Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 BRATSBERG AMT
25,23. Rispebraaten. Udt. opg. ré’sspérbråten.
Efter den opg. Udtale kan Rispe- forstaaes som Risberg-, sms. af Ris
(med aabent i) n., Jordryg, det høieste Punkt af en Vold eller Bakke. Denne
Forklaring synes dog efter Kartet ikke at passe synderlig godt til
Beliggenheden. Jeg ved ikke at sige noget sikkert om Navnet.
25.28. Yeggerød. Udt. vcéggre.
Vel af Vegg m., Væg (her vel om Fjeldvæg); hvis Stedet ligger under
Gumøknuten, maa der sigtes til denne.
25.29. Eikenes. Udt. ei knes.
25,36. Kjelsø. Udt. Tge’lsøi.
Er en liden Halvø, som ved et smalt Eid hænger sammen med Gumø.
Maaske af Mandsnavne! Kjell (det gamle Ketill); men mulig sigter
Navnet til den gode, indelukkede Havn ved Stedet, som kan have været lignet
med en Kjedel.
26. Oterø. Udt. otrøi. — Ottherøenn NRJ. IV 39. Otterønn
1585. Ottere 1593. Ottherøenn 1604.Vi. Otterøen med Studsholmen,
Brottøen og Buerøen 1665. Otterøen 1723.
* O t r ø y ; af Dyrenavnet otr m., Oter. — «Buerøe» er GN. 30,82.
26,7. Kjærra. Udt. Içce’rra.
Se GN. 20,2.
26,13. Stusholmen og Kleierholmen. Udt. stü’sshålmen.
Jcleierhålmen.
Stus- kan være opstaaet af Stúfs-, Gen. af det gamle Mandsnavn
S t ú f r; men det er vel snarest Stuts-, af Dyrenavnet Stut, Oxe. —
Kleier-kunde mulig være en Fordreielse af det danske Kreiert, hollandsk kreier, et
Slags mindre Handelsskib.
26,15. Røsholmen. Udt. rø"sshålmen.
Mulig af Røys f., Stenrøs. Jfr. dog Bd. I S. 261. V S. 12.
26. 18. Slaatholmen. Udt. statthålmen.
Se Indl. S. 76 under sláttr.
27. Arø. Udt. arøi. — Arøenn NRJ. IV 39. 254. Aarønn
1585. 1593. Aarøenn 1604.Vss. Arøen med Thunne 1665. Arøe
1723.
*A røy; sms. med Fuglenavnet ar i m., Ørn. — «Thunne» er vel Toner
i Bamle (se under GN. 86 der). Ifølge Matrikelen er der et ubetydeligt Brug
Toner vestre under Skaatø GN. 30 (Brugs-No. 63); men dette er vel et senere
Opkaldelsesnavn efter Toner i Bamle.
28. Straaholmen. Udt. strahålmen. — Straaholmen 1665
(tilforn brugt under Jomfruland). 1723 (tilhørende Grevskabet Laurvig).
En 0 med «temmelig god Græsgang» (Thue S. 50). Vel af Straa,
Græsstraa.
28, 1. Masterabben. Udt. masstrabben.
2det Led er Rabb, Rabbe m., høi Banke eller Jordryg. 1ste Led er vel
at forstaa om en Mast som Sjømærke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
