Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. DRANGEDAL
5
hvor det er Navn paa en Række af Søer; i Sverige haves det i Formerne
Mangen og Mången. I Sammensætning haves -mangen i Sønavnet Netmangen
paa Grænsen af Odalen og Nes og i Sverige i Gräsmangen (i Vermland) og
i Vekmangen (Östergötland). I Norge har Navnet Mangen svag Form; i
Sverige synes den stærke Form at forekomme oftere. Beslægtet er
Elve-navnet M a n g a, og der synes ogsaa at have været et Elvenavn Meng.
Stemmen mang- er mulig beslægtet med det tydske mengen, blande (jfr.
oldn. blámengjaðr, isprængt med blaat, om Tøi, og norsk Folkesprogs
Mang n., Ingredientser, vel egentlig: Blanding). Første Led i det sms.
Bos-mangen er vistnok Gen af botn m., Bund, i Stedsnavne olte om Enden af
en Fjord eller Indsø. Se Bd. II S. 167. III S. 183. NE. S. 164. Jfr. ogsaa
Hellquist S. 392 f. «Løfftangen» er sms. med Lauv n., Løv, i Stedsnavne om
Løvskov (jfr. under GN. 7).
16. 1. Elsebutangen. Udt. œ’llsbétangen, ællsbé- (en enkelt
sagde ce’llsbú-).
Elsebn- er maaske Gen. af Mandsnavnet Egill eller af Ei 11 fr sms.
med b ú ð f.; om Udtalen af det sidste Ord i lignende Stilling i sms.
Stedsnavne jfr. t. Ex. Skaatø GN. 25, 23. For Forklaring af Els- findes der dog
andre Muligheder.
17. Aakre søndre. Udt. alcre. — Aachre i Krogen 1665.
Aachre 1723.
Se GN. 6, med hvilken jlenne Gaard dog intet har at gjøre.
17,2. Lien. Udt. Ka.
18. Joklerød. Udt. jö’kklerø. — Juckelsrød 1593. 1604.74.
1665. Juchelrød 1723.
Antages PnSt. 8. 150 at være et opr. *J<jkulsruð, af det gamle
Mandsnavn J <j k u 11, som findes i enkelte Exempler paa Island, men kun er
paaviseligt i Norge en eneste Gang (J a k u 11, paa Romerike, DN. I 218, 1341).
Til dette Mandsnavn henfører O. R. ogsaa et nu forsvundet Gaardnavn i
Faaberg, som i 1442 findts skr. Jakwlstadher (DN. I 568), tamt Juklestad
i Jølster (Juchelstad 1567). Paa Grund af Iste Stavelses Udtale med lukt o
synes det dog vel saa limeligt at forklare Joklerød af det i Norge i MA.
oltere forekommende Mandsnavn J ó k e 11, som sikkert sees at være indgaaet
i flere Gaardnavne, og som Aasen anfører fra en nyeie Tid fra
Mandals-kanten og Stavanger Stift (Navnebog S. 26), medens han intet meddeler om
Forekomst af J q k u 11. Jøkul m., Istap, og dermed sms. Ord har efter Ross
Udtale med aabent o paa disse Kanter, ialfald i Vest-Telemarken. I Formen
Joklerød (opr. *Jókelsruð) er Genitivens -s i Tidens Løb udtrængt, hvad
der oftere findes Exempel paa i Sammensætninger med r u ð. Ved dette
Navn kunde man tænke sig dette Bortfald særlig foranlediget ved
Paavirkning af Ord, som ere sms. med Jøkul, Istap, t. Ex. Joklelanp.
19. Brøsjø. Udt. brø’ssjé. — Bresøø NRJ. IV 40. Bruße 1585.
[Brusiaa ASt. 80]. Brøssiø 1593. Brøssie 1604.74. Bryße med
Sneßeboe 1665. Brydesiø 1723.
O. R. har under Tvivl antaget *Breiðisjór som opr. Form (Norges
land og folk. VIII, 2 S. 153), af Adj. b r e i ð r, bred, og s jo r (sær), m. Sø,
Indsø. Der er mange Exempler paa, at dette Ord som sidste Led i et sms.
Navn, hvor det har holdt sig i ubestemt Form, er gaaet over til en stærkt
afkortet, tonløs Endestavelse; saaledes i Navnet Gjetsjø (*Geitasjór) i
Kraakstad, hvis Udtale er jø’ssje (Bd. II S. 41), og hvor man altsaa ligeledes
har Overgang af -ei- til - ø - i 1 ste Stavelse. Den givne Forklaring kan
passe til Beliggenheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
