Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. BRUNLANES
309
Túneimr, sms. af t ú n n. og li eim r; t ú 11 er maaske i denne
Sammensætning at forstaa i sin opr. Betydning af Gjerde eller indgjerdet
Jord, se Indl. S. 82. Túneimr lindes oftere som Gaardnavn, i Vestby
Sogn og i Garder Sogn i Vestby Herred, i V. Bærum, i Lardal, i Time, i
Kinn, i Vannelven, i Klæbu og i Sparbuen. Kun paa faa Steder liar Navnet
i Iste Stavelse bevaret sin opr. Udtale; i Regelen er det stærkt forandret,
hyppigst saaledes, at ú er gaaet over til langt a (Tanuni, Tanern), men det
er ogsaa blevet til Taunum. Samme Overgang af u til a foran n er omtalt
under Sem GN. 40. Se Bd. II S. 4. Ldsbl. 344. — Underbruget er nu GN. 7.
[1, 7. Brastein].
Se under «Forsvundne Navne» ved Herredets Slutning.
3. 4. Steinsholt ovre og nedre. Udt. stei’nsalt. —
Stens-holth NRJ. IV 137. Steinsholt 1593. Stennsholt 1600. 1604.Vi,Vi.
Stensholdt øvre og nedre 1664. Steensholt øvre og nedre 1723.
♦Steinsholt. Er PnSt. S. 235 henført til Mandsnavnet Steinn;
da 3 med Fællesordet steinn sms. Gaardnavne findes lige i Nærheden (GN.
1,7. 5 og 8), er det vel muligt, at ogsaa Steinsholt er sms. dermed.
3, 1. Steinsvik. Udt. steinsvik.
Er vel et senere Navn, dannet efter Mønster af Gaarduavnet Steinsholt.
5. Austoin. Udt. au stein. Ogsaa udt. øistein? — Hoedsteenn
NRJ. IV 137. Ewdsten DN. XII 724, 1537. Oudsteen 1593.
Oue-steenn 1600. Ouestienn 1604. Vi. Ousteen 1625. 1664. 1723.
*Auðasteinn; af Mandsnavnet A u ð i, jfr. Tjølling GN. 67. 68. Se
PnSt. S. 23.
6. Melau. Udt. maflau. — i Mællaughum RB. 43. Mello
1593. Meløer 1600. Melloe 1604.1/*. 1625. Mellø 1664. Melloe
1723.
*Melhaugar; sms. af m e 1 r m., Mæl (Indl. S. 67), og Flt. af h a u g r
m. (Indl. S. 53). Har alm. været skr feilagtig Melø. Audeu Oprindelse har
Gaardnavnet Melau i Hedrum (GN. 74), hvis Udtale ogsaa er forskjellig.
7. Eikedalen. Udt. eikedcelen. — i Eikidale RB. 30.
Egge-dahl 1664 (da Underbiug under GN. 2). Egedal 1723 (ligesaa).
E i k i d a 1 r, af e i k i u., Sted, bevoxet med Egetræer (Indl. S. 48).
8. Torstein. Udt. tarstein (ogsaa opg. tar-). — Toresteen
1593. Thoerstenn 1600. Thoresten 1604.V4- Torresteen 1625.
Thorresteen 1664. Torresteen 1723.
Vistnok ’Þnrííarsteinn, af Kvindenavnet I’ u r 1 ð r, hvortil en
Del Stedsnavne kunne henføres; Tørud i Vang Hdm., som 1578 skreves
Tørrerudt, har bevislig denne Oprindelse (Puridarud DN. II 233, 1347).
Se PnSt. S. 268.
9. Lepperød. Udt. læ’pperé. — Læpparudh RB. 43.
Leppe-rudt NRJ. IV 138. 251. Lepperod 1593. 1604.Vi. 1625. Leperod
1600. Lepperod 1664. 1723.
L e p p a r u ð, af Mandsnavnet L e p p i, hvorom se Sande GN. 14, 2.
Se Bd. 1 S. 383. PnSt. S. 174.
10. Solberg. Udt. solbær. — [Solbero (!) NRJ. IV 137.
Solberg NRJ. IV 251], Solberigh 1600. Solberg 1604.1/,. Soelberg 1664.
Soelberg med Aasnes 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
