Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 _ BRATSBERG AMT
Er en liden 0 i Heldølfjorden. Navnet maa være at sidestille med det
nn forsvundne Navn K u m 1 ø y DN. XII 223, 1490 (vistnok i Nordhordland).
Iste Led er kuml n., Gravminde fra hedensk Tid (Indl. S. 62), hvilket Ord
forekommer ret hyppig som Iste Led i Stedenavne, uden at det dog overalt
behøver at have den anførte Betydning, da det viser sig engang at have havt
en mere udstrakt Anvendelse, om Mærker og Tegn i forskjellig Hensigt.
Mulig indeholder Navnet Kommersøen (Sande Jb. GN. 143) samme Ord i
Gen. (opr. Kumblsøy? Se Bd. VI S. 44). Et deraf afledet Ønavn er
formodentlig Konglungen (Asker GN. 56, 14), vel opr. "Kumlungr. Se
Bd. II S. 168. Hvad der kan have foranlediget Navnet her, kan jeg ikke
oplyse.
25.19. Mærkebæk. Udt. mafrkebækk.
Navnet skiiver sig maaske paa en eller anden Maade fra
Tømmerfløt-ningen. Ifølge Kraft1 III S. 97 havde Drangedals Præstegaard «Indtægt af
at udflaade Tømmer for Kjøbmsendene i Krageree fra Stemlændsen igjennem
Tokevandet til Mærkebæk». Navnet har ogsaa været skr. Melkebæk, og i
StK. S. 295 er Udtalen angivet som mjœlkébœkk, hvad der dog ikke synes
at være den rette Udtale.
25.20. Eikenes. Udt. eikenes.
25.21. Djupedal. Udt. jupdat, jiipe-.
25.22. Børøen. Udt. børøia.
Se under Skaatø GN. 31.
25.25. Hestøen. Udt. hæ"sstøia.
Et oftere forekommende Navn; her i Amtet ogsaa i Skaatø og i
Hitterdal. Som oftest er vel delte og andre Ønavne, som ere sms. med Navne paa
Husdyr, begrundet i, at man holdt vedkommende Dyr gaaende paa Øen-.
Undertiden kan en Sammenligning ligge til Grund.
25.26. Skjelbrei. Udt. sjcéllbrei.
Om dette Navn se Gjerpen GN. 126. Det forekommer ofte i dette Amt;
paa dette Sted er det maaske Opkaldelse.
27. Strømme vestre. Udt. straume. — Wester Strøm 1585.
Strømme vestre 1665. 1723.
Se under GN. 14.
28. 29. Vaaje søndre og nordre. Udt. vaje. — Woye NRJ.
IV 90 (NG. Mscr. har Weye). Wogø 1585. [Vogø ASt. 80]. Wog
1593. Vog 1604.Vi,Vi- Midwoye med Lille Woye, Søndre Kiil og
Eydallen, Waaye nordre med Weumbdallen 1665. Midwoye med
Lillewoye, Woye nordre 1723.
•V ågr m., Vaag (Indl. S. 84). Nutidsformen er udgaaet fra den gamle
Dativform. Ligger ved en Vaag af Øvre Tokevand. — Søndenfor Vaagen er
der en Kil, hvoraf vel «Søndre Kiil» har Navn. I «Eydallen» kan Ey- være
at forstaa som «øde>; er vel det nuv. Brugs-No. 28,5 Dalen eller 29,4. 5
Dalene. Om «Weumbdallen> kan jeg kun sige, at det ser ud til, at -dal her
er sms. med et andet Stedsnavn.
29,4. Dalene. Udt. dalanne.
30. Gryting. Udt. gr f ting. — Grytting 1665. 1723.
•Grýtingr m., dannet af grjót n., Sten, med Afledningsendelsen
-in gr. Findes paa mange Steder i Landet som Gaardnavn, desuden ogsaa
som Navn paa Søer og Fjelde, i Formerne Gryting, Grytting, Grøting og
Grøtting. Se Bd. III S. 96 og Indl. S. 52 (under grjot).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
