Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. SANNIKEDAL
27
18,2. Sagen. Udt. saga.
18,6. Lona. Udt. lona. I Bygden skr. Lønnerød; skal kaldes
Lives (af Kvindenavnet Liv).
Om Matrikelnavnet se Indl. S. 66 under Ion f. Ligger ved samme Elv
som Humlestad. «Lønnerød» indeholder vel Gaardens Navn (Lønne) i
Sammensætning med Rud n., Rydning.
18, 7. Sundbo. Udt. sø’nribø.
18, 14. Braatevandsdalen. Udt. bratvannsdalen.
18. 16. Linkjerndalen. Udt. linnlçænndalen.
«Lintjern» er et hyppigt Navn paa Tjern, som brugtes til at bløde («faa»,
«røite») Lin i. Jfr. Bd. I S. 166.
19. Lislau. Udt. liysslau. — Lyßloe St. 50. Listloe St. 50 b.
Littelo 1585. Lißløff 1593. Lißlow 1604. Lißloe 1665. Lislow
1723.
Udtalen lau kunde tyde paa, at Lislau ligesom Follau i Gjerpen (GN.
64) indeholder som 2det Led láf. (Indl. S. 63). Saaledes har ogsaa O. E.
opfattet dette Navn i tidligere Tid, da det StK. S. 285 (1882) er opført blandt
Sammensætninger med dette Ord. Derimod findes det ikke i den Fortegnelse
over Stedsnavne paa -lå og -ló, som han har givet i Arkiv f. nord. filol. VII
(Ny följd III) S. 244 ff. (1891). Munch har givet en anden Forklaring af
Lislau, som forekommer mig at være rigtig; se om denne under «Forsvundne
Navne» ved Herredets Slutning.
20. Lofthaug. Udt. W ff tau. — Lofftw NRJ. IV 39. Loffthog
1585. Lofftog 1593. 1604. Vi. 1665. Loftog 1723.
•Lopthaugr. Iste Led er 1 o p t n., i adskillige Stedsnavne med
Betydningen : Bygning med to Stokværk. «I -Navne som Loftaas, Lofthaug, i
det en enkelt Gang (i Askvold) forekommende Lofteim, ligesom i Fjeldnavnet
Loftet, sigter det vistnok til høi Beliggenhed; denne Anvendelse kan bero
enten paa Sammenligning med et Loft i den angivne Betydning, som en mere
end alm. høi Bygning, eller er at henføre til lopt i en anden Betydning:
Luften, Luftrummet (noget, som rager op i Luften)». Se Indl. S. 66.
21. Holt ode. Udt. hålt. — Holdtøe 1665. Holt øde 1723.
Holt n.; se Indl. S. 57.
21, 1. Tangen. Udt. tangen.
22. Torsdal. Udt. t&rsdal — Thoresdall NRJ. IV 39 (NG.
Mscr. har Thorsdall). Thorißdall St. 50 b. Torrisdal 1585.
Toriß-dal 1593. Toresdall 1604. Vi. Tørißdall 1665. Torsdal 1723.
•Þórisdalr; sms. med Mandsnavnet Þ ó r i r. Se PnSt. S. 260.
22,9. Kil. Udt. tøi,
Ved den nordligste, smale Ende af Kilsfjoulen. Se Indl. S 60 under
kiil.
22,19. Oksebaasen. Udt. akksebåsen.
Et ofte forekommende Navn, især ved Kysten, men enkeltvis ogsaa inde
i Landet. Foranledningen til Navnet mulig ikke altid den samme.
Undertiden kan vel en Lokalitet ved Stedet være sammenlignet med en Baas; saa
ledes have ved Baret i Agdenes to trange Bergkløfter, som gaa op fra Søen,
Navnene Store og Lille Oksbaasen (jfr. Bd. XIII S. 196).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
