Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 _
BRATSBERG AMT
Finn ei ð. 1ste Led antages NE. S. 49 at være Elvenavnet F i n n a,
som forekommer andensteds og af O. R. henføres til Plantenavnet Finn
(nardus stricta). Mnlig er imidlertid ogsaa Forklaring af Mandsnavnet F i n n i
eller Kvindenavnet Finna, begge dog i MA. kun kjendte fra Island. Da
andre med e i ð sms. Gaardnavne i dette Sogn synes sms. med Mandsnavn
(jfr. GN. 15. 32 og 34. 35), ligger det maaske nærmest her at tænke paa
F i n n i. Om nogle andre Navne, som begynde med Finn-, se Bamle GN.
20, 6 og 85. Gaarden ligger ved Solbergelven, som danner flere Fossefald, og
e i ð har da vel her Betydningen: Strækning, hvor man maatte tage Veien
over Land istedetfor Vand- eller Isveien (Indl. S. 48). ’ Dette Navn har,
ligesom adskillige andre med eið sms. Navne, tidligere været skr, som om det
var sms. med ø y.
13. Solberg. Udt. sölbär. — [Salbierig NRJ. IV 41].
Solberg 1585. 1593. 1604.Vi. Soelberrig med Duchefoß og Thofftholdt
1665. Soelberg 1723.
* S ó 1 ’D e r g, n. Ent., eller "Solbergar, f. Flt. (jfr. Indl. S. 11 f.).
Dette Navn og det ligebetydende Sólbjqrg, Sólbjargir (nu mest
lydende Solbjør) synes paa de fleste af de mange Steder, hvor det findes,
at være brugt om et Sted, der ligger paa eller under en Høide i Vest for det
Standpunkt, fra hvilket Navnet maa tænkes givet, — altsaa en Høide, bag
hvilken man fra dette Standpunkt ser Solen gaa ned. Det er dog ogsaa
brugt i Betydningen »solbeskinnet Høide» (jfr. Solli, Solbakken, Solbrekke
o. fl. lignende Navne), og denne Betydning synes det at have her. — Navnet
«Duchefoß» existerer endnu, skr. Dukfos; Stedet ligger ved en Bæk. «Dugen»
findes som Fossenavn paa et Par Steder i Lister og Mandal Amt (Bd. IX
S. 290). «Thofftholdt» er vel sms. med tupt, topt (Indl. S. 82).
14. Strømme østre. Udt. straume. — a Streme DN. VII 617,
1525. Strøm St. 49. Strøme 1585. 1593. Strømme [ASt. 80].
1604.Vi. Strømme østre med Thorsehekilen 1665. Strømme østre
1723.
*Straumr m., i Dativform. Gaarden ligger paa Østsiden af det korte
Vandløb, som forbinder Øvre og Nedre Tokevand, Strømme vestre (GN. 27)
paa Vestsiden. — «Thorschekilen> maa have Navn efter Torskefjeld.
15. Henseid. Udt. lncénnsei. — Henßø NRJ. IV 40. [Hensøø
NRJ. IV 254], Henneße 1585. Hennesø [ASt. 80]. 1593. Henneßo
1604. Vi. Henneßøe 1665. Hennesøe 1723.
Formodentlig opr. *Heðinseið, sms. med Gen. af det gamle
Mands-navn H e ð i n n, som nu i dermed sms. Stedsnavne synes at kunne være
sammendraget til Hens-, Heis-, Hes-, Hæs , Hinds-, Hengs-, Hens- m. m. Se
PnSt. S. 121. Her har eið vistnok den alm. Betydning (Indl. S. 48). Om
Skrivemaaden med -øe jfr. under GN. 12.
15, 1. Kilene. Udt. Içtlanne.
Se Indl. S. 60 under kiil m.
16. Sandnes. Udt. stinnes. — [Stannes (!) NRJ. IV 40].
Sandnes 1585. 1593. Sanndnes 1604.Vi- Sannes med Langen,
Borß-mangen og Løfftangen 1665. Sandnæs 1723.
•Sandnes; ligger paa et Nes i Rørholtfjorden. — «Navnene paa de
1665 nævnte Underbrug gjenfindes i Søerne La’ngen og Baa’ssmangen og
Pladsen Lau "tangen» (NG. Mscr.). Langen (Lan gr) er et ofteie
forekommende Sønavn, naturligvis sigtende til Søens Form. Bosmangen er en Vik
af Rørholtfjorden. Det er en Sammensætning med Mangen, der findes som
Sønavn i Urskog, i Form fra MA. i M a n g a (RB. 452), og i Nordre Solør,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
