Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 BRATSBERG AMT
17. Roverod. Udt. ró’verð. — Roffuerøed 1665. Rofwerod
1723.
• R ó f u r n ð. Af r ó f a f., Dyrehale, der vel ligesom h a 1 i i
Gaard-navne sigter til en lang og smal Jordvei (Indl. S. 71). Samme Navn i
Brandval og i Norderhov (Rovernd). Ved Roverud i Brandval har O. R.
ogsaa tænkt paa rófa brugt som Mandstilnavn (K. Rygh S. 61); denne
Forklaring er dog neppe sandsynlig, da Navnet forekommer paa 3 Steder.
18. Lina. Udt. Itna. [Skal ogsaa udtales linna}. — Lvne
NRJ. IV 37. 254. Linen DN. VI 825, 1563. Linenn 1585. 1593.
Lini 1604.Vi- Linnj med Jerset, Vingrj og Toresdal 1665. Line med
Lille Wingerie, Jersætt og Torsdall 1723.
* L i n i n; Sammensætning af vin f. (Indl. 8. 86 fif.) med Plantenavnet
lin n., Lin. Samme Navn er Line i Time (udt. li’né). Et af de mange
Stedsnavne, som vidne om Dyrkning af Lin i Norge langt tilbage i Tiden.
Om flere saadanne Navne se Bd. I S. 20. Jfr. Skulerud S. 30.
18,2. Yingreid lille. — Underbrug 1665. 1723; se under
Gaards-No.
Se under GN. 19.
18,5. Rydningen. Kaldes linarønningen.
18, 6. Skogen. Udt. skau en.
18, 7. Gjerset. Udt. jælsett. — Underbrug 1665. 1723 ; se
under Gaards-No.
Formodentlig ’Gerðarsetr, af Kvindenavnet G e r ð r, der i MA. blot
kan paavises paa Island (i Landnaamstiden og nærmest derefter), men som
anføres af Aasen (Navnebog S. 16) som nu brugt ved Bergen (Gjær). 2det
Led er s e t r n., Bosted (Indl. S. 74). Samme Navn i Eid i Romsdals Amt.
Se PnSt. S. 88.
19. Yingreid. Udt. vinngrei. — i Vingridhwm RB. 22. 24.
i Vinghridhum RB. 28. [Vyngre NRJ. IV 37]. Wingre NRJ. IV 46.
[Vijngre NRJ. IV 254]. Wingerridt St. 50 b. Winngre 1585. Wingeri
1593. Wingerud OG. 152. Vingri 1604.Vi- Wingeri 1665. Wingerie
1723.
*Vinn(u)gríðir?, Flt. Den gamle Form og Betydningen ere begge
usikre. O. R. opstiller i Norges land og folk. VIII, 2 S. 207 under Tvivl som
gammel Form *Vingreið; hvorledes han har tænkt sig denne forklaret,
er ikke oplyst. Med Subst, e i ð kan Navnet ialfald ikke være sms.; en
saadan Forklaring vilde ikke svare til Gaardens Beliggenhed, og Udtalen med
nn foran g viser, at Formen i RB. er at dele Vin-gridhwm. En ikke
urimelig Formodning er maaske, at Iste Led er vinna f., Arbeide, særlig:
Arbeide paa Jorden, og at 2det Led er Dat. Flt. af det Ord i det nuv.
Folkesprog, som af Aasen og Ross anføres i Formen Gridd (med langt lukt i) f.,
med Betydningen: Travlhed, Skyndsomhed, det at man begynder tidlig, er
tidlig ude. Dette Ord kjendes rigtignok ikke fra den gamle Literatur; men
da det anføres fra flere Kanter af Landet og ogsaa forekommer i Nyislandsk,
g r 1 ð f. (Heftighed), er det sikkert gammelt i Sproget. Gaardens Navn maa
da sigte til dens Rydderes Flid og Driftighed og kan sammenlignes med
Gaardnavnet Sjalfvirki, det gamle Navn paa Trøgstad Præstegaard (Bd.
I S. 10). Den nuv. Udtale -grei turde være fremkommen i sen Tid ved
Paavirkning fra Navne paa -eid eller fra Ordet «Hei». Gaarden ligger i
Hei-Regionen. Jfr. ogsaa GN. 61. Iste Led kunde være vin f., Græsgang; men
nogen rimelig Forklaring af 2det Led synes ikke da at kunne gives.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
