Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. SANNIKEDAL
25
10. Tveitereid. Udt. tveitrei. — i Þueitreidh RB. 23 s.
Thuettredt St. 50. Tuettere 1585. Tuetere 1665. Twættre 1723.
*í>veitareið; sms. med Gen. af ]> v e i t f. (Indl. S. 83) og eið n„
Eld, her vistnok at forstaa som et Sted, hvor man maa tage Veien over Land
for at omgaa en Kos (Haukholtfossen); jfr. Indl. S. 48. Tidligere skr. Tveitre.
11. Gjerde. Udt. jæle. — Gerde NRJ. IV 40. Gierde 1585.
1593. 1604. Vi. Gierre 1665. Giære 1723.
* G e r ð i n., indgjerdet Jordstykke (Indl. S. 51).
11,3. Fossen. Udt. fassen.
12. Yaasjø. Udt. vassjé. — [VVæze NRJ. IV 40?]. Wadsiø
1585. 1593. Wadsie 1604. Vi. Waßiøe 1665. Waasøe 1723.
Ligger ved et mindre Vand. Fleie af de ældre Former synes nærmest
at henvise til et ældre *Vað(a)sjór, af vað n., Vadested, en Form, som
dog neppe svarer til den nuv. Udtale. Maaske tør man tæüke paa * V o ð 1
a-sjór, af voðull m., Vadested, med Bortfald af 1 foran s som t. Ex. i
Vaaskeland i Liknes (opr. Valskarðaland). Denne Forklaring bliver
dog usikker, da man vel skulde vente langt å. En anden Mulighed er, at
lste Led kunde være det vá f, som kjendes fra Rauland (GN. 28), hvis dette
Ord betyder: Vraa, Afkrog; Vaasjø ligger i en Udkant af Bygden.
12. 4. Sæteren. Udt. sæ’teren (1), ogsaa opg. seteren.
Udtalen maa være paavirket af Skriftsproget.
12,6. Hegna. Udt. hcéngna.
Hegna f., naturlig Eng, indhegnet til Meining (Ross). Hyppigt
forekommende Stedsnavn i O. Telemarken.
13. Holtene. Udt. haltanne. — i Holteno RB. 23. Holt St.
50 b. 1585. Holdte 1604.Va. Holtene 1665. 1723.
Nutidsformen svarer til et gammelt * Holtarnar, best. Form af
H o 11 a r f., Flt. til holt n., Lund, liden Skov. Formen i RB. er derimod
best. Dat. i Ent. af dette Ord.
14. Tyvand. Udt. tyvann. — Thiuatten 1585. Tyuatten 1593.
Tyuadtenn 1604. Vi. Tyewand 1665. Tywand 1723.
Egentlig Sønavn, som endnu bruges. Formodes i NE. S. 280 at
indeholde et Elvenavn og sammenstilles med Elvenavnet Tya (med
Enstavelses-tone), Tilløb til Nea, og Gaardnavnene Tybækken i Hemnes og Tynes i
Levanger (skr. Thy an es AB. 20) o. fl. Navne. Den gamle Form af dette
Elvenavn antages at være Þý, Gen. í>ýjar, hvad S. B. har forklaret som «den,
som svulmer op» eller «den, som har svulmet op» (NE. S. 339). En anden
Forklaring af Navnet Tyvand forekommer mig dog sandsynligere. Vandet
Tyvand er ved et ganske kort, smalt Sund forbundet med det ovenfor liggende
Tveitereidvand. Det sidste er det eneste af de herværende Vande, som ikke
har et selvstændigt Navn (jfr. GN. 5. 9, 2. 12. 14), men er benævnt efter en
Gaard, og de to Vande tør derfor opr. have væiet betragtede som ét, med
Navnet * T v i v a t n, Dobbeltvandet, hvor v i ved Indflydelse af det følgende
v- er gaaet over til y, som i oldn. tysvar, af tvisvar. Jfr. Navne som
Tviberg, et Fjeld med to Toppe, og Tvihaug samt Tryvandene, tre ved
korte Bække forbundne Vande nær Kristiania.
15. Hegland. Udt. M’gglann. — Heggeland NRJ. IV 40.
1585. 1593. 1604. »/i. 1665. Hæggeland 1723.
•Heggland; sms. med Trænavnet h e g g r, Hæg (Indl. S. 53).
Hyppigt Navn fra Bratsberg til og med S. Bergenhus Amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
