Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. HEDRUM
361
126. 128. Holt nordre og sondre. Udt. hølt. — i Holte
RB. 48 (nordre). 49 (sondre). Holtle (!) St. 59 b. Holdt 1604.74,Vi.
Holt nordre, søndre 1664. 1723.
Holt n.; se Indl. S. 57.
126, 7. Rydningen. Udt. rømmingen.
127. Støvland. Udt. stø’lann. — Steffland 1625. Støffland
1664. Støfland 1723.
Støvland maa nærmest være opstaaet af Stufland, der igjen kan
komme enten af * S t ú f(a) 1 a n d, sms. med stúfr m., Stump, i Stedsnavne
vistnok: Træstubbe (Indl. S. 79), eller af *Stufrland, sms. med en med
stüfr nær beslægtet Stamme s tu fr-. Navnet betegner saaledes vel et
Jordstykke, hvor Skoven er hugget ned og Stubberne staa igjen. Stuvland
(udt. Støvlann) lindes i Vefsen og i Lurø (Bd. XVI S. 83).
127,4. Ødegaarden. Udt. tfggalen.
127, 5. Bugten. Udt. bó’kkta.
Navnet maa betegne en Indbugtning paa Land.
127,6. Rennesik. Udt. rænnsik.
Af Sik n., liden Sump, Myr med sivende Vand. Her opr. enten om et
Tilløb til Svartaaen, som gaar gjennem Myrer, eller om et Myrtjern, som
Svartaaen danner.
129. Kirkerud. Udt. tørJcrU — Kirkiurud RB. 47. 48.
Kir-kerrudt St. 59 b. Kirekrød 1600. Kirckerud 1604.74. Kiercherød
1664. 1723.
Kirkjuruð, Kirkerydningen; en betydelig Del af denne Gaard
tilhørte Kveld og Hvarnes Kirker, som det sees af RB.
130. Skaaten. Udt. skatann. — i Skatanom RB. 30. 48.
Skattennom St. 59 b. Skadden 1593. Skaden 1600. Skodenn 1604.74.
Schaaden 1625. Schaatten 1664. Schotten 1723.
S k a t i n n, best. Form af s k a t i m., som maa have betegnet noget
fremstikkende, udskydende; heraf sandsynlig ogsaa det paa nogle Steder i
det sydvestlige Norge brugte Gaardnavn Skadberg. Her maa Navnet sigte
til den udløbende nordlige Spids af den Høide, under hvilken GN. 131 ligger.
Udtalen med å beror paa « Ligedannelse» (Indl. S. 22); jfr. Skoger GN. 60. 61.
131. llvaara. Udt. vara. — i Hwarom RB. 48. Hvaare 1625.
H narre 1664. Hware 1723.
Flertalsform af en Stamme H v a r-. Udlyden -a viser, at Rodvokalen
har været kort a, ikke il (jfr. under GN. 105 og 130), hvad der ogsaa
fremgaar af det flg. Gaardnavn; Nutidsudtalen med å beror paa «Ligedannelse»
(jfr. frg. GN.). Nærmere om Navnets Form og Kjøn kan ikke med Sikkerhed
siges, ligesaa lidet som om dets Betydning. Stammen H v a r- findes mulig
ogsaa i de i AB. 32 og 117 anførte Navne af Huargerde (vistnok
Kve-gjerdet i Malvik) og i Hwarhiellom (formodentlig Kverkillen i
Inderoen); derimod er Hvar- i Kvarberg i Vaage (a Huærbergge DN. XIV 4,
1325. a Huarbærghum DN. VI 350, 1381) og i Kvarberg i Ringsaker
(Huar- 1578) vistnok afslidt af H v a r f-. Stammen Hvar- synes ikke at
kunne sættes i Forbindelse med noget andet i Norsk kjendt Ord. Gaarden
ligger ved Foden af den under frg. GN. omtalte Høide, ved dennes
nordvestlige Side.
132. 133. Hvarnes vestre og ostre. Udt. varnes. — i
Hwara-nese (i Loptzgardenom) RB. 48. Huarrenes St. 58 b. Huernes 1593.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
