Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
BRATSBERG AMT
Uagtet der mulig har existerit et gammelt Fjordnavn *Hellir (nu
Iddefjorden; se Norske Fjordn. S. 49), er der dog ikke tilstrækkelig Grund
til at antage, at Hellefjorden nogensinde har baaiet dette Navn. Den er
benævnt efter Gaarden Helle (Skaatø GN. 15), og det synes ikke rimeligt at
skille denne Gaards Navn fra de mange andre enslydende Navne, som vel
oftest er det gamle hella f., Helle, fladt Berg, flad Klippegrund (Indl. S. 65),
og tildels det gamle he 11 i r m., Klippehule (Indl. S. 55). Ligesaa synes
det betænkeligt at skille Navnet Helland i Tysfjorden fra det alm.
forekommende Navn Helland (opr. H e 11 u 1 a n d eller H e 11 i 1 a n d, af h e 11 a eller
he 11 ir, og tildels Helgaland, af heilagr, hellig). Derimod maa
sikkerlig Ønavnet ’Hull i Tysfjorden og Sønavnet *Hull i Sannikedal
være det samme Navn. S. B. s Forklaring af h a 11 r, Sten, er tiltalende, da
Søen er bekjendt for sine mange Øer («Fjeldøer» Norges land og folk. VIII, 2
S. 157), Holmer og Skjær. Men ved denne Forklaring er dog det at bemærke,
at vi ikke kjende andre Ord med Vokalen u, som kunne sammenstilles med
h a 11 r. Der er ogsaa andre Muligheder til Forklaring. Man kan saaledes
tænke paa Sammenhæng med hjal lr m., Forhøjning, Hjell, i Stedsnavne
ofte i Betydning: Terrasse; det dermed beslægtede Ord Hylla f., Hylde,
henviser til en opr. Form med u. En saadan Forklaring kunde passe godt til
et Ønavn Hull; men hvilke Naturforhold der skulde have givet Anledning
til et Sønavn af denne Oprindelse, har jeg ingen Mening om. I NE. S. 109
sammenlignes med et Elvenavn * H o 11; at et saadant har existeret, er dog
ikke ganske afgjort, og man kan ialfald ikke sige noget sikkert om dets
Betydning. Smst. sammenlignes ogsaa med det svenske Sønavn Hullsjön (i
Väne härad i Västergötland); gamle Former af dette Navn have dog enkelt
1, saaledes Holäsio i 13de Aarh. (Sveriges ortnamn. Älvsborgs län. XII
S. 16), hvad der viser, at Navnene maa have forskjellig Oprindelse. Derimod
tør mulig sammenlignes med et andet svensk Sønavn, Hullaren, Navn paa en
liden Sø i Göstrings härad, Östergötland. Dette har Hellquist (S. 233)
forklaret af gammelsvensk hul, hol, Hull; men det dobbelte 11 gjør ved dette
Navn denne Forklaring betænkelig. Hullaren skulde nærmest vise tilbage
til en gammel Form * H u 11 i r. — Om Navnet Hull kan saaledes efter
min Mening ikke med Sikkerhed siges andet, end at det maa være
ældgammelt.
9, Haukholt. Udt. hakkålt. — i Haukolte DN. VI 377, c.
1370. Hoffkolth DN. VIII 782, 1537. Hoffolt DN. X 774, 1542.
Hougholt 1665. Hogholt med Titzøen 1723.
Vistnok Haukholt, af Fuglenavnet hau kr, Høg, og holt n., Lund,
liden Skov. Er i NE. S. 94 opført under Elvenavnet Hauka. Er dette
rigtigt, maa 1ste Led allerede i den ældste bevarede Form være forkortet for
H a u k u-. Gaarden ligger i Nærheden af Kammerfosselven, og der er ifølge
NE. ogsaa en ubetydelig Bæk ved Stedet. Der er dog ingen Nødvendighed
for at forklare Navnet af et Elvenavn, og O. R. har ogsaa i Norges land og
folk. VIII, 2 S. 168 angivet Haukaholt som opr. Form, altsaa sms. med
Gen. Flt. af Fuglenavnet.
9,2. Tisjø. Udt. ttsje. — Tießøe 1665. Titzøen 1723 (da
Underbrug).
Maaske sms. med det af Ross fra 0. og V. Telemarken anførte Ti f.,
Hvirvelstrøm (= Ida). Om Udtalen af sidste Led (sjór) jfr. GN. 5. 6.
Søen er en mindre Udvidelse af Kammerfosselven.
9,5. Dobbedalen. Udt. dabbedalen.
Se under GN. 34.
9,9. Bufjeld. Udt. lufjæll.
Iste Led er vel Bud f., Bod. Jfr. GN. 28, 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
