Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. DRANGEDAL
3
• V á 1 i r, Flt. af vå 11 m., se Indl. S. 84, hvor Ordets Betydning i
Gaardnavne antages at være «Rydning». Alm. brnges det som her i Flt.
(Vaale, Vaaler); i Entalsform findes det usammensat kun paa to Steder (i
Kraakstad og i Aamot), derimod oftere som sidste Led i sms. Navne. Jfr.
Bd. II S. 30. Har ogsaa urigtig været skr. Hvale.
6. Aakre nordre. Udt. frlre. — Acker NRJ. IV 40 (NG.
Mscr. har Ocker). Ackere 1585. Aakere 1593. Aakre 1604. Vi,V*.
Aachre med Kaaßen og Berestad 1665. Aachre 1723.
* A k r m , Ager (Indl. S. 41). Nutidsformen svarer baade til den gamle
Dat. Ent. og Nom. Flt. Aakre søndre er GN. 17. — Om «Kaaßen» se GN.
25,5 ndfr. «Berestad» er anført paa Kartet i Formen Bærstad (Sæter). Om
dette Navn gjælder, hvad der ovfr. er sagt om «Heigstad» (se under GN. 2);
her er Iste Led maaske Ordet Berg.
7. Naas. Udt. nås. — a Nos, a Noos DN. I 585, 1448. Noß
St. 48 b. Nos NRJ. IV 40. Noß 1585. 1593. Nos [ASt. 80 .
1604. Vi. Noes med Hondoldt og Løwe 1665. Naas med Love 1723.
N Q s f., egentlig «Næse», bruges overført om en fremragende bråt
For-høining, og er derfor alm. i Fjeldnavne. Som Gaardnavn maa Ordet overalt
sigte til Høider af den omtalte Form (Indl. S. 69). — «Hondoldt» indeholder
som 2det Led Holt n., Lund, liden Skov; Iste Led er neppe Dyrenavnet
Hund. «Løwe» synes at være *Laufar f., Flt. til 1 a u f n. i Betydningen:
Sted, bevoxet med Løvtræer. Saaledes er vel ogsaa Lauve i Hedrum og i
Vegaarsheien at forstaa (Bd. VI S. 341. VIII S. 8).
8. Heidalen. Udt. høi dalen. — Høedahlen (anført som Skov)
1723.
Iste Led er høy n., Hø. Navnet forekommer paa fl. St. og sigter til,
at vedkommende Sted opr. har været brugt blot som Slaatteland (Indl. S. 59).
9. Sætre. Udt. sætre. — i Sæthre DN, I 585, 1448. Settir
1585. Settere 1665. Sættre 1723.
S e t r n., Bosted (Indl. S. 74). Nutidsformen er Dat. Ent., som ogsaa
haves i Navnets ældste bevarede Form.
10. Yærem. Udt. vcéremm. — Worde 1585? Wærum 1723.
Samme Navn i Grong og Kolvereid, hvor heller ikke Form fra MA.
kjendes. Paa disse to Steder antages Navnet at være en Sammensætning af
h e i m r (Indl. S. 53) med et Sønavn V e r i. Her maatte man tænke paa
Elvenavnstammen Ver- (se NE. S. 294); Gaarden ligger i Nærheden af
Sætre-elven. Det er dog lidet rimeligt, at denne lille og temmelig afsidesliggende
Gaard skulde have et Navn, hvis Oprindelse maatte ligge meget langt tilbage
i Tiden, og desuden synes Sætreelven i gammel Tid at have havt et ganske
andet Navn (se under Bamle GN. 69). Da den ældste bevarede Navneform
synes upaalidelig, kan jeg ikke forsøge paa at give nogen Forklaring.
11. Tveit. Udt. tveit. — i Þwæitinnæ RB. 23. Twedt NRJ.
IV 41. Thuedt St. 49. Tuedt 1585. 1593. Tued 1604. J/i. Tuedt
med Biørholdt 1665. Tvedt 1723.
Þveit f., hvorom se Indl. S. 83, i RB. i best. Form. — I «Biørholdt»
er Iste Led maaske Dyrenavnet bjórr, Bæver (jfr. Bjøralt i Lunner, opr.
B j ó r h o 11 a r, Bd. IV, 2 S. 135).
12. Finneid. Udt. fi’nnei. — a Fineide DN. IV 607, 1428.
[Fyneg (!) NRJ. IV 41], Finnit, Finnidt St. 48 a. 49. Findønn 1585.
Finnø 1593. Findø [ASt. 80]. 1604.Vi. Findøe 1665. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
