Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•366
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
Intetkjønsordet mið n., Midte, mellemste Rum eller Punkt, Fiskemed,
Fiskegrund osv., egentlig en gammel Intetkjønsform af Adj. m i ð r (i Midten
værende). Miðju i HK. er da den regelmæssige Dativform efter
Adjektivernes Beining, og heraf har Myðju i Paategningen paa Brevet fra 1412
udviklet sig, da i efter m og b kan blive til y under Paavirkning fra -u (-o)
i Endelsen. Men da m i ö brugtes substantivisk, har det ogsaa havt en
Dativform paa - i efter Substantivernes Bøining, som i á Kvíarmiði. en
Fiskegrund i Isefjorden paa Island (Sturlunga saga, Vigfussons Udg. I 342). *Miði
findes rigtignok ikke blandt de ovfr. anførte Former, men forudsættes
vistnok af Formen M y d i i RB., hvor y kan være opstaaet af i, vel nærmest ved
Paavirkning fra Sideformen Myöj u. Af My öi kan igjen Mydy (DN. II
579) være fremkommet ved Indflydelse af y paa det flg. i, ligesom man finder
|) y k k y r for þ y k k i r osv. Navnet maa sigte til Bygdens ovfr. angivne
Beliggenhed. — Ogsaa de ovfr. anførte Gaardnavne Midjo og Medjaa samt
Midje i Aurland i Sogn, af hvilket sidste ingen Form fra MA. er bevaret,
men hvis Udtale viser tilbage tit et ældre *Miðju, kunne være
Intetkjønsform i Dat. af miðr; men dette kan ikke siges sikkert, da man her ingen
Sideform paa -i har og Mien, Navn paa en 0 i Romsdalsfjorden, maa
henvise til et gammelt Hunkjønsord Miðj a (se Thj. VSS. 1891 S. 211).
[B i n g r i n n synes at være en Grænd i Hedrum S., i eller nær
hvilken GN. 59 har ligget; skr. oor Byngenom DN. II 579, 1446],
B i n g r m. forekommer oftere som gammelt Grændenavn (i Trøgstad,
i Eidsvold, paa 2 Steder i Nes Rom. og paa Eker, hvor det endnu bruges).
Det er en enkelt Gang ogsaa Navn paa en gammel Gaard (i Sørum) og findes
oftere som Navn paa Smaagaarde og Pladse fra nyere Tid, især i Smaalenene.
Ordet, der endnu kjendes som Fællesord i Folkesproget, betyder et ved
Vægge afdelt Rum paa et Gulv eller en anden Flade. Se Bd. I S. 14.
Indt. S. 43.
(
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
