Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
RETTELSER OG TILL.EG
S. 27 L. 12 f. o. er at tilføie: rOrrennsnes NRJ. IV 576].
S. 30 L. 21 f. o. VestraRuð 1. V e s t r - R ti ð.
S. 37 L. 8 f. n. er at tilføie: [Cløifuesta NRJ. IV 675].
S. 38 L. 8 f. o. er at tilføie: [Egeberg NRJ. IV 576].
S. 38 L. 5 f..n. Foss 1. Fors.
S. 64 L. 6 f. o. Navnet Marek (M a r i k 1336) i Asby s., Ydre härad antages
af R. Norrby (Ydre härads gårdnamn. Stockh. 1905. S. 11,31 f.) at
indeholde Trænavnet e k, men maaske i Betydningen «Egelund».
S. 56 L. 21 f. o. Sund 1. Sund-,
S. 60 L. 12 f. o. RB. S. 779 antages det, at Naseno er Feil for Neseno.
S. 64 L. 6 f. o. I G. Graarud, Holmestrand og omegn S. 18 (Kra, 1906) er
oplyst, at Botne Præstegaard i Mandtallet af 1664 kaldes Wnderberg.
Dette er vistnok dens gamle Navn, opr. *Undir Berg i, under Bjerget
(jfr. Sem GN. 87), og Bot nar synes da at maatte have været et opr.
Bygdenavn.
S. 66 L. 16 f. n, Marienborg fik efter Oplysning af G. Graarud dette Navn
i 1827; tidligere skreves det Skougsrød og er altsaa det under GN. 4
anførte Schougrød, som i Mandtallet fra 1664 er skr. Schougsrød. Se
ogsaa under Skaghsrud S. 80 foran.
S. 67 L. 7 f. n. 35 1. 55.
S. 70 L. 21 f. o. Samme Navn forekommer i NgL. II 488 i Formen i
Gvdranne; dette Sted har sandsynligvis ligget i Bohuslen (NgL. V 801).
S. 70 L. 21 f. n. er at tilføie: [i Kringakræ (!) RB. 187]. Kring- er sikkert
Skrivfeil for Bring, se RB. 780.
S. 72 L. 23 f. n. Om Præstegaardens gamle Navn se ovfr. under Tillæg til
S. ’64.
S. 74 L. 14 f. o. 15 1. 14.
S. 76 L. 16 f. n. K. Rygh gjør mig opmærksom paa, at Gjøra i Sundalen
vistnok er samme Navn som Gjøgri. Det er skr. af Giogrin AB. 73, og
Sammensætning med det fra Island kjendte gj ogr passer godt til
Gaar-dens Beliggenhed.
S. 80 L. 21 f. n. Se ovfr. under Tillæg til S. 65.
S. 81 er at tilføie tilslut: [Wnderberg 1664, hvorom se ovfr. under Tillæg
til S. 64],
S. 89 L. 12. 13 f. o. Henvisningen til Lardal GN. 95 bør udgaa; se under
Lardal GN. 96.
S. 97 L. 23 f. o. er at tilføie: [Bastuol DN. XVI 826, 1559].
S. 101 L. 20 f. n. Navnet Raaen i Fiskum S., skr. i Rod onne RB. 1.91,
om hvis Oprindelse intet er sagt Bd. I S. 324, er i NE. S. 195 anført
under Elvenavnstammen Roð- og under Tvivl henført til oldn. rjóða
(hrjóða), udsprede, kaste, og Folkesprogets rjoda, drysse, styrte ud.
Magnns Olsen antager for sandsynligt (Arkiv f. nord. filol. XXII S. 111),
at i R o d o n n e er at forstaa som i R(jðunni (H r <J ð u n n i), best.
Form i Dat. af et Elvenavn R a ð a (H r a ð a), som egentlig er best.
Form i Hunkjøn Ent. af Adj. raðr (h r a ð r), hurtig. Gaarden Raaen i
Vaale (og i Borre) ligger ogsaa ved et Vandløb; men dettes Fald er
neppe stærkt nok til, at man tør antage, at det har baaret et Navn med
denne Betydning. Mulig kan det under Forklaringen af dette Gaardnavn
formodede Ord * r o ð a f. være beslægtet med r y ð j a, rydde, og med
r u ð n., Rydning, og have væsentlig samme Betydning som det sidste
Ord.
S. 102 L. 2 f. n. kan tilføies : Jfr. Hedrum GN. 100.
S. 103 L. 14 f. o. a f 1. af.
S. 125 L. 24 f. n. Et Iste Led Skrafla- synes derimod at forekomme i et
andet Gaardnavn i dette Amt; se Sandeherred GN. 67.
S. 131 L. 18 f. n. Gustav Storm og med ham Finnur Jonsson (Hkr. III 598)
antage, at det i Hkr. (i Sagaen om Inge og hans Brødre) nævnte
Linu-s t a ð i r er Linnestad i Ramnes; man har tidligere ment, at det var
Linstad i Stange paa Hedemarken (Hkr., Ungers Udg. S. 846).
S. 132 L. 6 f. o. S. B. gjetter paa, at Dinnduxstaðir kunde være
forvansket af *Lindhaugsstaðir, som da skulde være den gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
