Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 _
BRATSBERG AMT
Haffstøell, Heigstad og Mellaas og Siungiulsdall vestre med halve
Meelaaß 1665. Singiusdal østre med Hochstøl og Singiusdal vestre
1723.
• Singul(f)sdalr? Iste Led efter PnSt. S. 217 et Mandsnavn
S i n g n 1 f r (gammeltydsk Singulf) eller S i n g u 11, hvoraf der synes at
findes Spor i nogle Stedsnavne (jfr. dog Bd. I S. 398. XI S. 177). Af disse
er særlig at mærke Singsaker ved Trondhjem (Strinden GN. 62, 40), som er
skr. af Singulsakre AB. 32, og det nu forsvundne a Singulshaughi,
i BK. 55 b anført under Manger Kirke. Den af O. R. i «Norges land og
folk» VIII, 2 S. 153 foreslaaede Forklaring ’Signarsdalr af det gamle
Mandsnavn S i g n a r r passer ikke saa godt til de fleste af de bevarede ældre
Former. Den ligger rigtignok ganske nær ved den ældste af de ovfr.
anførte, i Singnisdale DN. VII 458; men denne kan ligesaa godt læses
Singuis-, og saa har Munch gjort, da han i «Norge i MA.» S. 186 skriver
Singvisdalr. Et "Sing vir (Singvér?) kjendes imidlertid ikke, og
Singuis- i det anførte Brev turde være Feilskrift for Singius-; man
faar da Overensstemmelse med Formerne fra 1604 af. I senere Tid har
Navnet alm. været skr. Sinjusdal. — Underbruget «Heigstad» findes paa
Kartet i Formen Heistad. Da Stedet ligger oppe i Sæterregionen, kan det
ikke være et gammelt med s t a ð i r sms. Navn (jfr. Heistad i Eidanger, GN.
69); det er vel et nyere Navn paa -stad sms. med Ordet Hei; en Del
saadanne Navne i denne Egn synes at tilhøre Sætre eller Støler. «Mellaas»
findes ligeledes paa Kartet (Melaas); det er vel opr. ’Meðaláss,
Mellem-aasen (jfr. Hitterdal GN. 76). Her sigter dette Navn maaske til, at Stedet
ligger mellem to Bække. «Haffstøell», «Hochstøl» kan være at forstaa som
Haugstøl (jfr. Hjartdal GN. 87. 88).
3. Omland. Udt. ó’mmlann. — Omlannd (i Sennißdall) St.
48 b. Omland 1593. 1604.7«. 1665. 1723.
*Almland; af Trænavnet a 1 m r, Alm. A- er vel først blevet for
længet til A- (• Alm land), hvorefter -1 faldt bort, som det gjennemgaaende
er skeet i saadanne Tilfælde i Sætersdalen og i V. Telemarken; i dette Navn
kunde -1 saa meget lettere forsvinde, da det flg. Led begyndte med 1-
(Dissi-milation, Indl. 8. 21). Ved Indflydelse af det flg. -m er saa endelig
Aam-gaaet over til Om-, I Nutidsformen Aamland haves dette Navn paa mange
Steder i Lister og Mandal Amt; det har ogsaa været skr. saaledes her.
4. Lensegray. Udt. lcennsegräv. — Leenschaldgaard,
Lerschall-graff 1585. Lønschallgraff 1593. ’Løndskergraff 1604.74.
Lenscholl-graff med Beraaß og øvre og nedre Lhj 1665. Leenschioldgrav med
Espetwedt 1723.
2det Sammensætningsled er g r <j f f.,’ Fordybning, Sænkning i Jorden
(Indl. 8. 52). Iste Led maa være stærkt slidt i Udtalen, og da der ikke
findes tilstrækkelig gamle Skriftformer, kan der neppe gives nogen sikker
Forklaring. Formen Lerschallgraff fra 1585 kunde tyde paa, at Iste Led er
det Leirskalli, der forekommer som Gaardnavn paa fl. St. (se Bd. II S.
118), sms. med Bygdemaalenes Skalle m., tør, stenet Forhøining; men denne
enestaaende Form er vel kun et Forsøg paa at tyde et Navn, som allerede
da var uforstaaelige I en senere Tid har det alm. været skr.
Lenskjold-grav. — «Beraaß» er vistnok samme Navn som Bæraas i Aamli og i
Vegaars-heien, formodentlig sms. enten med ber n., Bær, eller med b e r a f.,
Hun-bjørn (se Bd. VIII 8. 63). Om «Espetwedt» jfr. Laardal GN. 56.
4,3. Eibaasen. Udt. ei’kåsen.
4,5. Li. — Underbrug 1665; se under Gaards-No.
5. Taale. Udt. vale. — [Valen NRJ. IV 40], Valle 1593.
1604. Vi. Waalle 1665. Waale 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
