Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•330
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
142. Bjørnøen. Udt. bjø’nnøia. — i Biarnoyne RB. 44. Biorne
NRJ. IV 139. Biørnnøenn St. 57. Bjørnø 1593. Biørnno 1600.
Bionøe 1604. */,. Bjørnø 1625. 1664. Biønnøe 1723.
Bjarnøy, vistnok sms. med Dyrenavnet bjorn, ikke med
Mands-navnet Bjarni. Er den største 0 i Farrisvandet. Jfr. S. 335.
143. Nes. Udt. nes. — Næss (Præstebol) RB. 46. Neß NRJ.
IV 139. St. 57. Næs 1593. 1600. Neß 1604.»/i- Næs 1664. 1723.
Nes n., ved et Nes i Farrisvandet; har efter RB. været Præstegaard i
den katolske Tid.
144. Kroken. Udt. Tcrö’lcen. — Krag NRJ. IV 139. Krogen
1593. 1600. 1604. Vi. 1664. 1723.
K r ó k r m., hvorom se Indl. S. 62. Ligger ved en liden Vik.
144,8. Hagen. Udt. hägann.
145. Kleppene. Udt. Jclæ’ppanne. — Klepping 1593. Kleppenn
1600. 1604.Vi- Kleppen 1664. Kleppene 1723.
Se Hof GN. 71.
145,3. Dammen. Udt. dammen.
145. 4. Fiatøen. Udt. flatøia. — Fladøen 1664 (da
Underbrug til GN. 141).
Er en 0 i Farrisvandet.
146. Strand. Udt. strann. — Strondh (ydste) RB. 46. Strand
1593. 1600. 1604.Vi. Strand med Lundsrød 1664. Strand 1723.
Strond f.; ligger ved Farrisvandet. — Om Lundsrød se under
«Forsvundne Navne» ved Herredets Slutning (L o d æ n s r u d h).
147. Bærogg. Udt. bcérøqq. — i Bærogghom RB. 46. Berrog
St. 58. Berug 1593. 1600. 1604.Vi. Berrugh 1625. Berrug 1664.
Berug 1723.
Sidste Led er utvivlsomt liogg n., Hug, som i Stedsnavne ialfald oftest
synes at betyde: Hugst, Adgang til at hugge Trævirke, men i enkelte
Tilfælde vistnok kan have Betydningen Fjeldkløft (Indhug i Fjeld; jfr.
Jutul-hogget i Østerdalen). Hugget heder en Plads i Vest for Kjose Kirke og
ligeledes en Plads i Eidanger lige ved Grændsen mod Kjose S. B e r li o g g
med Betydningen: Sted, som er blevet træbart ved Udhugst, vilde være et
meget passende Navn ; men da Ordet Hogg ikke skal forekomme i Egnens
Dialekt i Betydningen Hogst (Hugst), og da Ordet fielhogh (Indhug i
Fjeld) findes i et Dokument, som skriver sig fra Nabosognet Hedrum (DN.
XIV 10, 1369, efter Afskrift fra 17de Aarh.), er liogg og Hugget her
vistnok at forstaa i Betydningen Fjeldkløft. 1ste Led kunde efter Formen, som
antaget ved Bæregg i Sørum (Bd. II S. 253), være enten Elvenavnet Ber a
eller ber n., Bær. Der gaar vistnok en Bæk gjennem et «Indhug» ned til
Farrisvandet, men denne synes dog at være for ubetydelig til, at man tor
tillægge den et gammelt Navn af denne Art, og en Sammensætning af ber
med hogg liar neppe stor Sandsynlighed for sig. Jeg formoder, at 1ste
Led er Adj. herr, bar, nøgen, her med Betydningen: træbar. Navnet sigter
da til det ovfr. omtalte Indhug. Subst, be r h o g g passer ikke som Stedsnavn
i den Betydning, dette Ord har i Oldn.: aabenbar Fremfærd (se Fritzner I
131); om det derimod efter sin Oprindelse kan være samme Ord som det her
forekommende Stedsnavn, er maaske muligt, om det end bliver uvist.
Deler dog ogsaa en Mulighed for, at det rigtige er *Berghogg, Indhug i et
Berg (jfr. det ovfr. anførte fielhogh); men denne Forklaring forekommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
