Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•320
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
Ved et lidet Sund mellem Haaoen og Fastlandet. Iste Led er Adj.
vrangr (r a n g r), i Stedsnavne i Betydningen: bugtet, kroget. Af dette Adj.
er Navnet Vrengen (Sundet mellem Nøtterø og Tjømø) dannet; Sundet gaar
som bekjendt tildels meget kroget.
83. Stokkesuiid. Udt. stå Usunn. — Stockesund 1593. 1600.
1604.7i. 1625. Stochesund 1664. 1723.
*Stokkssund. Maa egentlig have betegnet Sundet mellem Stokkøen
og Arøen. Delte har dog vel opr. havt Navnet S t o k k r, som paa fl. St. maa
have været Navn paa Sund, vistnok altid med ret Lob. Stokken kaldes
saaledes endnu Sundet mellem Stokkøen og Fastlandet i Foseu, og det er
sikkert ogsaa det opr. Navn paa Sundet mellem Stord og Bømmelen i
Sønd-hordland, der nu kaldes Stoksund; der findes endnu en Gaard af Navn
Stokken ved sidstnævnte Sund. Det samme tør ogsaa antages her og ved
Stoksund i Oddernes. Se Indl. S. 79.
83,8. Aroen. Udt. arøia.
Arøy, Ørneøen, af ari m., Ørn.
83. 10. Gjeitoen. Udt. jeitøia, jei’terøia.
Den anden Udtaleform indeholder Gen. Ent. af geit, Gjed.
84. Lerungen. Udt. leröngen, lerången. — i Læirunghum
RB. 29. i Leinvnghæ DN. II 591, 1449. [Liering NBJ. IV 137],
Leering NRJ. IV 251. Leerang 1593. Lerung 1600. Leruig (!) 1604.7i.
Lerung 1625. Lerangen 1664 1723.
Lei r un gar, Flt.; Kjønnet kan ikke sees, antagelig Hankjøn.
Stani-ordet er lei r r m., Ler, leret Jordsmon, eller leira f., leret Strækning
(Indl. S. 05). Se forresten under Ramues GN. 142. 143 og jfr. under GN.
00. 91 ndfr.
85. ■ Helgeroen. Udt. h&ljeröa.
*Helgaró, i PnSt. S. 124 henført til Mandsnavnet H e 1 g i; sidste
Led er ró (rå) f., Vraa, om afsides beliggende Steder (Indl. S. 69). Helgeroa
og Helgeroen findes ogsaa i Røken og i Hollen. Ere disse Navne gamle, vilde
det være besynderligt, om ró 3 Gauge skulde være sms. med Mandsnavnet
II ei gi; det vilde isaafald ligge nærmere at tænke paa Sammensætniug
med Adj. hei lagr og paa en eller anden Forbindelse med hedensk
Gudsdyrkelse.
86. Aamli. Udt. ommli. — Almliidh RB. 29 (sondre, nordre).
Amlidt NRJ. IV 137. Ombli 1593. 1600. 1604.7i. 1664. Omlie 1723.
Almlið; 1ste Led er Trænavnet alm r m, Alm. 2det Led er líð f.,
Li. Bortfald af 1 i lste Led sees at være indtraadt mellem 1400 og c. 1500,
ved Dissimilation paa Grund af 1 i 2det Led. Om Udtalen forresten jfr.
Stokke GN. 108.
86. 2. Tangen. Udt. tangen.
87. . Skitnerod. Udt. sjtttneré. — Skittnerod 1593. Skitterød
1600. Sehidnerod 1604.74. 1625. Schinderød 1664. Schidnerød
1723.
Maaske *Skitnaruð, hvori Iste Led, Adj. s k i t i n n, skidden, kunde
sigte til dyndet, sølet Jordbund. Jfr. Skjetnli i Rissen (Bd. XIV S. 109).
88. Yærvaagen. Udt. veer-vågen. — i Vædravaghe RB. 45.
YVeerwo NRJ. IV 137. Werreuogh St. 57. YVereuog 1593. Weruog
1600. 1604.7i. Weruogen 1664. Werwagen 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
