Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. HEDRUM
345
Anledning til et med magi sms. Navn. Hvis Formen Skvmmagha i
RB. er nogenlunde rigtig, kunde man maaske forklare Navnet som S k i
m-h a g i, sms. af skim n. eller ski mi m, Lysuing, Glimt, Skin, og li a gi,
indhegnet Jordstykke, og forstaa det om en Havnegang, der ligger i en
Lysning i Skoven. Et med skim, skimi beslægtet Ord, Skimten, findes som
Stedsnavn (Bd. II S. 420). Overgangen fra Skim(h)agi til Skindmagenn
maatte da bero paa en feilagtig Opfattelse af Navnet. I Overgangen fra
fra -(m)aga til (m)o kan der have været et Mellemled (m)íiga, jfr. GN. 47,2.
Den hele Formodning er dog yderst usikker. En anden lige uvis Gjetning tør
maaske fremsættes, nemlig at i Skymmagha i RB. og Skindmagenn i St.
ikke er samme Navn som det senere optrædende Skindmo, men en
Sammensætning af det sidste med hag i m., indhegnet Jordstykke (jfr. GN. 38).
Man maatte da antage, at de først anførte Former ere fremkomne af en ældre
Form ’Skinmóhagi; hvis her li faldt bort i Udtalen, vilde ó a kunne
sammentrækkes til á (jfr. Braarød S. 128) og dernæst forkortes til a.
*Skin-móhagi maa isaafald opr. have været en til Gaarden ’Sltinmór horende
Havnegang. Det betænkeligste ved denne Forklaring er vel den
Omstændighed, at ikke Gaarden selv, men kun en fra den udskilt Part da vilde
findes nævnt før 1593, uagtet Gaarden maa have existeret langt tidligere.
Formen ’Skinmór kunde maaske være opstaaet af ældre * S k 1 ð m ó r,
sms. med ski 8 n. (jfr. GN. 38), og betyde: Mo, hvor der voxede Træer,
som anvendtes til ski ð. Saaledes har man forklaret det svenske
Gaard-navn Skinnmo (skr. Skidmo 1540, Skiinmo 1550, Skinrno 1567) i Vane härad,
Elfsborgs län (se Ortnamnen i Älvsborgs län XII. Stockh. 1906. S. 27)
under Sammenligning med Overgangen af ð m til nm i det gammelsvenske
Mandsnavn Gunmunder for G u |) munder, vanmal for v a J) m a 1
(Noreen, Altschwedische gramm. S. 197). I Oldnorsk findes vanmal for
vaðmál (se Fritzner III 859), og Ordet har nu i Gudbrandsdalen og i
Nordland Udtalen Vannmaal, i det Trondhjemske Vennmaal og Vinnmaal
(se Aasen).
46. Li. Udt. li. — Ly 1593. Lij 1600. 1604.Vi. Lj 1664.
Lie 1723.
*Li Ö f., se Indl. S. 65.
47. Ulverod. Udt. ulvere. — Vlffuerød 1593. 1690. Vlffuerud
1604. Vå- Ulffuerød 1664. Ulverøed 1723.
Nogle med Ulve- begyndende Stedsnavne kunne antages at liave sin
Oprindelse fra et Personnavn, uden at der med Sikkerhed kan peges paa
noget bestemt Navn. Her kunde man nærmest tænke paa et af
Kvindenavnene Olof eller Ulfheiör. Ulverud i Sørum kan saaledes antages at
være en i RB. nævnt Gaard Olofuorud, Ulverud i Skoger (GN. 79,8) det
i St. anførte Oluffuerudt osv. Se PnSt, S. 271.
47,2. Hagen. Udt. lia gan.
47. 3. Jer pedalen. Udt. j&rpedælen.
Vel af Fuglenavnet Jerpe.
48. Eskedal. Udt. cesskedcel — Eskedal 1593. 1600.
Eskedall 1604.Vi. Edschedahl med Bachemyer 1664. Eschedal 1723.
•E skid air; af esk i n., Samling af Asketræer. — Om Underbruget
jfr. GN. 51.
49. Steinsvold. Udt steinsvæll. — [i Stæinsvallum (vestre
Gaard) RB. 50l]. i Steinuallom RB. 207. Steenßwall NRJ. IV 131.
1 Er henført til denne Gaard i PnSt. S. 235.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
