Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4i6
TILFOIELSER TIL RETTELSER OG TILLÆG
sikkert siges. Men naar det i Inge Baardssons Saga angives (Fornm. s.
IX 56. 175), at Gaarden Pinsle i Sandeherred (GN. 152, i Vest for
Sandefjord) laa á Nesjum, hvorefter Nesjar skulde have omfattet, meget
mere end det nuværende Brunlanes, er dette i og for sig usandsynligt
(se Yngvar Nielsen i Norsk historisk Tidsskr. 4 R. V S. 80) og. hvis
Staværn ikke laa á Nesjum, aldeles umuligt. Men denne Angivelse
viser dog vel ialfald, at Islændingerne ved Nesjar ikke blot forstode
den sydlige Kystrand af Brunlanes.
Formen Nesjar forekommer foruden i islandske kun i een sikker norsk
Kilde. Theodricus Monachus fortæller, at det ovfr. nævnte Slag stod
«in loco, qui dicitur Nesiar» (Monumenta historica Norvegiae. Ved
G. Storm. S. 28). Det kan dog være muligt, at han har denne Oplysniug
fra Islændinger, da lian i sin Fortale nævner saadanne som
Hjemmelsmænd. Men Navneformen Nesjar maa alligevel have været brugt ikke
blot af Islændinger, men ogsaa i Norge, hvad man tør slutte t. Ex. af
Haakon Haakonssøns Saga, som i Anledning af en Begivenhed i 1225
nævner Nesjar. Vel er Forfatteren Islænding, men da hau levede
samtidig med de Begivenheder, hvorom lian fortæller, og skrev Sagaen
c. 1260 under et Ophold i Norge, har han antagelig brugt den paa hans
Tid i Norge almindelige Navneform.
Yngvar Nielsen er i en Afhandling i Noisk histor. Tidsskr. 4 R. V
S. 75 flg., 1906—07) kommen til det Resultat, at Nesjar som
Land-skabsnavn vistnok kun har været brugt af Islændiugerne, ikke i Norge,
og at det hos os kun liar været Navn paa en mindre Lokalitet ved
Kysten, det fremstikkende Nes Mølen paa det sydvestlige Hjørne af Berg
Sogn, eller maaske hellere paa hele dette Hjørne, som kan siges at være
delt i to Nes, hvoraf Mølen er det vestligste. Mulig kati denne Lokalitet
have været det opr. Udgangspunkt for Anvendelsen af Navnet Nesjar;
men liar denne Form- paa Kongesagaernes Tid ikke været brugt af
Islændiuger alene, men ogsaa af Nordmænd, liar vel ogsaa Navnet hos
begge, ialfald da, været brugt om det samme Omraade. Man er neppe
nødt til af Udtrykket «in loco, qui dicitur Nesiar» (d. e. «paa et Sted, som
kaldes Nesjar») hos Theodricus at slutte, at Nesjar hos ham kun er
en Lokalitet af ringe Udstrækning. Da Bredden af Herredets sydlige
Del kun er c. 12 Km., kan «locus» vist godt gjælde hele denne Del og „
ikke blot Mølen; ogsaa Lyrskovs-Heden kaldes af Forfatteren for «locus»
(S. 49).
Naar Nesjar er blevet afløst af N e s i t, vides ikke nøiagtigt. Den
sidste Form kan ikke være meget gammel, da den har den efterhængte
Artikel; den forekommer, som anført S. 308, tidligst i 1378 (DN. XI 61).
Foruden Berg og Tanum Sogne henføres til Nesit i RB. det foisvundne
i D o 11 o r i Kjose S. (se S. 333 loran), og i HK. Kroken i Kjose, samt
RB. 190 ogsaa Lerstang i Eidanger, altsaa ialfald den sydligste Del af
det sidste Sogn. Kjose og Eidanger Sogne have dog neppe været regnede
til Nesjar, da dette vistnok opr. har sigtet tii Nes i den sydlige Del
af Brunlanes; først efterat Formen Nesit var kommen i Brug og vel
opfattedes som sigtende til, at Berg og Tanum Sogne udgjøre et stort
Nes, kuiide ogsaa nærliggeude Lokaliteter udenfor disse blive henførte
til Nesit. Nu bruges «Neset» kun om Berg og Tanum Sogne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
