Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. BRUNLANES
313
Hvis Formen i RB. er rigtig, maa man vel i Iste Led have et ellers
ukjendt Mandstilnavn kums i, af uvis Betydning. I Oldn. lindes kum pr
m, Klump, Kugle, og kum bi m., formodentlig med samme Betydning som
k u m b r, Klods, Kubbe, brugt saaledes, og k u ni b i knnde være en
Afledning af et af disse Ord (for kumpsi eller ku mb si). Efter Aasen bruges
i Nordland Kumse, Kums m. om en stor Førselsbaad, efter Ross Kumsa i
Betydning: rund Øse; disse Ord kunne dog ikke have noget med det her
omhandlede Navn at gjøre. Skulde Kumsarud i RB. være en Feil for
G n m s a r u d, hvad den nuværende Udtale kunde tale for, kan Navnet
vistnok sidestilles med Gomserud i Norderhov, og man kan til Forklaring
tænke paa det hos Ross fra Nordhordlaud anførte Gumsa, Hunfaar, og det
svenske gumse, Væder. Det kau være uvist, om dette Dyrenavn i Stedsnavne
er at forstaa ligefrem eller som Persontilnavn; et Ord glims rindes en Gang
brugt som Tilnavn (K. Rygh S. 22). Navnets Forklaring bliver altsaa
fuldstændig usikker.
37. Fugleviken. Udt. faul{é)vika. — Fulaviik RB. 45. i
Fuluuik RB. 30. 233. Fulleuig St. 57. 1593. Folevig 1600. Fuleuig
1604. Vi. Fneluig 1625. Fallevig 1664. Fuulevigen 1723.
Fúlavík. Navnet forekommer paa fl. St., ialfald i Glemminge, i Raade
og i Moss Sogu. Ogsaa paa disse Steder skrives det nu, ligesom lier,
Fugle-vik, men i 51 A. F ú 1 a v i k. Det kommer af fúll, stinkende, og betegner
grunde Viker, af hvis Strand der staar ubehagelig Lugt ved Lavvande. I
Skrift er Navnet paa Grund af den mindre tiltalende Betydning i Regelen
ændret til Fnglevik; Navnet i Raade skrives saaledes Fuglawiik allerede
i 1472 (DN. V 633). Se Bd. I S. 309. 327.
.38. Jaren. Udt. jaren. — Jadar RB. 43 (2 Gaarde). [lerindt
NRJ. IV 138], Jaderrenn St. 57. Jaren 1593. Jerem 1600. Jarenn
1604.Vi- Jaren 1625,. Jarren 1625. Jaren 1723.
Ja ð ar r m., se Sande GN. 64. Ligger paa Randen af en Slette.
39. 40. Grevle sondre og nordre. Udt. grævvle. — i Griflum
DN. I 186. 1335. RB. 43. Grible NRJ. IV 137. 138. Grøffle St. 57.
Greffle 1593. 1600. 1604.Vi,Vi. Greffle med Suendsrod 1664. Grefle
1723.
Griflum er maaske at forstaa som Gryflum (jfr. innyfli og
innifli), Dat. Flt. af et Hunkjønsord Gryfla. Dette synes i flere
Stedsnavne at være Elvenavn (Grøvla heder endnu en Elv i Vistdal S., Romsdals
Fogderi); det kommer vistnok af grufla, rode, grave (Aasen). Da der er en
liden Bæk ved GN. 40, kan det maaske være at forstaa saaledes her; men
dette Navn er dog ikke anført i NE. Andre Forklaringer synes dog ogsaa
mulige; Aasen har saaledes Gryvla f. om en dyb Hulning i en Bæk eller en
Elv og Ross det samme Ord om en dyb Bjergkløft. Med Hensyn til den
nuværende Udtale kan bemærkes, at et Underbrug under Trøgstad
Præstegaard, som i RB. 144. 146 er skr. G r y f fl o g i o r d e, nu kaldes Grevla (Bd.
í S. 10). S. B. anser det muligt, at Griflum kan være Diminutiv af et
til angelsaksisk grå f, engelsk grove, Lund, svarende Ord, som ellers er
ukjendt i Oldn. Grevle i Vangen S. paa Voss er et med vin sms. Navn (i
Greflini BK. 76 a). — Suendsrød er * S v e i 11 s r u ð, se Andebu GN. 71.
39, 4. Ilakkelokken. Kaldes rakke.
Rakke er maaske egentlig Navn paa det sydøstligste Nes i Brunlanes;
udenfor ligge de bekjendte Grunde, Rakkeboerae. Rakke er maaske
Dyrenavnet r a k k i m , nu Rakkej en Hund.
39, 5. Baltserstuen. Udt. ballserstna.
Af det sent indkomne fremmede Mandsnavn Baltser (Balthasar).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
