Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•360
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
118. Haugen. Udt. hau’en. — i Haughenom RB. 47. Hogenn
NRJ. IV 131. Hoffuenn 1604.Vi. Hougen 1664. 1723.
Haugrinn, best. Form af haugr m. (Indl. S. 53).
119. Skoklemoen. Udt. sJcakklemon. — i Skupplamoo RB. 48.
Skaplemo St. 59 b. Skagelmo 1593. 1600. Schegelmø
1604.Vi-Schaggelmo 1625. Schagelmou 1664. Sehaglemoe 1723.
S k u p 1 a- kan efter Formen være Gen. Flt. af skypill m., et Slags
Hovedbedækning (ogsaa s k u p 1 a f.). Vistnok findes Navne paa Klædnings- ’
stykker brugte som Gaardnavne (jfr. Ramnes GN. 3. 6); men det er dog
usandsynligt, at et saadant Ord skulde kunne være brugt i en
Sammensætning med mór. Navnet kunde maaske være at forstaa som Skoplumór,
med et af s k o p a, tage Tilsprang, dannet Elvenavn Skopia som 1ste Led
(jfr. Borre GN. 46); men et saadant er ikke ellers kjendt, og Formen i RB.
stemmer heller ikke rigtig med denne Oprindelse. Mulig opr. Skuplimór,
af et til Folkesprogets skopall, i høi Grad ujævn og stødende, om Føre og
Vei (ikke om Laudevei), svarende oldn. Ord; skopall anføres af Ross fra
Sætersdalen og Mandal Fogderi. Overgang af p 1 til kl haves ogsaa i
Sø-navnet Hoklingen i Aasen, hvis gamle Form maa have været Huplingr
eller Huplungr, afledet af et Elvenavn Hupla (Bd. XV S. 78. Thj.
VSS. 1891. S. 195). I Navnet Skoklefald i Nesodden (skr. Skocklefald 1557)
er kl vel opr. (Bd. II S. 87). — Har alm. feilagtig været skr. Skaglemo.
119.6. Bækken. Udt. bæ’ltken.
120. 121. Baarnes sondre og nordre. Udt. barnes. —-
Borgenes 1604.Vå/A- Borgenis 1625. Borrenes søndre, nordre 1664.
Baarnes søndre, nordre 1723.
•Borgarnes. Ligger ved Laagen paa et bredt Nes. 1ste Led, borg f.,
maa antages at have Betydningen «Bygdeborg» (Indl. S. 44). Der er flere
Høider i Nærheden; men der kjendes intet til Levninger af nogen saadan
«Borg» paa nogen af disse. Et Baarnes, maaske af anden Oprindelse, haves
i Ramnes (GN. 106).
120, 2. Hesterydningen. Skal kaldes bamesrønningen.
122. Auklev. Udt. auMé. — Vdkleff 1593. 1600. 1604. Vt.
Udklev 1723.
* Auöakleif eller *Auðarkleif, af Mandsnavnet A u ð i eller
Kvindenavnet Auör; 4 Auöakleif kan dog ogsaa indeholde Adj. a u ð r,
øde. Se PnSt. S. 23. Jfr. Brunlanes GN. 5. Om k 1 e i f f. se Indl. S. 60.
Har alm. været skr. Udklev.
123. Yierud. Udt. vierü. — i Vidiurudinum DN. V 197, 1370.
Virød 1625. Wierød 1664. Wierøed 1723.
Viðjuruð, sms. med Trænavnet viðja f., Vidje;jfr. GN. 24,4. Om
-rudinum jfr. under GN. 81.
123.7. Pladsen. Udt. plassen.
124. Osestad. Udt. o’sta. — Aasestad 1625. 1664. Assestad
1723.
Kan være *Asustaðir, af Kvindenavnet Asa; jfr. Ramnes GN. 68;
muligt er ogsaa Ásulfsstaðir (se Stokke GN. 87). Se PnSt. S. 15. Har
alm. været skr. Aasestad.
125. Kruke. Udt. JcruJca. — [i Krwkunne DN. XIII 41, 1398],
i Kruku RB. 49. Krucke St. 59 b. Kruge 1625. 1664. 1723.
Se Sem GN. 67.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
