Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. SKAATØ
39
9. 19. Storrkjær. Udt. starrek,ær.
Sms. med Plantenavnet Storr (Starr) m., Stargræs, Siv.
10. Løvdalen. Udt. lauclalen. — Løbdal 1585. Løffdallen
med Skielßwigen 1665. Løwdal med Skodswig 1723.
•Laufdalr. Af 1 a n f n., Løv, i Stedsnavne om Løvskov. —
«Skodswig» er formodentlig et andet Sted end «Skielßwigen». Det hører vel
sammen med det paa Kystkartet i Nærheden af GN. 10,6 anførte Sted «Skaatet».
Dette er Ordet skot n., om hvis almindeligste Brug i Stedsnavne se GN. 30.
Her betegner det rimeligvis et Sted, hvor man skyder Tømmer frem til
Stranden; dette behøver dog ikke netop at ske »udover et Berg» (saa
Forklaringen Indl. S. 76), — Skod vigen paa Tromøen ved Arendal ligger
saaledes paa flad Strand. Jfr. Skodvigen i Nes LM. (Bd. IX S. 314). — Ved
«Skielßwigen» menes maaske Brugs-No. 9; mulig er det dog Skjelsviken i
Skaatø (GN. 30,60); om dette Navn se Eidanger GN. 60.
10,5. Bjelkeviken. Udt. bj&’lkevika.
Navnet findes ogsaa andensteds; det sigter til Udskibning af Trælast,
som tidligere var Kragerøs vigtigste Ud^ørselsartikel.
10,9. Skjørsviken. Udt. sjø’rrsvika.
Mulig *Skersvik, af sker u., Skjær; der er en Boe ved Indløbet
til Bugten.
11. Stabbestad. Udt. sta Ubesta. —Stobestad 1585. Stabestad
1593. 1604. Vé. 1665. Stabbestad 1723.
Vel *Stabbastaðir, af stabbi m., Stok, nu om et Stykke af en
tyk Træstamme, der benyttes til Huggeblok o. lign. Ordet findes ogsaa
brugt som Navn paa Fjelde og Skjær af en saadan Form. at de kunne
sammenlignes med en Stabbe. Det sigter her maaske til en Høide; om
Sammensætning af s t a ð i r med Navne paa saadanne se Indl. S. 78. Jfr. ogsaa
Stabbetorp i Eidsberg (Bd. I S. 238).
12. Kaistad søndre. Udt. kallsta. — [Koldstadt NRJ. IV 40].
Kaistad NRJ. IV 254. Kallestad 1585. Kaistad 1593. 1604.Vi,Vi.
Kaistad søndre med Taadøen, Rinderøed og Aatangen 1665. Kaistad
søndre 1723.
Antagelig *Karlsstaðir, af Mandsnavnet Karl; kan vel ogsaa
være *Karlastaðir, af Karl i. Se PnSt. S. 156. «Rinderøed» d. e.
Rydningen udgaaet fra eller tilhørende Gaarden Rinde i Sannikedal. Aatangen
er Sannikedal GN. 26, 6. — GN. 12 -22 ligge paa Fastlandet nordenfor
Kils-fjorden samt paa Smaaøerne ved Kragerø.
12,1. Taatø. Udt. ta tøi. — Þotkoy RB. 22. Thottøenn St.
50. Tottønn 1585. Taadøen 1665 (da Underbrug). 1723.
Þ o t k 0 y. En 0 udenfor Kragerø. Navnet minder om Sønavnet Totak
(i Telemarken), efter S. B. (NE. S. 337) opr. et Adj. *])otagr, som ikke
findes i den gamle Literatur, men kan være dannet af Subst. * J) o t, nu Tot
n., Tuden, Brusen (som af Vind eller Bølger). Af Totak er afledet Elvenavnet
Tokke, i JN. 374 skr. Todka, for opr. * I> o t k a. Er denne Sammenstilling
rigtig, har Þotk- udviklet sig paa en høist forskjellig Maade i Ønavnet og
i Elvenavnet.
12, 7. Øsland. Udt. øsslann.
Uvis Oprindelse. Ausland i Søndeled og i Gjerstad, der begge udtales
ø’ss- ligesom dette Navn, forklares PnSt. S. 24 af et af Mandsnavnene A u ð r,
Auðulfr eller et andet med Auð- begyndende Navn; de skrives Ouß-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
