Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•380
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
81. Grini. Udt. grini. — [i Granvna (nørste Gaard) DN. XIV
16, 1399], a Grenine DN. VIII 411, 1469.’ i Gronini RB. 233. Grinne
1593. Grinj 1604.Vi- Grinnj 1605. Grinni med halve Ascherød
1668. Grinnie 1723.
Grauin, Gronin, Grenin, sms. af vin med Trænavnet g r o n f.,
Gran. Hyppigt Navn paa Østlandet, sædvanlig som her i Nutidsformen
Grini. Se" Bd. II S. 54. — Om Ascherød se under GN. 84.
82. Helgeland. Udt. h&ljelann. — Helgaland DN. V 360,
1415. I 558, 1440. Helgheland DN. X 164, 1455. Hæghaland,
Heghaland DN. Ill 455, 1461. Helgeland 1593. Helgerødt (1) 1604.Vi.
Helgeland 1668. 1723.
Helgaland, se Vaale GN. 9.
83. Kjæra. Udt. lçai’ra (ogsaa opg. lçce’rra). — i Kierafiski
DN. VIII 264, 1388. i Kerafiskinum DN. I 390, 1391. i Kærafiskenom
DN. III 399, 1398. i Kærafiskini RB. 190. af Kærafiskinne RB 233.
i Kærenæ DN. I 505, 1425. i Kjæræfvskeno DN. I 558, 1440. i
Kæriafiskenæ DN. VIII 365, 1449. Kieræfiskiedh DN. IX 783, 1534.
Kiergefiske DN. I 806, 1542. [paat.: Kergefiske], Kierreholmmen
1723.
Er en Fos, Kjærafossen, med tilhørende Laxefiskeri, hvorom se Kraft,
Beskr. Iste LTdg. II 698. Betegnelsen Kerafiski betyder: Fiskeri,
hvorved den i Elv opgaaende Fisk fanges i k e r (Fritzner); ker n„ Kar, her om
Kar til Fiskefangst i Elv, Fiskegjerde, Opdæmning i Elv, især for Laxefaugst
(Fritzner og Aasen), — ogsaa i Sammensætningen Laksekjer. Formen Kjæra
maa gaa tilhage til * K e r i n, Flt. af ker i best. Form, og saaledes maa
vel ogsaa Kærenæ i DN. I 505 opfattes, skjønt Navnet her har Udseende af
at være et Hnnkjønsord i best. Dativ eller Dat. af et med vin sms. Navn.
Navnet har alm. været skr. Kjærø.
83. 2. Kongsgiperne med Mælekastet. Udt. kangsjipanne.
melkaste.
*) «Gip er formodentlig et Slags Fiskeindretning eller Fiskeredskab.»
(NG. Mscr.). I en saadan Betydning har ogsaa S. B. hørt Ordet brugt i
Larvik. Ifølge Forledet Kongs- har der af dette Fiskeri været betalt Afgift
til Kongen. — Om Iste Led i Mælekastet, oldn. m e r ö f., Teine, se under
Skoger GN. 56; andet Led, kast n., har samme Betydning som varp ved
GN. 56.
83,3. Flekan. Udt. flekann.
Flt. af Fleke m., blandt hvis Betydninger Ross fra Mandalskanten
anfører: tæt Lægte- eller Pæleværk, omílettet med Gjorder eller Ris, til
Laxe-fiske; Ordet lyder der «Flege».
84. Kongell. Udt. kangæU. — Kongelff med V* Ascherød
1668. Kongelv med 1/i Aseheroed 1723.
Se Borre GN. 61,1. — «Ascherød» kau være * A s g e r ð a r r u ð, af
Kvindenavnet Asgerðr, eller *Askaruð, af Mandsnavnet A ski (vistnok
opr. Kjæleform af Asgaut r); sch kan i den Tids Orthografi svare til sgj
og til sk. Se PnSt. S. 16.
85. Holtan. Udt. høltan. — i Haltanom (paat.: Holtonom)
DN. VIII 323, 1434. Holtenn 1593. 1604. Vi- Holten med 1/-2 Ascherød
1668. Holtan med Adscherøed 1723.
Ho lt ar, se Sande GN. 135.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
