Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. HEDRUM
339
4. Frostvet. Udt. frosstvétt. — Froysþueit RB. 40 s.
Fræst-þuæit a Mvdi RB. 50. Frestueitth NRJ. IV 131. [Frostwet NRJ. IV
249], Freßthuedt St. 59. Frostued 1593. Freßthuedt 1600.
Fras-tued 1604. Vi. Frosthued 1625. Frostued 1664. Frostved 1723.
Sandsynligvis Frøys]) veit, af Gudenavnet F r ø y r ; anden
Nutids-udtale har samme Iste Led faaet i Gaardnavnet Freste i Ramnes og i Sem
(Ramnes GN. 18; Sem GN. 20).
5. Hovland. Udt. hó’vvlann. — Hoflandz ida DN. I 476, 1419.
509, 1425. Hoffland NRJ. IV 130. 249. Houland 1593. Hoffland
1600. 1604. Vi,Vi. Houffland 1664. Hougland med Maanegiord
1723.
Hofland, se Nøtterø GN. 113. Ordet iða f. betyder: Evje,
Bag-strøm i Elv; der sigtes til det Gaarden Hovland tilhørende Laxefiske i
Laagen. — Om Underbruget se GN. 10.
5,5. Kraakelund. Udt. Jcrakelunn.
5, 6. Faret. Udt. fare. — Faredt 1593. Farrit JN. 89. 1625.
Farritt 1604. Vi- Farret 1664. 1723.
"Far n., Befordring tilvands; her om Overfartssted (jfr. s il n d f a r).
Stedet ligger ved Laagen og har tidligere været Snndsted.
5, 10. Haga. Udt. ha’ga.
6. 7. Stubberod ovre og nedre. Udt. stubbere.
(Gjennemgaaende opgives her af nogle -rç, af andre -rø).
Se Skoger GN. 85.
8. Nordby. Udt. nolbý. — Nordbiar ydona RB. 50 s. Norbv
NRJ. IV 130. Nordby 1593. 1600. Norbiu 1604.Vi- Norbye 1664.
Nordbye 1723.
N o r ð b ý r, Nordgaarden.
8, 4. Grinden. Udt. grí’na.
8,5. Broen. Udt. brú’a.
9. Torstvet. Udt. föss tvett — Torßtweitt NRJ. IV 130.
[Tors-tuet NRJ. IV 249], Tostueid JN. 89. Thosfhued 1593. 1600.
Thos-tued 1604. Vi. 1664. Tostwet 1723.
Er PnSt. S. 260 forklaret som *Þóris‡>veit af Mandsnavnet Tore
(Þó rir), men antoges i Munch NGHS. S. 211 at være sms. med Gudenavnet
Þ ó rr. Paa Grund af Navnene paa de nærliggende Gaarde GN. 4 og 5 er
vel den sidste Forklaring den sandsynligste.
9, 1. Trættenes lille. — Trettenes 1664. Tretnes 1723.
Om Navne, som begynde med Trætte-, se Skoger GN. 78.
10. Maanejordet. Udt. manjófe. — i Managæirdæ RB. 51.
Managhærði i Myöi DN. IV 571, 1412. Monnegierde St. 56.
Maanegiord 1723 (da Underbrug til GN. 5).
Mánagerði. Af Mandsnavnet Máni, der kun kjendes fra Island,
men maa have været gammelt i Norge, da to Landnaamsmænd hed saa; det
findes i et Par Stedsnavne. Om gerði n. se Indl. S. 51. Se PnSt. S. 180.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
