Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•324
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
at g u ð altid skrives i Gen. g u ð s, aldrig g u ð z. At forstaa G u d t
h-1 a n d n m som Gutlandum, med den i senere Tid sædvanlige Overgang
af ti til si, synes heller ikke muligt, da G u 11 a n d efter sin Form vist
ikke kan være et oldnorsk Ord. At det skulde være Opkaldelsesnavn efter
den svenske 0 Gotlands gamle Navn G u 11 a n d, er usandsynligt af den Grund,
at Navnet har Flertalsform i Brevet fra 1335, og det vilde ogsaa være urimeligt
at antage, at den svenske 0 skulde være opkaldt paa 3 Steder i dette Amt.
Den ældste Form taler ogsaa imod, at man her skulde have en
Sammensætning med Mandsnavnet Gutti. Jeg kan saaledes intet sige om Navnets
Betydning. Gusland findes ogsaa som Gaardnavn i Hobøl; men dette er
efter sin Oprindelse et andet Navn, da det skrives i G u d i s 1 u n d u m RB.
126, og altsaa er samme Navn som Guslund i Skjeberg (i Gudislundum
RB. 510) og i Enebak (i Gudislundi RB. 402); hvorledes disse Navne
ere at forklare, er heller ikke afgjort, men 1ste Led synes ialfald ikke at
kunne være det samme som i det her omhandlede Navn (Bd. I S. 247).
Jfr. GN. 111. 112.
103. Eidsten. Udt. essti. — Østungsgorde DN. II 765, 1511.
Østensgorde DN. II 838, 1539. Ødsten DN. II 848, 1543. Edstenn
NRJ. IV 137. Eedstenn 1625 (brugt af Lensherren). Eidsteen 1723
(under Laurvig Grevskabs Residents).
De to ældste Former kunue ikke være Gaardnavnet selv, men maa
være en Sammensætning af gerði n., indgjerdet Jordstykke (Indl. S. 51)
med et Gaardnavn. Dette maa være en Sammensætning med steinn m.,
der som sidste Led ol’te svækkes til -ste, -sti. Formerne synes dog at være
for afslidte til, at man med Sikkerhed kan sige, hvad 1ste Led er. At dette
skulde være e i ö, Eid, passer ikke til de ældste Former og heller ikke til
Beliggenheden. Maaske har det gamle Navn været ®Øyöisteinn, hvori
ø y ö i- kan være at forstaa som i øyÖisker, øde Klippe, som stikker op
af Vandets Overflade, eller som i Stedsnavnet 0 y ð i b e r g, hvor det vel
sigter til, at Gaarden engang har været Underbrug (Bd. I S. 200).
103,9. Ödegaarden. Udt. ø’gålen.
103, 10. Ivlova. Udt. Uö’va.
Se GN. 73. Her har Navnet alm. været skr. Glova.
104—107. Holjuin ovre, mellem, nordre og sondre. Udt.
lifrljömm. — i Holgæimi RB. 43 (øvste). 29. Holgheim (øvste) RB 54.
Holgeime (øvste nørste) DN. I 494, 1423. Holgim DN. II 765, 1511.
838, 1539. Holym DN. II 847, 1543. Hollum, Holliim NRJ. IV 137.
Holgim St. 56. Hollim St. 57. Hølliem 1593. Holliem, Holliem
1600. Hollim i604.1/i,1/ij1/1!1A- Holgem øvre, mellem, nordre, søndre
1664. Holgiem øvre, H. med ’/a Wefie (GN. 105), H. nordre, H. søndre
med Øde H. 1723.
O. R. har i en Notits nævnt Muligheden af Sammenhæng med Navnet
Haljem i Os, skr. Halgheimir i 1427 (DN. XII 156), med et Adj. paa
-u g r som 1ste Led; men han har ikke angivet nogen nærmere Forklaring.
Skulde man tænke paa Sammenhæng mellem disse to Navne, forekommer
det mig, at man hellere maa tænke paa Adj. heilagr, hellig, som 1ste
Led. I Haljem kan a være forkortet af á, og Hálg- kan i Sammensætning
med h e i ni r (Hálgeimr) være fremkommet af heilagr (jfr. Noreen,
Altisl. u. altnorw. gramm. S. 42 f.), hvis Hovedtonen en Tid har ligget paa
-h e i m r. Ved Holjum maatte man antage en opr. Form Holgeimr eller
Hølgeimr, Sideform til H e 1 g e i m r, ligesom man har Sideformerne H ø 1 g i
og H o 1 g i af Mandsnavnet Helgi (Hælghi DN. II 260, 1353; nu Hølje
og Holje i Telemarken); jfr. Aasen, Navnebog S. 22 og S. Bugge,
Helge-Digtene S. 326. Helgeimr findes som Gaardnavn i Gran og i Jølster..
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
