Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. SKAATØ 43
23,6. Skotinyren. Udt. skattmijra.
Se Indl. S. 76 under skot og jfr. under GN. 10.
23,8. Hallen. Udt. hallen.
Da et til oldn. h a 11 r m., Helding, svarende Ord ikke synes at
forekomme i det nuv. Folkesprog, er Navnet vistnok Dat. af Hall f., Helding,
Bakke.
24. Lango. Udt. lanqøi. — Østherlangøenn og Westerlangøenn
NRJ. IV 39. Langønn 1585. 1593. Langøen 1604.Vi,V*. Langøe
østre og vestre 1665. 1723.
•Langøy. — GN. 24—31 ligge paa øerne i Herredets østlige Del.
24,6. Risø. Udt. rVsøi.
Af ris (hris) n., Kis, Kratskov (Indl. S. 70). Ofte forekommende
Ønavn.
24, 9. Holmen og Treskallen. Udt. halmen, tre skallen.
Treskallen betyder vel her det samme som Treskallen i Alversund: en
liden »Skalle» eller «Skolt» bevoxet med Træer (Bd. XI S. 373). Om Navnets
sidste Led se Indl. S. 75 under s kal li. Treskallen i Onsø synes derimod
at være et ganske andet Ord (Bd. I S. 312).
25. Gumø. Udt. gö’mmøi. — Gwøenn (I) NRJ. IV 39. Gumø
1585. 1593. Gummø 1604.Vi,Vi °g V* (Midgumø). Gumøe østre
med Fluer og Lille Fluer, Midgumøe og Lagasehen, Gumøe vestre
1665. Gumøe østre, Midgumøe med Lagasken, Gumøe vestre 1723.
Antages i PnSt. S. 103 maaske at kunne henføres til et Mandsnavn
* G u m i, som vistnok ikke vides brugt, men vilde svare til det oldtydske
G o m o. Dertil er ogsaa henført Gomnes i Hole (GN. 39), skr. Gumanes
i Fornm. s. IX 7 o. fl. St., det forsvundne G u m a a s i Pøken (RB. 255) og
mulig et Par andre Navne. Da Gumø, som ovfr. anført, ogsaa findes skr.
med mm, kunde dette Navn vel ogsaa komme af Mandsnavnet Gummi, en
Kjæleform af Guðmundr, som vistnok kun kjendes fra Danmark, Sverige
og det i den senere MA. fra Sverige stærkt paavirkede Jemtland, men vel
ogsaa kan have været i Brug i Norge. Yed Gomnes i Hole har Hj. Falk
tænkt paa Sammensætning med et ellers ukjendt Ord *gumi, med
Betydningen : nngt Faar, som vilde være beslægtet med det svenske Dialektord
gumma, Hunfaar, med oldn. g u m a r r, Væder, med det norske Dialektord
Gumsa, Hunfaar, og det svenske gumse, Væder (Bd. V S. 10). Om
Betydningen af Gumø kan altsaa intet 1 estemt siges.
25,3. Fluer. Udt. flu’er. — Underbrug til Østre Gumø 1665;
se under Gaards-No.
Et Par smaa Øer. Vel det alm Flu(d) f.: Bank eller fladt Skjær, som
i Flodtid overskylles af Søen. Da ialfald den ene af Øerne har en Høide af
49 M., kan dog Navnet ikke sigte direkte til disse ; de maa have faaet dette
efter Fluerne rundt omkring, ligesom Gaarde kunne være benævnte efter
udenfor dem liggende Skjær.
25,8. Roligheden. Udt. róKlíhéta.
Ligger ved det østlige Udløb af Sundet mellem Langø og Gumø. Ifølge
F. W. Thue, Beskr. over Kragerøe Kiøbsted. Kbh. 1789. S. 54 kunde Baade
kun sjelden bruge Seil gjennem Sundet, «hvorfor og her gemeenligen er
Hvilested ved en Plads kaldet Roelighed, hvor tillige er Herberge for Reisende til
og fra Langesund».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
