Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. DRANGEDAL
7
•Nesland; sms. med nes n., Nes. Ligger paa et Nes i en Elv.
Med Hensyn til den ældste Form «Netland» kan det bemærkes, at ældre
Skrivemaade med -ti- af opr. -sl-, hvor Udtalen nu er -sl-, forekommer ved
saa mange Navne, at man synes at knnne antage, at Udtale med -ti- en Tid
har været mere udbredt end nu.
24.4. Eskilt. Udt. &ssjelt. — Underbrug 1665; se under
Gaard s-No.
*Eskiholt. Iste Led er eski n., Sted, bevoxet med Asketræer
(Indl. S. 42). 2det Led holt n., Lund, liden Skov (Indl. S. 67). Det sidste
Ord svækkes oftere som 2det Sammensætningsled paa forskjellig Maade;
saaledes er Espiholt blevet til Eidspjeld, udt. i’sspjæll (Bd. VI S. 340)
og til Aspjeld, udt. a’spjellen (Bd. XIV S. 131), Elmiholt til Iinjelt, udt.
htmjælt (Bd. vi s. 18).
25. 26. Vefald ytre og øvre. Udt. ve fall. — Wedfaldt NRJ.
IV 40. [Veffaid NRJ. IV 254]. Wedfald 1585. 1593. [Vedfald ASt.
80]. Wedfald og Wedfald øvre 1604.Vi,Vi. Wefald ytre med
Grøn-øen og Hameløen, Wefald øvre med Norland og Homøen 1665.
Wefald yttre, Wefald øvre med Hamøen og Kindalen (Pl. Braatten,
Moe-land og Hestøen) 1723.
•Viðfall n.; synes at betyde: Sted, hvor Træer ere faldne, af Ælde
eller omkastede af Storm. Af v i ð r m., 8kov, Træ, og fall n. Jfr.
Trefald i Ævanger (• T r é f a 11). Navnet Vefald findes ogsaa i Seljord (GN.
8. 9). Se Indl. S. 49. Bd. XI S. 520. — «Braaten» er nn Brugs-No. 25, 1. 2. 12.
«Moeland» svarer vel til de nuv. Brugs-No. 25,29.30 (Moen). «Kindalen» er
vistnok sms. med tjqrn f., Tjern (jfr. Skaatø GN. 7,10). «Norland» vil vel
sige «Nordland». Om «Hameløen» se GN. 25,18. Om «Homøen», «Hamøen»
(nu paa Kartet Hamøen) ved jeg intet at sige til Forklaring.
25,3. Dalen. Udt. dalen.
25, 5. Kaasa. Udt. kasa.
Det gamle Ord k q s f., Dynge, forekommer nu i Formerne, Kas, Kaas,
Kos. Her er Navnet best. Entalsform. Om Ordets Brug som Stedsnavn se
Indl. S. 63.
25,8. Strandskogen. Udt. strännskauen.
25, 11. Bjordamstykket. Man kjendte bjo’rdammen.
Bjordammen betyder «Bæverdæmningen», af Folkesprogets Bjor m., Bæver.
Om Bæverens Udbredelse i Norge før og nu se R. Collett, Bæveren (Castor
fiber) i Norge (Bergens Museums Aarbog 1897, No. 1), hvor O. R. har givet
en Fortegnelse over de Stedsnavne, som kunne antages at stamme fra dette
Dyrs Navn. Bjordammen findes som Navn i Bamle (GN. 61,10.12),
Bjor-damkjær i Skaatø (GN. 7,11). — I Matrikelen af 1905 kaldes dette Sted,
formodentlig ved en Trykfeil, Bjørdamstykket.
25, 13. Lenes. Udt. lenes.
lste Led er maaske Lid n., Led, Aabning i Gjerde.
25, 14. Grønøen. Udt. grønnøia. — Underbrug 1665; se
under Gaards-No.
Af Adj. grøn. Er en 0 i Heldølfjorden.
25, 18. Kumløen. Udt. hö’mmløia. — Hameløen 1665 (da
Underbrug).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
