- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 6. Jarlsberg og Larviks amt /
329

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

17. BRUNLANES

329

KJOSE SOGN.

Sognets Navn: Kjose. Udt. Jçd’se.

Ældre Navneformer: Kiosa k. RB. 46. Kioser k. RB. 570. i
Kiosom RB. 44. 48. 196. Kiøße Capel St. 57 b. i Koszom DN. X
66, 1596. Kioser Annex JN. 7. Kioße 1625.

Kjósa og Kjós ar kirkja, med Navnet i Gen. Flt. og Gen. Ent.
Sognet maa være kaldet efter Kirkestedet, og da her ingen Gaard af dette
Navn nu lindes, har dette vistnok været den RB. 46 anførte, nu forsvundne
Gaard Kjóss (se under «Forsvundne Navne> ndfr.). Om Betydningerne af
Ordet kj oss m. se Indl. S. 60; her kan det have betegnet «en liden Dal»,
men Betydningen «smal Vik» kan ogsaa passe. Indl. S. 60 anføres, at
Geni-tivformen er kjósar; man finder dog en Genitivform kjóss, og Fritzner
anfører begge Former. Da ifølge Ross Kjos nu paa fl. St. i det sydlige
Norge kan være Hunkjønsord, er det muligt, at Kioser i RB. 670 er Gen. f.
Det gamle Kjos Sogn i Brandbu Herred skrives baade Kiosær s. (DN. I
273, 1355) og Kioss s. (DN. XI 260, 1518).

Kirken var i den katolske Tid viet til St. Bartholomæus (RB. 46). Den
nævnes som Kapel i St. Om Præstegaarden se under GN. 143.

Gaardenes Navne: 138. Bakke. Udt. bakke. — Backenn
1604. V*. Bache 1664. 1723.

•Bakk i m., se Indl. S. 43.

138,3. Bærum. Udt. bæ romm-

Maa vel være et Opkaldelsesnavn enten efter Bygden Bærum i Akershus
Amt eller efter det der liggende Jernværk.

139. Malerod. Udt. malere. — Mallerod 1593. 1600. Malrodt
1604.Vi- Mallerød 1625. 1664. 1723.

*Marðarruð? Er PnSt. S. 183 under stærk Tvivl henført til det
gamle Mandsnavn M o r Ö r, der var alm. paa Island, allerede i 10de Aarh.,
men i Norge kun kau paavises i et eneste Exempel i MA. (Bjarni
M ar ð ar son fra Slutningen af 12te Aarh., Fornm. s. VIII 371 og fl. St.).
Det forekommer dog endnu i Søndfjord i Formen Maar. Til samme er ogsaa
under stærk Tvivl henført Marstad i Selbu. Malerød kan dog mulig være
*Marðaruð, sms. med Gen. Flt. af Dyrenavnet m o r ð r, Maar; jfr.
Kalverød i Vaaler Sml. (Kal fu ar ud RB. 483).

140. Sletholt. Udt. slettålt. — i Slætholtæ RB. 46.
Slett-holtt St. 58. Sletholt 1593. 1600. 1604.V4. 1625. 1664. 1723.

Sléttholt, se Andebu GN. 112.

141. Straudgaarden. Udt stranngålen. — Strandgaard 1593.
1600. Stranggaard 1604.Vå. Strandegaarden med Øde Str. og Fladoen
1664. Strandgaard 1723.

*Strandargarör, af strand f. (Indl. S. 79); ligger ved
Farris-vandet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:34:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/6/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free