Geirstaðir. Da
der ikke findes noget andet direkte Spor til, at der i Tjølling har været nu
forsvundne Gaarde med de ovfr. nævnte Navne, er der ogsaa ganske vist
Mulighed for, at de 2 Gaarde ere at søge udenfor dette Sogn, og da nærmest i
Sandeherred. Men det er for det første betænkeligt at tillægge et Distrikt,
hvis Navn indeholder s a 1 r, et altfor stort Omfang, da de øvrige med dette
Ord sms. Bygdenavne kun findes brugte om mindre Omraader; saaledes har
Tésalir i Smaalenene kun udgjort den vestlige Del af Kaade Sogn,
O ð i n s s a 1 r i Melhus kan høist have været et Grændenavn (Bd. XIV S. 290),
og Oðinssalr i Smaalenene har neppe heller havt stor Udstrækning.
Desuden har Sandeherred havt et ældre, meget gammelt Navn Skaun (se
S. 285), og det er lidet troligt, at en Del af Herredet har været indbefattet
baade under, hvad der kaldtes Skaun, og under, livad der kaldtes
Skiringssal r. Dernæst maa det bemærkes, at der iutet Spor ellers
synes at være til, at der for Gaarden Mo i Sandeherred nogensinde har
existeret en Navneform i best. Form, og Nutidsnavne i ubestemt Form svare ellers
paa disse Kanter alm. til middelalderlige Navne i ubestemt Form.
Ligeledes er det vist meget usikkeit, om en Gaard, der i MA. er skr. [i] N æ s i u m,
nu vilde hede Nes. Næsium er Dat. af Flt. Nesjar, og middelalderlige
Navne i Fiertalsform synes her gjennemgaaende fremdeles at have
Flertals-form, hvorfor man nærmest skulde veute en Nutidsform Nesje (jfr. Fresje,
Sem GN. 58) eller Nesja (jfr. Udtalen Fekkja ved Sandeherred ’ GN. 124).
Af Tillægget vestra til Næsium i Brevet fra 1445 at slutte, at dette
Navn sigter til det nuværende Nes vestre i Sandeherred, vilde ikke være
rigtigt, da Betegnelsen «vestre» er et Tillæg, Matriklerne have givet GN. 158
til Adskillelse fra en anden Gaard Nes, som ligger paa en anden Kant af
Herredet (Nes østre GN. 80), medens i middelalderlige Kilder Tillæg som
«vestre», «nordre» osv. kun bruges til Betegnelse af forskjellige Farter af en
og samme Gaard. Mo og Nes ere ogsaa saa ofte forekommende Navne, at
de due lidet som Bevismidler. Der synes mig efter dette ikke at være skaifet
nogen stor Sandsynlighed for, at de omhandlede to Gaarde ere at sage i
Sandeherred eller i det hele udenfor Tjølling.
Da det gamle Geirstaðir ingensteds siges at have ligget i
Skiringssal, staar Bestemmelsen af dette Steds Beliggenhed ikke i nogen nodveudig
Forbindelse med Bestemmelsen af det gamle SkiringSBals Omfang, og denne
Kongsgaard kan mulig være at søge udenfor dette Distrikts Grændser. Om
deu kan være det nuværende Gjekstad i Sandeherred (GN. 87. 88), beror paa,
om O. R.’s Gjetning om det sidste Navns Oprindelse afGeirsstaðir er
rigtig. At Gjeks- er opstaaet af Geirs-, synes dog kun at være temmelig
sikkert for eet Gaardnavns Vedkommende, Gjekstad i Vestby, og ved dette
tinde vi ikke k i Navnets Form før c. 1530, medens i Navnet i Sandeherred k
skulde have fuldstændig fortrængt r allerede c. 1350; man kan derfor ikke sætte
Finnur Jonssons Forklaring af det sidste Navn ud af Betragtning (se S. 273
foran). Hvis «Gokstadskibet» skriver sig l’ra den paa Geirstaðir
begravede Kong Olafs Haug, maa den Del af Gokstad, hvor Skibet er fundet,
engang have tilhørt Nabogaarden Gjekstad, hvad der kan være muligt, men
ikke er bevist (jfr. Sørensen, anf. Sted S. 57 f., G. Storm i Hist. Tidsskr.
4 K. I S. 232 og Sørensens Svar hertil: Er «Kongshaugen» &c Olaf
Geirstad-Alfs Haug? Kra. 1902 samt en Artikel af ham i «Morgenbladet» for 190G,
No. 497). Paa den anden Side kunne de anførte ældre Former af Navnet
Rygh. Gaardnavne VI.
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
