Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
STAVANGER AMT
40. Ettestad. Udt. céttsta. — Attrestad 1585. [Efterstadt
ASt. 80], Ettestad 1593. 1604.Vi. Ettestad med Snertevig 1665.
Ettestad 1723.
Uden ældre og bedre Former end de bevarede kan intet sikkert siges
om Navnets Oprindelse. Da de øvrige Navne paa -stad paa disse Kanter
(GN. 43. 45) indeholde et Mandsnavn som 1ste Led, ligger det nærmest at
tænke paa Forklaring af et saadant ogsaa her. Der synes da blot at
frembyde sig det mythiske Navn Eitill, som dog efter nogle Stedsnavne at
dømme ogsaa maa have været brngt som virkeligt Navn. Af dette forklares
saaledes Etterstad i Aker (a Eitilstaðnm DN. VI 183, c. 1341), udt.
é’tter-, ældre ei’ter-, og Yttersø i Hedrum (Øtelsrud RB. 60), udt. y’ttersø.
En saadan Forklaring vilde dog være meget usikker. Andre Muligheder
kunde tænkes, men vilde være lige usikre Gjetninger. — Navnet «Snertevig»
maa staa i Forbindelse med Navnet paa et ovenfor Etterstad liggende Vand
Snaitvand, vel gjennem et deraf dannet Bækkenavn Snerta; Snei ta heder
nu en Elv i Y. Rendalen. Om Snart- i Stedsnavne se nærmere under
Fyresdal GN. 1.
41. Bostrak. Udt. bassträk. — Bostrach 1585. Bostrack
1593. 1604.Vi. Busteraeh med Lille Busterach 1665. Bustrach
1723.
1ste Led er formodentlig Boste, Buste, der bruges om visse børstede
Planter (se Aasen under Boste). Efter Jenssen-Tusch, Nordiske Plantenavne,
er Borst, Boste, Bust, Busting norske Navne for «nardus stricta», og ogsaa
«scirpus cæspitosus» bærer ligneude Navne: Bostegras, Myrbust; jfr. oldn.
burst, bustf, stridt Haar, Bust. Hvis vi her have dette Ord, maa 2det
Led være råk n., Kvægvei, eller Græsgang, hvorpaa Kvæg drives (Indl. S.
40 under a k r). Jfr. Bostevold i Spind, Bostefidjen i V. Moland (Bd. IX S.
219). I Navne paa -rak kan det være vanskeligt at adskille Sammensætninger
med råk fra Sammensætninger med a k r, hvor 1ste Led ender paa -r. Og
Munch har opfattet (Norge i MA. S. 186) dette Navn som et opr. * B ó
1-staðarakr, af bólstaðr, Bosted, Gaard, hvilket Ord ialfald som 2det
Sammensætningsled i Nutidens Udtale oftest er afkortet til -bost (i Regelen
med aabent o). Men O. R. har (StK S. 236) opført Navnet sammen med en
Række andre i Strøget Telemarken—Ryfylke, som gjennemgaaende synes sms.
med råk, da utvilsomme Sammensætninger med a k r i de samme Egne nu
gjerne udtales med å, ikke a, i sidste Led (jfr. Bamle GN. 161. En
Sammensætning Bólstaðarakr synes heller ikke fra Betydningens Side meget
sandsynlig.
41. 2. Vik. Udt. vik.
Ved Bjaarvandet.
42. Aase. Udt. <fse. — Aaß 1585. Aase 1593. Aas 1604.Vi.
Aaße 1665. Aasse 1723.
* A s s m., Aas (Indl. S. 42). Nutidsformen er en opr. Dativ.
43. Yølstad. Udt. vølsta. — i Vælifstadum DN. II 564,
1443. Wollestadt St. 48 b. Willestad 1585. [Vellestadt ASt. 80].
YVøllestad 1593. Vellestadt 1604. Vi. Wøllestad 1665. 1723.
*Véleifsstaðir, af det gamle Mandsnavn V é 1 e i f r, som kun kan
paavises i et enkelt Exempel paa Island, baaret af en Søn af en
Landnaams-mand (Landn. 59). Det samme Navn haves vel ogsaa i Sverige i V i 1 e f
(Akk.) paa en Runesten (Liljegren, Run-urkunder No. 1046). Hvis ikke den
ældste af de ovfr. anførte Former havde været bevaret, kunde man have
tænkt paa Forklaring af Mandsnavnet Vi fill, hvoraf t. Ex. Vølstad i
Grytten synes at være dannet (skr. Weífuelstad 1669).. Se PnSt. S. 277.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
