Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. BAMLE
49
for, at Sognenavnet her, som saa ofte ellers, opr. har været et Gaardnavn,
som er blevet overført paa Sognet; her er det ganske vist et gammelt
Bygdenavn.
Ifølge den ældste bevarede Form Bambier (DN. III 110, 1318) skulde
Navnet være et Hunkjønsord i Flt., Bamblir. Til en saadan Flertalsform
synes der imidlertid vanskelig at kunne findes en passende Entalsform,
da et Hunkjønsord * B a m b u 1 (Bqmbul)i Flt. skulde have *Bamblar.
Da Brevet fra 1318 neppe er skrevet i Bygden selv, er rimeligvis Formen
Bambi er unøiagtig. Navnet er vistnok et Hankjønsord i Flt., ’Bamblar,
hvorpaa Formerne i Bambi a, i Bamblæ nærmest tyde. O. Skulerud
tænker sig (S. 31), at B am bla er Gen., idet han antager, at ved i B a mb la
kan et styrende Ord, t. Ex. s ó k n, være bortfaldet i den daglige Tale Dette
er dog usandsynligt af den Grund, at Sognet aldrig i MA. kaldes B a m b 1 a
sókn, kun Skeiðis sókn. Bambla er derfor ganske vist Akk. Flt.,
idet den styrende Præposition i ofte i den senere MA. forbindes med Akk.,
hvor deu efter ældre Tids Sprogbrug skulde styre Dativ. Til en
Flertals-form Bambla r vilde svare en Entalsform *B am ball. Som mulig beslægtede
Ord kan anføres det nuv. Folkesprogs Bembel m., Navle, og det gamle Navn
paa Øen Bømmel, Bymbil f. (Bymbel BK. 6), Gen. Bu ml ar (for
•Bumblar) i Snorra-Edda; disse Ord staa i Forbindelse med Ord i
beslægtede Sprog, hvis Grundbetydning synes at være noget opsvulmet, t. Ex.
Ord for «Navle», «tyk Mave», »Vandblemme i Huden»; se Fick, Vergleich.
Wörterbuch.4 T. 3 (ved Falk og Torp) S. 260. Man kunde tænke sig, at
*Bamball som Stedsbetegnelse har været brugt om et isoleret Høideparti.
«Der er i Bamle herred et net af hinanden krydsende mindre dalfører, der
adskiller heistrækningerne» (Norges land og folk. VIII, 2 S. 191). Den her
forsøgte Forklaring er dog usikker.
O. Skulerud antager (S. 32), at Stammen er b a m 1 -, og at denne
«vistnok er beslægtet med Folkesprogets Verbum bemla, «plaske, skvulpe», hvoitil
Bemla som Navn paa en Elv» (NE. S. 10). «Ligesom det paa to Steder
i Nedre Telemarken forekommende Gaardnavn Sauar, har da Bamle
vistnok Hensyn til Bækkebrus eller Elvesus i Nærheden». Da Navnet
imidlertid lige til Aar 1400 stadig skrives med -b, er vistnok Bambi- det
oprindelige. Desuden bruges ikke Verbet bemla om Vandets skvulpende Lyd;
det betyder efter Aasen og Ross, ligesom det beslægtede bemla, «skvulpe,
pladske i Vandet», ogsaa «drikke, tylle i sig». Navnet paa en større Bygd
vilde vel ogsaa snarere kunne sigte til Terrainets Beskaffenhed end til Lyd
af Elve og Bække.
S k e i ð i n. er afledet af og vel omtrent enstydigt med s k e i ð n.; om
dette Ords Betydning og Anvendelse i Gaardnavne se Indl. S. 75. Har opr.
været Præstfgaardens Navn (GN. 41). Ogsaa paa et andet Sted findes
Skeiði som Navn paa et gammelt Kirkested, nemlig i Ski Sogn i
Kraak-stad Herred (Bd. II S. 37). — Kirken var i den katholske Tid viet til St.
Olaf (RB. 19).
Gaardenes Navne: 1. Siljan. Udt. sVljan. — Sillienn St. 53.
Sillie 1585. Sillien 1665. 1723.
Se Eidanger GN. 9.
1, 5. Brumyr. Udt. bríi’mýr.
1,6. Hytterød. Udt. hy’ttrø (-re).
Hytte vil her maaske sige «Smeltehytte»; Navnet staar vel i Forbindelse
med det gamle Jernværk paa Bolvik i Solum, som ligger i Nærheden.
Rygh. Gaardnavne VII.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
