Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. DRANGEDAL
33
43, 1. Leitet. Udt. løfte.
Leite n. findes nu paa enkelte Steder i Telemarken i Formen Løite.
Om dette Ords Brug som Stedsnavn se Indl. S. 65 under 1 e i t i.
43,5. Mjønevaslien. Udt. mjó’nvasslía.
Mjon- (Mjøn) er en af de mange Former, hvori oldnorsk my Ina
(mjulna) f., Kornmølle, nu findes i dermed sms. Stedsnavne. At der skulde
have været en Mølle paa dette afsidesliggende Sted, er maaske mindre
sandsynligt; mulig har Vandets gamle Navn været * M j u 1 n a r a v a t n, af
mjulnari (mylnari), Møllemester, da Sammensætning med dette Ord
kan give samme Nutidsform (se herom Indl. S. 68).
43,7. Lien. Udt. K’a.
43. 12. Oterkjern. Udt. o’terfycenn.
Af Dyrenavnet Oter.
44. Gautfald. Udt. gautfall. — Guudefald 1585. Gudefald
1593. 1601 Vi. Gouttefald 1665. Guttefald 1723.
Stedet ligger ved Gautelven, et Tilløb til Bjaarvand, og denne kan opr.
have havt et usammensat Navn Gaut, da der findes Antydninger til, at flere
Stedsnavne indeholde en Elvenavnstamme Gaut- (se Bd. III S. 76. 234. NE.
S 66), som er beslægtet med Verbet gjóta, gyde, udgyde, og efter S. B.
vistnok sigter til, at Elven til sine Tider strømmer over sine Bredder. Da
der imidlertid ogsaa er Stedcnavne, som synes sms. med et Fællesord gaut f.,
Oversvømmelse (se Bd. IX S. 208), kan man ogsaa tænke sig, at baade Navnet
Gautelven og Gautfald ere sms. dermed. Om 2det Led, fall n., se Indl.
S. 49. Her kan Ordet tænkes at sigte til Jordfald, forvoldt ved
Oversvømmelse.
45. Yraalstad. Udt. vra lista. — a Roalzstadum, i Roalstadum
DN. I 215 f., 1341. a Rualstodum DN. III 316, 1378. a Rualsstada
DN. VII 335, 1393 [jfr. under GN. 45,9], a Rualstadum DN. VI
574, 1454. a Roalstadom DN. IX 414, 1502. i Roelstadhe, [i [-Rael-stade]-] {+Rael-
stade]+} DN. VII 531, 1515. Roalstath DN. VII 780, 1536. Wrolstadt
St. 49. Rouellstad 1585. [Roldstadt ASt. 80], Vrolstadt 1593.
1604.Vi. Wraalstad 1665. Wraalstad med Graver 1723.
Róaldsstaðir, af Mandsnavne! Róald r (Hróaldr), som nu
i Kristiansands Stift har Formen Vraal. Samme Form har dette
Gaard-navn i Konsmo og i Aamli; ellers nu Rolstad (temmelig alm.). Se PnSt.
8. 205.
45, 4. Grave. Udt. grave. — Grafuo (Akk.) DN. I 637, 1466.
G[rau]er DN. VII 464, 1469. Grauer DN. VII 546, 1521.
Under-brug 1723; se under Gaards-No.
Graf i r, Flt. af g r q f f., Grav, Fordybning. Efter den ovfr. anførte
Akkusativform Grafuo synes Navnet ogsaa at have havt Entalsform.
G r a f n o ifor G r q f) er vistnok opstaaet ved, at man har opfattet den
regelrette Dativform af G r q f, G r o f n, som Dat af en svagt bøiet Form G r a f a,
der i Gen. og Akk. vilde hede Grqfu (Grafu). Saaledes skrives
Bygdenavnet Grue i Solør i Gen. Gravar i 1224 (DN. I 6), men Grofu t. Ex.
i 1347 (DN. IV" 256) og Grafu i 15de Aarh. Se Indl. S. 62. Nutidsformen
Grave er vel snarest Flertalsformen Grafir.
45,9. Fiskevand. Udt. fi’sslcevann. — Ffisskwanth DN. VII
335, 1393 (Sproget i Brevet vidner om en yngre Tid). Fischewand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
