Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
BRATSBERG AMT
2. Hellestvet. Udt. hœllstvett. — Hæillisþvæit RB. 20.
Helles-tued NRJ. IV 37. 254. 1593. 1604.Vi. 1665. Hellestuedt 1723.
Efter O. R. •Hellispveit (Norges land og folk. VIII, 2 S. 207), af
hellir m., Klippehule, Skjul under en overhængende Klippe (Indl S. 65),
og ]> v e i t f., hvorom se Indl. S. 83. Mulig kunde vel H æ i 11 i s- (* H e 11 i s-)
være afslidt af *Herleiks-, Gen. af det gamle Mandsnavn H e r 1 e i k r,
eller af Herleifs-, Gen. af Herleifr; jfr. Helstad i Lunde (GN. 20,13),
skr. i Hællestadhum RB. 10, som kan antages at stamme fra et af disse
Mandsnavne.
3. Herre lille. Udt. hærre. — [Here Norske Rigs-Registr. I
207, 1557], Herre 1665. Herre lille 1723.
Herre er ogsaa Navn paa det Dalstrøg, hvori GN. 2. 3 og 4 ligge (Kraft
III 8. 86), ogsaa kaldet Herredalen. Tillægget «lille» er maaske givet Gaarden
i Modsætning til Bygden; ifølge Kraft III S. 99 har der dog været to Gaarde
Herre. Navnet har formodentlig fra først af tilhørt Bygden. Det maa
isaa-fald være det gamle Ord h e r a 5 n., Herred, i dette Ords ældre og hyppig
forekommende Betydning: Bygd, beboet Land eller Del af Landet (Fritzner I
S 792). Ordet har ogsaa været brugt andensteds i Landet som Bygdenavn.
Heradsbygden i Elverum kaldes DN. VII C92, 1527 «herradet» (Bd. III S.
328); i Gol Hall. er Hera Navn paa en Grænd (GN. 1—9). Heradsbygden
eller Heradsfjerdingen heder Strøget mellem Hønefos og nedre Soknedalen;
her er dog vel Herad en forkortet Betegnelse for Ydingsherad (DN. V
649, 1477); se Bd. V S. 60. Ligeledes er vistnok det nuv. Herredsnavn Herred
i Lister og Mandal Amt opr. et Bygdenavn, selv om det ikke kan paavises,
hvilken Del af det nuv. Herred det opr. har tilhørt (Bd. IX S. 206).
Saadanne Bygdeherreder have kunnet være meget smaa; saaledes synes i
Eidsvold en eneste Gaard at have havt Navnet H e r a ð, nu Hjera, Eidsvold GN.
92. 93 (Bd. II S. 378). Benævnelsen maa da forudsætte, at de paa Grund af
naturlige Forhold have ligget for sig selv. Herredalen ligger langs Herreelven,
adskilt ved temmelig vidtløftige Heistrækninger fra den sydligere Del af
Bamle Herred og fra den nærmeste Del af Solum Herred Ifølge Kraft III
S. 86 laa Herre i sin Tid under Gimsø Kloster og kom senere under Kronen.
Mulig er Navnet Herre overført paa Gaarden i Tiden efter Klostrets
Ophævelse, og det maa isaafald have fortrængt et ældre Navn paa Gaarden.
Af de i RB. 28 opførte Eiendomme i Bamle under Gimsø Kloster er der kun ét
Navn, som ikke gjenfindes blandt de nu existerende Gaarde i Herredet, nemlig
i Flatadalæ (se under «Forsvnndne Navne» ved Herredets Slutning);
maaske bar F 1 a t i d a 1 r været det gamle Navn paa Gaarden Herre, da det
sidste Navn ikke findes i Fortegnelsen i RB.
Udtalen hæ’rre med rr synes ikke at være opstaaet af den gamle
No-minativform herað; jfr. Udtalen af Gaardnavnet Skare med enkelt r (GN.
59,7). Den henviser maaske til den gamle Dativform (í) Heraði, hvoraf
* Herae, som ved Forkortning til 2 Stavelser vel kunde faa dobbelt r. Ogsaa
et andet Sted have vi vel en Dativform af herað brugt som Gaardnavn,
nemlig ved Hjera i Eidsvold, som udtales J& Ta. O. R. siger om dette Navn
(Bd. II S. 378): «Jeg ved ikke anden Maade at forklare dette besynderlige
Navn paa, end at forudsætte, at det er det gamle Ord h e r a ð n., Bygd, i
den islandske Udtale h j é r a ð, hvortil ellers intet Spor findes i Norge.»
Udtalen je ra synes dog at kunne være opstaaet af i H e r a ð i, saaledes som
det er antaget, at Gaardnavnet Gjellesaasen i Stokke, skr. Hellisaaß 1593, er
opstaaet af í Hellisásinum, Jenn i Bø Nordl. af i Enda; jfr. ogsaa
i am br (DN. III 196, 1344) brugt som Tilnavn (i Jemtland), opstaaet af
i Ambri d. e. i H a m r i, og vort «ihjel» (udt. ijel) af ihel (se Bd. XVI S.
379. 410. VI S. 201).
4. Ravnes. Udt. ravnes. — i Raghanesse DN. XIII 37, 1394.
a Rafnænesi DN. XII 183, 1448. a Ravanes DN. II 666, 1475.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
