Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
BRATSBERG AMT
15,6. Bryneraoen. Udt. brý’nemo’n.
Efter Beliggenheden synes det rimeligt, at 1ste Led er det af Ross fra
Jæderen og Dalene anførte Bryne n. = Brun f., Rand, Brink, Skrænt. Gaarden
ligger paa en Mo, hvorfra der er vid Udsigt.
16. Humlestad. Udt. hommelsta. — i Humlastadom RB. 190.
Hwmblestadt NRJ. IV 40. Humblestad 1585. Hömelstad 1593.
Homblestadt 1604. Vi. Hommelstad 1665. 1723.
Da Gaarden ligger ved den største af de to Elve, som falder ud i
Tyvand, kan Navnet skrive sig fra et Elvenavn, og det er ogsaa opført i NE.
S. 110 under Elvenavnet Hamla. O. R. har forklaret dette som
Insektnavnet humla, brugt som Navn paa Elve efter Vandets summende Lyd.
S. B. har antaget, at Humla, forsaavidt det betegner Elven som «summende»,
hellere kunde være dannet umiddelbart af et Verbum for «summe», beslægtet
med middelhøitydsk hum men (NE. S. 110), eller at det kan være beslægtet
med det under Drangedal GN. 68’ omtalte hamul-, h q m u 1- (NE. S. 322).
Navnets opr. Form skulde efter dette være *Humlustaðir (saa ogsaa i
Norges land og folk. VIII, 2 S. 168). Da der imidlertid ifølge O. Nielsen
(S. 43) og Lundgren (S. 113) i danske og svenske Stedsnavne findes Spor af
et Mandsnavn Humli, Humble, kan dette Gaardnavn være sms. med et
tilsvarende norsk Navn (saa ogsaa K. Rygh om Hommelstad i Surendalen,
Bd. XIII S. 414); mulig er ogsaa Sammensætning med det som Tilnavn
brugte Ord humli (K. Rygh S. 30). Isaafald opr. Form Humlastaðir.
Denne Form stemmer ogsaa ganske med den ovfr. anførte Form i RB. Ved
Hommelstad i Surendalen er ingen Form fra MA. bevaret.
17. Mo. Udt. mo. — af Moonom, af Væstramonom RB. 22.
[Moo NRJ. IV 40]. Moo 1593. 1604 (opført i disse Aar som
Præstegaard, brugt som Avlsgaard af Præsten i Bamle). Moe 1665. 1723.
Mór m., Mo (Indl. S. 67); i RB. i best. Form. Er Kirkested; jfr. foran
under Herredets Navn.
17, 1. Eikehaugen. Udt. ei Jchatien.
17,9. Øvrebø. Udt. ø"verbø.
Mon ikke dette skulde være det i RB. anførte i Øfrabø (RB. 22),
i Øfraby (RB. 23)? Det sidste er i Registret til RB. henført til Øverbø i
Slemdal, hvad der vist ikke er rigtigt.
17, 11. Folemyren. Udt. få’lemyra.
Af Fole, Unghest.
17, 12. Dalbraaten. Udt. dalbråten.
17, 16. Ramsaasen. Udt. rammsåsen.
Af Plantenavnet Rams, hvorom se Drangedal GN. 52, 6.
17, 18* Høimyr. Udt. høi’myr.
Se Gjerpen GN. 132.
18. Lønne. Udt. lønne. — Lunde NRJ. IV 40. 1593.
1604.Vi-1665. 1723.
* L u n d a r, Flt af 1 u n d r m., Lund (Indl. S. 66). Saa O. R. i Norges
land og folk. VIII, 2 S. 169. Lønne kan dog ogsaa svare til den gamle
Dativform * L u n d i, der ogsaa forekommer som Stedsnavn ; om Brugen af Dativ i
Stedsnavne se Indl. S. 14 f. Med Hensyn til Udtalen jfr. GN. 2. Samme
Navn er vel Lønne i Hvaler (Bd. II S. 260).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
