Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
41. Auserod. Udt. ausere. — Odzsrud RB. 43. Otzrudh DN.
JX 274, 1445. Oudzerød 1593. Oußrød 1600. Odzrødt 1604.74.
Oußrod 1664. Ouserod 1723.
O d cl s r u ð, af Mandsnavnet Odd (O d d r), der var alm. i gamle Dage
og endnu bruges længere vest paa i Landet. Se PnSt. S. 188 Udtalen med
Au- har et Sidestykke i Odden i Lødingen, udt. Audden. I Eidsberg og i
Rødenes findes en Brydning af langt o til au i Navnene Tokernd og
Toke-torp, udt. Tauke-.
42. Torsrod. Udt. tó’rsré. — Þoresrud (-rudh) RB. 44. 217.
Thorrißrudt St. 57. Tuorßrod 1593. Torsrod 1600. Thorsrud
1604. Vi. Thoersrød 1664. Torsrod 1723.
Þórisruð, af Mandsnavnet Tore (Þ ó r i r). Se PnSt. S. 260.
43. Katrineborg. Udt. lcatrinebårr (med Hovedtone paa 2den
Stavelse).
Naturligvis et nydannet Navn.
44. Brunla. Udt. branla. — a Brynla DN. I 328, 1376. 476,
1419. 494, 1423. 509, 1425. II 530, 1431. 603, 1454. III 539,
1439. X 91, 1412 og fl. St. BB. 43. Brolla DN. I 571, 1444. VIII
346, 1444. Brønla, Brønlaa DN. III 577, 1448. Brunlaeh DN. III
653, 1472. Brwnlagh DN. I 656, 1475. Brunlagh DN I 664, 1479.
Brynlagh DN. I 713, 1497. Brunla DN. II 740, 1499. I 723, 1500.
[Brunglag DN. XVI 672, 1531], Brønlag DN. III 816, 1533. Brunlaug
DN. III 834, 1538. [Brwnlagh DN. XV 666, 15381- [Bronlagt DN.
XIII 787, 1549], Brunlagh DN. I 820, 1557.. Brunlaug med’
Jordfalden og Damsbachen 1723.
Samme Navn er vistnok Brunlaag i Faaberg (GN. 177), udt. Bro’nnlåg,
med lukt o, skr. Br on lo DN. IX 261, c. 1440; Brundloo HC. 2det Led
maa være det i Indl. S. 63 omtalte lå f.; af 1ste Led har O. R. ikke søgt at
give nogen Forklaring. Se Bd. IV, 1 S. 233 og O. R i Arkiv f. nord. filol.
VII S. 248. Maaske kunde 1ste Led være brun nr m. Kilde, hvis
Nutids-udtale tildels er Brynn, i hvilken Form det ogsaa forekommer i Stedsnavne
(Indl. S. 46); der er en Bæk ved Stedet. Det kunde vel ogsaa være brún f.,
Kant, Skrænt, efter Beliggenheden ved Randen af en Flade (jfr. Sandeherred
GN. 125 og GN. 118 ndfr.). Paa Grund af Sideformen med y er det neppe
rimeligt at tænke paa Sammenhæng med Adj. b r ú n n, brun. Gaarden er
en gammel Herregaard, efter hvilken Fogderiet fik Navnet Brunla Len og
Herredet sit nuværende Navn (Kiaft, Norges Beskr. 1ste Udg. II S 870 ff.). —
Jordfalden er GN. 56; om Navnet Damsbachen jfr. GN. 67,3.
45. Stokkeskog. Udt. staJckeskau.
Stok vel i Betydningen Tømmerstok.
46i Agnes. Udt. angnes. — Angnes 1593. Agnes 1600.
1604.Vi- -Angenis 1625. Angenes 1664. Angenes med Tronsrød
1723.
Samme Navn i Trøgstad. Efter O. R. mulig samme Navn som det
bekjendte Agöanes ved Trondhjemsfjordens Udløb, der nu har samme
Udtale, men hvis Betydning ikke er sikkert forklaret. Stedet ligger ved samme
Bæk som GN. 44; men den i NE S. 3 antagne Forklaring af Elvenavnet
Agna synes O. R. altsaa at have opgivet. Mulig kan dog Navnet være’det
i Oldn. forekommende andnes n„ fremstikkende Nes, jfr. Gangvik i
Hitter-dal af opr. Gand vik, eller en Sammensætning med agn, Fiskeagn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
