Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. BRUNLANES
319
’Austrme n(j a). Jeg anser det ikke for umuligt, at Hallevandets Afløb,
Bergselven. ogsaa har været indbefattet under Navnet Men(ja); se næimere
herom under GN. 126 ndfr. — Nutidsformen Vestmunn er vel gjennem en
Mellemform * Vestmønn (jfr. Formerne fra 1593 og 1604) opstaaet af
Dativformen V e s t r m e n j u.
77,5. Fjeldbu. Udt. fjællbú (ogsaa opg. -bö). Mon ikke
egentlig fjølbu?
Fjølbu vilde være det samme som Fjælebuen, se Ramnes GN. 90.
78. Morjerod. Udt. m.frrjere. — Myrghiurud RB. 45.
Mvrrie-rød 1625. Moejerod 1664. Morierød 1723.
Myrgjuruð, se GN. 79.
79. Morje. Udt. mø"rje. — i Myrghini RB. 233. Mørie 1593.
1604.Vi- Myrrie 1625. Mørje 1664. Mørie 1723.
Myrgin, en Sammensætning med vin. GN. 78 og 79 ligge begge
ved en kort Bæk, som danner Afløb for Langevandet, og de indeholde efter
al Sandsynlighed et, gammelt Navn paa Bækken, Myrgja, i Genitivform
ved GN. 78, her i Stammeformen. Et lignende Elvenavn maa indeholdes i
Gaardnavnene Mørtjær i 0. Moland, skr. a Myrgifyrdi DN. "VIII 226,
1365, og Mørland, som begge ligge ved en kort Elv, ved hvilken antagelig
ogsaa et nu ukjendt Sted Mørnes har ligget. Efter Formen Myrgifyrdi
har Magnus Olsen antaget, at Elven i 0. Moland har hedet M y r g r, Gen.
Mvrgjar, og han forklarer My r gr og Myrgja af et i Oldnorsk tabt
Adj. *myrgr (Dat. Ent. Hankj. *myrgjum); Ord, som ere beslægtede
med dette, haves i andre germanske Sprog, t. Ex. i Gotisk gamaurgjan,
forkorte. Se Arkiv f. nord. filol. XXII S. 106 ff.
SO. Tveitdalen. Udt. tveidælen. — i Þwæitadale RB. 30
(sondre, nordre). Twetedall NRJ. IV 137. Tuedall 1593. 1600.
Thuedall 1604. Vi. Tuedall 1625. Thuedallen 1664. Tvedalen 1723.
I’vei tad al r, sms. med Gen. Elt., eller maaske hellere veitardalr,
sms. med Gen. Ent. at’ ]) v e i t f., hvorom se Indl. S. 83. Þ v e i t a(r) d a 1 r
er først afkortet til Tveitdal og deretter ved Konsonant-Assimilation blevet
ti) Tveiddal, livoraf igjen den nuværende Udtale; jfr. Navnet Nittedalen
(Nitj ild a lr), udt. Nedalen, og Nit(ju)berg, udt. Nebbær (Bd. II S. 268.
284). Har alm. været skr. Tvedalen.
BERG SOGN.
Sognet har Navn efter GN. 101. — Kirken var i den katolske Tid viet
til St. Laurentius (RB. 45). Egen Præst nævnt DN. I 186. V 415.
Gaa rd enes Navne: 81. Baalsrod. Udt. balsré.
* B á r ð s r u ð, af Mandsnavne^ B á r ð r, hvoraf Gen. B á r Ö s for det
regelrette Bárðar findes i RB. 538, i DN. IV 619, 1431. Se PnSt. S. 30.
82. Yrangesund. Udt. vrangesunn. — Wx-angesund 1664.
1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
